LILLE PETER EDDERKOP OG SOCIALDEMOKRATERNE

PROFIL

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

I Danmark hedder sangen ”Lille Peter edderkop”. Har man svensk som modersmål, kalder man den ”Imse vimse spindel”, mens finnerne til helt samme melodi og med samme indhold synger om ”Hämä hämä häkki”. Nordmænd, islændinge, hollændere, tyskere, englændere og mange flere synger også om den ukuelige edderkop. Og mon ikke de fleste betragter den som en del af deres egen nations umistelige og originale sangskat for børn?

I Danmark findes ”Lille Peter edderkop” i en version på i alt tolv vers. De er skrevet af Knud Pheiffer, teatermand og revyforfatter,  og er fra 1948.

Det velkendte vers står her som det sidste i en fortælling om Peters eventyrlige rejse til Amerika og til Grønland.

Lille Peter edderkop

kravled’ op ad muren.

Så kom regnen

skylled’ Peter ned.

Så kom solen

tørred’ Peters krop.

Lille Peter edderkop

kravled’ atter op.

Verset handler, som vi ser, om sol og regn, om op- og nedture og om viljen til ikke at give op, hvad der er sangens regederlige morale.

Danske statsministre

Det fortælles, og det er ganske vist, at ”Lille Peter edderkop” var den eneste sang, Hans Hedtoft kunne udenfor Arbejdersangbogen. Han var Danmarks statsminister i to perioder omkring 1950, en stor ven af nordisk samarbejde og socialdemokrat. Under sin rejse i 1948 langs Grønlands kyst lærte han ligefrem grønlandske børn at synge ”Lille Peter edderkop” - som hvad andet end et sindbillede på Socialdemokratiet, hvis op- og nedture havde præget hans politiske liv? Siden blev sangen en del af hans politiske image.

Modgang skulle mødes med gåpåmod og ukuelig vilje til at vinde. Dette var præcis, hvad Poul Nyrup Rasmussen viste i 1998, da han vandt en kneben sejr og kunne fortsætte som statsminister i samarbejde med Det Radikale Venstre. Den gang blev ”samarbejde hen over midten i dansk politik” til en ideologi for den rigtige politik.

Valget i 2001 førte til ti år med en liberal-konservativ regering med fast støtte fra det islamofobiske Dansk Folkeparti. Hermed blev blokpolitikken introduceret, og en række omfattende beslutninger gennemført med det snævrest mulige flertal. I valgkampen i 2011 gjorde den socialdemokratiske statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt, som nogen betegner som Poul Nyrup Rasmussens opfindelse, det ligefrem til en dyd at efterstræbe et ”samarbejde hen over midten”.

Det markante eksempel herpå er det skatteforlig, hun i sidste uge indgik med de tidligere regeringspartier, det liberale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Med andre ord har hun fraveget den linje, som i de sidste ti år har præget politikken i Danmark: med snævrest mulige flertal at trumfe centrale beslutninger igennem.

Skyllet helt ned

Denne fremgangsmåde, som kendetegner ”et samarbejdende folkestyre” (endnu et af de gyldne udtryk), gør beslutninger langtidsholdbare. Det mod, Helle Thorning-Schmidt hermed har vist, tjener hende til ære, men har hverken gavnet hende i presseomtale eller i meningsmålinger, der, som det hedder, er ”historisk lave”.

I dag er Helle Thorning-Schmidt skyllet helt ned, hvor ingen politiker vil være.

Og hvad så?

Jo, Helle Thorning-Schmidt har vist, at hun har en plan. Hun har vist, at hun tør gå mod strømmen. Hun har vist, at hun ikke er bange for øretæver og kan vende håbløse situationer til sejre.

I mine øjne er hun dagens cooleste politiker, og ser man et øjeblik på det, der tæller, så er der ikke rokket ved hendes parlamentariske flertal.

Der skal være valg i Danmark senest den 2. oktober 2015. Hun har altså mere end tre år til at kravle op igen og vise, at hun er en socialdemokrat af den støbning, Hans Hedtoft så i sangen om den lille edderkop.

ANNONCE: