RETSSAMFUND ELLER BLODHÆVN




PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Had er godt. Når vore fjender dør en grusom død af en art, som de havde tiltænkt os, klapper vi i hænderne og føler forløsning.
Nu ramte et endnu ukendt antal kugler Osama bin Laden, og euforien i medierne over drabet på en af verdens mest eftersøgte mænd vil ingen ende tage.
Han fik, hvad han fortjente!
Øje for øje!
Så vidt jeg kan se, er der mindre retssamfund og mere blodhævnstradition i det indtrufne.
Vi er med andre ord tilbage i et klansamfund, som vi kender det fra fx Mellemøsten og Nordafrika. Det tager vi hver dag afstand fra. Det fandtes også i Norden for omkring 800 år siden. Det voksede vi os ud af. Det har vi glemt.

Med lov skal land bygges; men ville hver mand nøjes med sit eget og lade mænd nyde lige ret, da havde man ej lov behov.

Sådan indledes Valdemar Sejrs Jyske Lov (1241).
      Lovens idé var, at ingen retshåndhævelse kunne finde sted uden lovens mellemkomst. På den måde imødegik loven den tradition for blodhævn, som vi kan læse om i de gamle danske folkeviser og i sagaer fra Island, hvor praktisering af blodhævn gjorde dybe indhug i befolkningen. – Hævn er også en  velkendt ingrediens i den amerikanske western.
Jyske Lovs idé var enkel og smuk og et af fundamenterne for det civiliserede samfund, jeg voksede op i.
At Osama bin Laden var et strafværdigt menneske turde være godtgjort. At han  blev dræbt, angiveligt i kamp mod amerikanske specialstyrker, er et faktum.
Men der er kolossal forskel mellem at juble over hans død – og så oprigtigt at beklage, at han ikke kom for en dommer.
Det ene viderefører det barbari, han stod for. Det andet peger på en civilisation, som han bekæmpede.
Blodhævnen kan fortsætte.
Vi burde have gjort os fortjent til bedre.

ANNONCE: 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar