TÆSK

 

PROFIL

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

I 2005 blev der i Danmark indført en lov, der skulle banke problemfamilier på plads. Det skulle ske gennem de såkaldte ”forældrepålæg”. De indebærer trusler og økonomisk straf til familier, hvor forældrene, ofte enlige mødre uden for arbejdsmarkedet, ikke har hindret deres børn i at pjække fra skolen, øve hærværk med mere.

Der kan for eksempel blive trukket i boligstøtten, eller børnene kan blive lagt i fodlænke.

Dette er blot en blandt mange grænseoverskridende love, som har ramt Danmark siden Venstre og Det Konservative Folkeparti dannede regering i 2001. Som altid, når det drejer sig om såkaldt værdipolitik, ser man det evige støtteparti Dansk Folkepartis skygge.

PRYGL AFSKAFFES I DANMARK

I 1997 stemte partiet for en lov om afskaffelse af forældres ret til at slå deres egne børn. Det var kronen på en lovgivning, der i korte træk kan anskueliggøres sådan her:

- I 1967 blev det forbudt at revse skolebørn legemligt.

- I 1937 afskaffedes mestres ret til at prygle lærlinge.

- I 1921 ophævedes husbonds revselsesret over for piger under 16 år.

Sådan set er lovgivningen i Danmark op igennem det 20. århundrede på dette område blevet stadig bedre.

Men stærke kræfter, bl.a. pastor Søren Krarup, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, ønsker pryglene genindført.

VÆRDIPOLITISK SALAMITAKTIK

En af vejene tilbage til fortidens trusler og tvang hedder forældrepålæg. Der er tale om intet mindre end et paradigmeskift i dansk socialpolitik, men det er helt i tråd med den genindførelse af gammeldags orden, som Dansk Folkeparti har gjort til sit kendemærke.

Forskning viser, at forældrepålæg, tvang og prygl sjældent virker og ofte er kontraproduktivt. Og af egen erfaring kan jeg hilse og sige, at de prygl, jeg har fået i skolen, ikke har gavnet mig.

Heldigvis findes der mådeholdende og fornuftige folk ude i kommunerne. Det er her, forældrepålæggene håndhæves, men det sker til socialministerens fortrydelse kun i begrænset omfang.

SPØRGE JØRGEN – IGEN, IGEN

Diskussioner for og imod ovenstående og lignende typer af straf, som skal ramme familier eller enkelte familiemedlemmer, får mig altid til at tænke på billedbogen Spørge Jørgen. Den er solgt i flere end 300.000 eksemplarer, hvilket gør den til en af Danmarks mest udbredte bøger. Teksten af Kamma Laurents er fra 1938, billederne af Robert Storm Petersen blev tegnet i 1944. Den er kort sagt fra en tid, da revselse af børn var lovligt, accepteret og hørte til dagens orden.

Men lur mig. Tekst og billeder er slet ikke enige om det gavnlige i de tæsk, Jørgen tildeles. Hvor Kamma Laurents påstår det fortræffelige i det korporlige opdragelsesmiddel, er Robert Storm Petersen helt på barnets side, idet hans billeder viser, at Jørgen ikke lærer noget som helst af faderens afstraffelser.

På denne måde set er der tale om et kultursammenstød. Det har jeg skrevet et langt essay om, Hvorfor? Billedbogen Spørge Jørgen og kampen om retten til at stille spørgsmål, som forhåbentlig snart finder sit forlag.

Imens jeg glæder mig til det, vil jeg også glæde mig til en ny regering, der vil fortsætte ad den bane, som afskaffelsen af forældres ret til at slå deres børn anviste i 1997. 


ANNONCE: