”LÆGER ER IDIOTER!"



PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
asger.albjerg@gmail.com
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



                                                                       I
Jeg er netop ved at få varme i tæerne, da en dame stormer ind i den enkle skihytte. Hun har vejrbidte kinder under en tyk strikhue næsten ned til øjnene.
    – Lääkärit ovat idiootteja, hvæser hun uden overgang og børster sne af lufferne.
    Jeg forstår budskabet, men nogen fornuftig konversation klarer jeg ikke på finsk, medmindre den finder sted ved en pølsebod og drejer sig om valget mellem sennep og ketchup. Jeg afprøver derfor min finske yndlingssætning, som altid har hjulpet mig i nødens stund.
    – Minä olen tanskalainen (jeg er dansker), siger jeg og tilføjer et komplet idiotisk: – Pratar du danska?
    – Läkare är idioter, fortsætter hun på svensk og stamper varme i fødderne.
    – Är du – är du sjuk? spørger jeg forsigtigt.
    – Nej, men mamma, svarer hun lakonisk og stiller sig foran brændeovnen som et sindbillede på de stereotype forestillingers finne, lakonisk og indadvendt. Men er der først gået hul på indestængtheden, hører heftige følelseseruptioner også med til billedet.
    Jeg er alene med hende i et stort skovområde nordvest for Helsingfors, temperaturen nærmer sig minus tredive, og der er langt til nærmeste parkeringsplads, hvor måske også hendes bil venter. Eller hun bor i nærheden og er bare ude og løbe vreden af sig.
    – Hun var sygere, da hun kom hjem fra hospitalet.
    Hun stamper hårdt i stenfliserne omkring ovnen og fortæller, at første besøg for en ambulant strålebehandling resulterede i indlæggelse. På den ene side var det måske godt nok, for det sparede hendes skrøbelige mor for nogle længere taxarejser. På den anden side havde tolv dage i sengen tæret så meget på hendes kræfter, at hun nu måtte have rollator, når hun skulle flytte sig.
    – De lægger gamle mennesker på ryggen og tror, at de bliver raske af det! Jävla hospitalisering, fnyser hun. – Nu har mor opgivet troen på sig selv, og enhver ved, hvad det indebærer for kroppen.
    Jeg forstår, at det finske hospitalsvæsen på det her punkt er lige så elendigt som det danske. Man er gode til at skære, bestråle og bekæmpe bakterier. Enhver har sit speciale, men indsigten i, at mennesket udgør en helhed større end summen af brækkede ben, betændte lunger og kræftknuder, resulterer ikke i obligatorisk vedligeholdelse af fysiske færdigheder hos de sengeliggende. Med andre ord er daglig gymnastik i en eller anden form ikke en del af dagsprogrammet.
    Måske er det for banalt og kræver for få ressourcer til at blive taget rigtigt alvorligt af dagens højeste sundshedseksperter.
    Måske er der for få højteknologiske ressourcer, forskning og prestige knyttet til at bøje og strække arme og ben.
    – Sjukdom kräver bra hälsa, er den vrede dames sidste replik, inden hun støvler ud for at fortsætte sin skitur.

                                                                     II
Også jeg må vove mig ud i kulden. Især øjenomgivelserne gør ondt, og efter nogle kilometer er øjnene så kolde og tørre, at det føles næsten nødvendigt at holde dem lukkede i nogle sekunder ad gangen. Mørket, som omslutter mig, er behageligt, men lader jeg mig gribe af det, kan det forbløffende hurtigt lede til et uigenkaldeligt godnat. Jeg må tro på min plan, som er at nå bilen med sædevarme og aircondition.
    Og den når jeg. Selvfølgelig.
    Imens jeg stager mig igennem den lette sne, følges billedet af den fortvivlede dame af erindringen om en række artikler i Dagbladet Information. Stærk kulde og hårdt fysisk arbejde er ellers ikke det, der virker befordrende for tankevirksomheden. I hvert fald ikke min. Men engang imellem opstår der en idé, som kører i ring og ikke vil slippe.
    Udgangspunktet er placebo, altså et præparat, som ikke indeholder medicinsk virksomme stoffer. Men patienten tror, at der er tale om rigtig medicin. Pointen i artiklerne er, at denne narremedicin under visse omstændigheder faktisk viser effekt, og patienten oplever, at hun har fået det bedre. Måske er det for meget sagt, at troen hermed har flyttet bjerge. Men i alle fald er der opstået en forbindelse mellem krop og psyke, som går ud på, at kroppen reagerer positivt på psykens signaler. Med til billedet hører patientens ubetingede tillid til, at behandleren er en fagkyndig person.
    Heksedoktor, kører det i hovedet. Håndspålæggelse. Bønnemøder. Placebo. Fup og fiduser.
    Sådan fortsætter tankerne i ring nogle kilometer endnu, inden jeg noget forfrossen når mit mål, parkeringspladsen. Godt, at jeg ikke opgav på halvvejen.

                                                                   III
Hjemme igen slår jeg op i en etymologisk ordbog for at se, hvad skældsordet idiot oprindeligt betyder.
    Det kommer fra indoeuropæisk og betyder som er for sig selv, går over græsk og betyder egen, privat, og betyder nu for tiden  dumrian.
    Men idiot har i sammensætninger en sidebetydning, som i denne forbindelse er særdeles relevant. Den kan man læse om i Ordbog over det Danske Sprog: En idiot er en

person, som i overdrevent høj grad (egl. paa en taabelig maade) beskæftiger sig med, er optaget af en ell. anden speciel virksomhed ell. interesse (men viser mangel paa evne, forstaaelse ell. viden paa omraader af mere almen natur). 

    Med andre ord en fagidiot.


ANNONCE:

 

2 kommentarer:

  1. læger er idioter der bare tænker på penge, fyr dem og ansæt østerupærere, til en fjeredel mynt.

    SvarSlet
  2. læger er idioter der bare tænker på penge, fyr dem og ansæt østerupærere, til en fjeredel mynt.

    SvarSlet