LYST UDEN GRÆNSER


PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Salmerne i Den danske Salmebog er et udtryk for den evangelisk-lutherske kirkes grundsyn. Ellers ville de ikke findes der.
Den enkelte salme behøver naturligvis ikke at rumme hele bekendelsesgrundlaget, i nogle salmer er fx jomfrufødsel i forgrunden, i andre treenigheden og i atter andre brødets og vinens forvandling, som via det katolske hoc est corpus meus er blevet til tryllekunstnerens forvandlingsformel hokuspokus.

VI PLØJED OG VI SÅ’DE
En af salmerne i afsnittet ”Menneskelivet – Årstiderne” er skrevet af Jakob Knudsen (1858–1917). Den indledes med ordene ”Vi pløjed og vi så’de” og er en af de selvfølgelige salmer til høstgudstjenester, men også som indledning til mere verdslige festligheder, der afslutter høstarbejdet.
Når jeg tager den op her, skal det ses som en fortsættelse af sidste uges blog. Her nævnede jeg den grundtanke i kristendommen (samt i jødedommen og i islam), at naturen er Guds gave til mennesket, som hermed er givet ejendoms- og brugsretten til den.
Salmen lyder i sin helhed:

Vi pløjed og vi så'de
vor sæd i sorten jord,
så bad vi ham os hjælpe,
som højt i Himlen bor,
og han lod snefald hegne
mod frosten barsk og hård,
han lod det tø og regne
og varme mildt i vår.
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

Han er jo den, hvis vilje
opholder alle ting,
han klæder markens lilje
og runder himlens ring,
ham lyder vind og vove,
ham rører ravnes nød,
hvi skulle ej hans småbørn
da og få dagligt brød?
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

Ja, tak, du kære Fader,
så mild, så rig, så rund,
for korn i hæs og lader,
for godt i allen stund!
Vi kan jo intet give,
som nogen ting er værd,
men tag vort stakkels hjerte,
så ringe som det er!
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

GUD BOR IKKE I ET TRÆ
Her findes ingen førkristen naturmystik med en besjælet natur, hvor Guds opholdssted kan være et træ, som man må vise den største respekt. Salmens enkle budskab drejer sig om Guds nåde og et påbud til mennesket om at være taknemmeligt for hans gode gaver som regn og varme og bjerget høst. At få naturen til at yde sit bedste i taknemmelighed mod Gud er simpelthen hjertesagen for mennesket.
Enkelt og smukt og i en cyklisk tilværelsesforståelse økologisk acceptabelt.
I et førmoderne bondesamfunds selvforståelse er der intet i salmens naturopfattelse, som truer livets fortsættelse på denne jord. Livet går her sin vante gang med en evig gentagelse af årstiderne og det dertil hørende arbejde for livets opretholdelse og fortsættelse.

DESTRUKTIV KRISTEN FUNDAMENTALISME
Men med det industrialiserede samfunds og landbrugs overtagelse af naturen finder der et kvantespring sted. Årstiderne bliver sat ud af kraft, fx er vinterens kulde og mørke ingen hindring for afgrøder, der naturligt hører sommeren til. Og at gøre radikale indgreb i miljø og natur for kortsigtede projekters skyld er mere regel end undtagelse.
Set i dét perspektiv udtrykker salmen en destruktiv kristen fundamentalisme, hvor menneskets ejendomsret til naturen bliver virkeliggjort i en ustandselig ekspansion.
Naturen er menneskets ejendom, kun lysten sætter grænser.
Det er måske en tanke værd, at politiske partier uden stærk økologisk profil fx i Danmark og i USA ofte har et kristent-fundamentalistisk præg og er politisk reaktionære.


ANNONCE:  

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar