SKABSLEGEN









 
PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.


SKABSLEGEN

De fleste kender vist en eller anden version af vitsen om ”skabslegen”. I al sin enfoldighed går den ud på, at den ene af to ustyrligt fulde mænd skal gemme sig i et skab, og så skal den anden stå uden for og gætte på, hvem af dem det er, der er inde i skabet.
    Da jeg hørte den første gang, var den om en svensker i Nyhavn, der foreslog en dansker, ”att nu skulle de leka skåpsleken”. Det var den gang, Nyhavn 17 (i min tågede erindring) var en bule for tatoverede sømænd, ludere og svenskere, der var flygtet fra Systembolag og forbudsånd for at slå sig løs i det liberale Danmark.
    Det er måske erindringer af samme art, der har rumsteret i Benny Andersens digterhjerne, da han sad/stod/gik/cyklede/eller hvad? og konciperede digtet ”Skabssvenskere”. Jeg har netop genfundet digtet i Chagall og skorpiondans (1991). I dag læser jeg det som en refleksion over den følelse af nordisk samhørighed, som har været et grundlæggende træk i sorgen over massakren i Norge for godt en måned siden.
    Benny Andersens humoristisk-ironiske behandling af Blut- und Bodenforestillinger i forholdet mellem danskere og svenskere er måske en særlig pointe, når man betænker massemorderens ideologiske ståsted.
    Følelsen af nordisk fællesskab er en alvorlig sag, som også kan udtrykke sig i glæde og med humor.

 
SKABSSVENSKERE

Er der noget så dansk som en kartoffel?
Kartoflen stammer fra Sydamerika.

Er der noget så dansk som selve Dannebrog?
Det faldt fra himlen ned engang i Estland
og minder om det schweiziske flag.

Klinger noget mere ægte dansk
end musikken til syngestykket Elverhøj?
Komponeret af en tysker med flittig brug
af svenske folkemelodier.

Pas på
nu bliver det svært:
Findes der nogen mere danske end danskerne?
Efterkommere af Danerne
en folkestamme i Sverige
invaderede vort land en gang i 300-tallet
mens de oprindelige danskere
Herulerne
de ædle og tapre
men talmæssigt underlegne Heruler
blev fordrevet af de grusomme svenske Daner
måtte flakke hjemløse om i datidens Europa
i flere hundrede år til det omsider
lykkedes nogle få tusinde af disse urdanskere
at nå op til Sverige og bosætte sig der
under den tvivlsomme betegnelse svenskere

I får spørgsmålet endnu en gang
og tænk jer grundigt om før I svarer:
Findes der nogen mere danske end danskerne?
Det korrekte svar er:
Ja!
Svenskerne!
De er de autentiske og egentlige danskere
Som jøderne i ørkenen drages de bestandig
mod det forjættede land
der flyder med øl og bacon
men i syttenhundrede år har været okkuperet
Af hvem?
Af svenskere!
Af os!

Ikke så sært at Skåne
kræver Danmark tilbage
ikke så sært at mange af os kryptosvenskere
har svært ved at tale ordentlig dansk
snupper endelser af
sluger konsonanter
kløjs i syntaksen
så det hele lyder som rødgrød med fløde
ikke så sært at vi knap forstår hinanden
ikke så sært at den hyppigste glose er ”Hva’?”
Det er jo slet ikke vores sprog
Vi er jo slet ikke os
Vi er en hoben skide svenske fremmedarbejdere
som har kørt dette yndige land i sænk
vi sku’ ta og skrubbe hjem hvor vi kommer fra
hjem til Sverige
Din sol, din himmel, dina ängder gröna
hvor vi endelig kunne vedgå vor sande identitet
bekende kulør
Vi er gule
Vi er blå
Hvor vi endelig kunne banke os selv i fodbold
få os selv ned med nakken i Melodi Grand Prix
Åh hvor har vi dog trængt til
og længtes efter dette
omsider at kunne synge Bellmans viser
på originalsproget
vort retmæssige sprog
eller språk som det egentlig hedder
endelig får vi eneret på
at være de eneste i verden
som fejlfrit kan sige
Sjutusensjuhundrasjutisju
uden at tabe gebisset
endelig blir vi befriet fra vores
dræbende nationale mindreværdskompleks
og får lov til at folde os ud
og svinge os mod sky
som Nordens frieste svaner
endelig kan vi slippe for evigt og altid
at høre for den dødsyge Jantelov
som en skrupskør norsk forfatter
har påduttet os

Endelig os selv
endelig fri
Du gamla du fria
endelig hjemme hvor vi hører til
endelig har vi chancen for
at gøre Halvan til Helan
og skåle grandiost med os selv
når vi får indført humane tilstande
hvad angår alkohol
drikkeviserne forefindes allerede
nu gælder det bare om at udfylde dem
gøre dem troværdige

Store tider forestår
og
if we can make it here
we’ll make it ev’rywhere

Og endelig er der jo
betydeligt mere plads i Sverige.

Benny Andersen




ANNONCE: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar