SYD FOR ÆKVATOR






PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



En stiv østenvind står ind fra havet. Nu, kl. 18.05 mandag den 19. december, er dens varme stadig en del i overkanten. Det er sommer her nogle grader syd for ækvator på Mbuyuni Beach, Zanzibar. Havet er Det Indiske Ocean. Republikken, Zanzibar indgår i, er Tanzania.

JEG BABU
Jeg bor i en hytte med palmetag lige ved stranden og tiltales respektfuldt babu. Tiltalen er bestemt af min alder og værdighed og min relation til bibi, mine børns mor. Men centrum, den der navngiver sin mor og sin far, er og bliver den mindste af os. Hendes navn vil alle lære, og vil de tiltale hendes forældre, sætter de mami eller baba foran hendes navn.
Hun er fremtiden.
Det er herfra min  verden går. Sådan har familien og især den yngste overtaget definitionen af mig og mine nærmeste.

FERIELEKTURE
Det Finland, jeg forlod den 15. om morgenen, havde andre definitioner af mig. Her havde økonomien overtaget. Og når jeg vender tilbage, er Finland måske anderledes. EU anderledes. Verden ændret. Her ruller alting rundt om sig selv. Den eneste måde, jeg kommer ud af tiden på, er via læsning. Jeg har ansvaret for rejsens lille håndbibliotek med billedbøger og billigbøger, som fylder min gule Fjällräven rygsæk.
Med skam at melde har jeg endnu ikke læst Jakob Ejersbos Tanzaniatrilogi. Bogen jeg netop blev færdig med, er Lennart Hagerfors’ Valarna i Tangaynikasjön. (Tangaynika er det gamle navn for den del af det nuværende Tanzania, der ligger på fastlandet).
Romanen er Interessant.
Medrivende.
Fantasifuld.

IMPERIALISMEN PÅ VRANGEN
Den starter på Zanzibar med, at Stanley samler den ekspedition, der skal finde Livingstone, og den slutter da rigtignok med en svensk oversættelse af de berømte ord:

Dr. Livingstone, formoder jeg.

Men der er intet værdigt ved hverken rejsen eller de to hvide mænd.
Stanley er sadist og psykopat, og det er måske den virkelige grund til, at han har kunnet overleve det, der i skolebøgerne hed ”den farefulde færd ind i det mørke Afrika”.
Et mere dækkende ord for ”farefuld” er rædselsfuld. Det er æselpiskens regimente, der hersker gennem sumpe, krig og ulidelig varme, sygdomme, henrettelser, udstødelse af karavanen, der er den et hundrede procent visse død.
Og den Livingstone, Stanley endelig møder ved Tanganyikasøen, er et vrag af den berømte opdagelsesrejsende, som ikke ved noget om den verden, der omgiver ham, og  da slet ikke ved noget om den verden, han forlod.
Stanley, som ved at finde ham, har indskrevet sig i verdenshistorien, holder daglange foredrag for ham. Om Suezkanalen. Om The Pasific Railway. Preussens krig mod Danmark i Slesvig-Holstein.

Stanley talar länge och väl. Han är kunnig som en bok och vältalig som en parlamentsledamot. Livingstone, som sitter bredvid, plockar i sig matrester och river sig på benen. Han skrattar när Stanley skrattar och skakar på huvudet när Stanley bekymrat berättar om världens konvulsioner.

Jeg forstår Livingstone.
Lige nu har jeg det lidt som ham. 



ANNONCE:

 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar