PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Til allersidst kommer der en opskrift. Så er dét, hvad læseren forventer af tirsdagens blog, så spring venligst det mellemliggende over.
KAMMA OG KNUD LYNE
Mad og kærlighed er to af de vigtigste ingredienser i et lykkeligt ægteskab.
Og skal rygtet om lykken spredes, så er midlet venligt husrum, lækker mad, åndfuldhed og hygge til en vennekreds uden snævre grænser samt en opmærksomhed, der til forveksling ligner kærlighed.
Står ægteparrets bolig to hundrede år efter som museum, er det næsten ikke til at få armene ned.
Ægteskabet, jeg her tænker på, blev indgået den 31. august 1798 mellem Karen Margarete Heger og Knud Lyne Rahbek. Huset, de boede i, hed Bakkehuset.
I dag går det under navnet Bakkehusmuseet.
I samtiden berømmes den uforanderlige hengivenhed mellem Kamma og Knud Lyne, to meget forskellige naturer. Skal det siges på mere nutidigt dansk, så elskede og respekterede de hinanden trods store forskelle. Dag ud og dag ind. I enogtredive år.
Og samtiden vidste, hvad den talte om, for alle de toneangivende, specielt inden for litteraturen, kom på den tid i Bakkehuset. Litteraten Georg Brandes gør senere gældende, at det var det eneste private litterære samlingssted i vores litteraturhistorie, ”som har nogen Betydning og noget Navn”.
SPIRITUEL HYGGE
Stik imod al fornuft var det ikke litteraturprofessoren og tidsskriftsredaktøren og udgiveren og visedigteren og romanforfatteren Knud Lyne, der var den mest fremtrædende i Bakkehuset. Det var hustruen Kamma, som vistnok er det første menneske i Danmark, der er blevet berømt for sit privatliv.
Af natur var hun livlig, energisk, fingernem og praktisk. Hendes passion var blomsterdyrkning, hun havde et stort sprogtalent og en lynhurtig opfattelsesevne. Som ægtemanden havde hun masser af humor, var fuld af modsigelseslyst og en mester i godmodigt drilleri. Alt sammen indgik i en samtalekultur, som hun dyrkede, og som Bakkehuset var berømt for.
Husets indretning og hendes te- og aftenbord, som man samledes om, gav hun et udsøgt præg. Hermed skabte hun en hjemmelivskultur, som periodens borgerskab tog til sig som et forbillede.
I dag, to hundrede år efter Guldalderen, som perioden ofte kaldes, står Kammas måde at ordne selskabeligt og hyggeligt samvær på stadig som et ideal.
Skal vi kalde idealet om hygge og muntert samvær på højt niveau omkring dækkede borde for spirituel hygge? Og samtidig sende en venlig tanke til dagens TV-madprogrammer, samtalekøkkener, hjemme hos-reportager, utallige, illustrerede kogebøger osv.
Forførende mad og borddækning er åbenbart ikke et problem. Men spiritualiteten – den kræver et særligt talent, som Kamma var foregangskvinde for, og som det ikke er helt så let give en opskrift på.
EN TYPISK DANSKER
Knud Lyne havde også fortjenester, som rakte ud over litteratur og teater og journalistik i de forskelligste former. Han blev i samtiden et forbillede for en national dansk identitet. I bogen Rahbek og Bakkehuset (1847) skriver P.L. Møller, at han ”forenede de danske Cardinaldyder, Fredelighed saavidt muligt, Maadehold, Upartiskhed og Alsidighed”. Han besad en jovial munterhed, som fratog hans satire meget af dens skarphed, og i det hele taget lå det ham i blodet at være et ”forsonligt” menneske.
Det er dyder, jeg i fire årtier som universitetslektor i Finland har været stolt over at kunne fortælle var danske. Og i de seneste år har jeg med fornøjelse i denne sammenhæng kunnet inddraget Dronning Margrethes karakteristik fra Nytårstalen 2005:
”Det er nok typisk for os i Danmark, at vi ikke bryder os om konflikter; en diskussion skal helst ende med, at vi alle bliver enige. Skarptskårne synspunkter og kategoriske krav, dramatiske udtalelser har vi ikke let ved at tage alvorligt, og vi reagerer ofte ved enten at fnise eller blive fornærmede.”
Er det for meget sagt, at Rahbek efter sin død i 1830 levede videre som en typisk dansker?
OPSKRIFTEN
Nu, da jeg har sagt Bakkehuset og nævnt mit arbejde i Finland, er det let for mig at lade tankerne glide til Diktarhemmet i den lille by Borgå, godt halvtreds km vest for Helsingfors. Det kan i visse sammenhænge stå som et finsk ”Bakkehus”. Her boede Fredrika Runeberg omkring midten af 1800-tallet med sin mand Johan Ludvig, Finlands nationaldigter.
Jeg nævner Fredrika først af den grund, at det var hende, der stod for alt det huslige, mens manden enten digtede, gik på jagt, underholdt sig med unge kvinder eller havde besøg af betydningsfulde mandlige gæster på første etage, hvor Fredrika kunne komme og servere.
En af kagerne på Fredrikas repertoire har national status i Finland. Den hedder Runebergstårta, på finsk Runebergin torttu, og sælges i alle butikker op til nationalskjaldens fødselsdag den 5. februar.
Litteraturen om den er omfattende og interessant, man kan fx starte med at læse Fredrika Runebergs Receptbok, genudgivet i 2003.
Jeg skal her give en lidt forenklet opskrift:
– 50 g smør, 2 dl sukker, 2 æg, 2 dl fløde, 1 dl fintmalede søde mandler, 1–2 dråber bittermandelolje, 2 dl hvedemel, 2 dl rasp iblandet knuste brunekager, 1 tsk. bagepulver.
– Dekoration: 1 dl flormelis, 2 spsk. vand, hindbærsyltetøj.
– Rør smør og sukker sammen. Tilsæt æggene et efter et under omrøring. Tilsæt fløde, mandler, bittermandelolje, hvedemel, rasp samt bagepulver og ælt det godt.
– Fyld små, gerne cylinderformede papirforme 2/3 med dejen. Tryk en fordybning i hver kage og fyld med hindbærsyltetøj. Bages i ca. 15 min. ved 200 grader.
– Tilsæt evt. en tsk. rom blandet med lidt vand til hver kage.
– Læg en lille tsk. hindbærsyltetøj på hver kage. Rør vand og flormelis sammen og læg massen i en ring omkring syltetøjet.
Velbekomme!
MUSEERNE
Bakkehusmuseet, Frederiksbergs ældste bygning, Rahbeks Alle 23, 1801 Frederiksberg, åbent ti.-sø. kl. 11-16.
Nationalskalden J.L. Runebergs hem, Alexandersgatan 3, 06100 Borgå, åbent maj-august ti.-sø. kl. 10-16, september-april on.-sø. kl. 10-16.
PS Vil man have uddybet protrættet af Knud Lyne Rahbek, ”den brændende Fakkel”, som han blev kaldt i samtiden, er der masser af læsestof i en bog med samme navn. Se fx http://www.universitypress.dk/shop/den-braendende-fakkel-2919p.html
Bloggen næste tirsdag handler om revolution.
Mad og kage er livets krydderi:) Interessant med så meget fløde i Runebergkager, men så bliver de sikkert blødere. Jeg bruger kun 0,5 dl fløde, så jeg bliver næsten nødt til at prøve din opskrift næste år.
SvarSlet