ÆBLEKAGE

Før æblerne faldt

PROFIL

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Lykkelig den, som har nedfaldsæbler i disse uger.

Jeg har masser af dem, jeg har oven i købet den rette indstilling til dem, og det gør mig i egne øjne til en halv helgen. Og endnu mere bonus: Jeg får en super smagsoplevelse.

NORDISK & NÆRPRODUCERET

For jeg lader ikke æblerne ligge og rådne væk. I stedet for at tage bilen til supermarkedet og købe rødkindede franske, polske eller tyske æbler, bøjer jeg mig mod græsset under mit æbletræ og samler dem op i en lille kurv.

Hvor stort det økologiske fodaftryk er, som jeg på denne måde sparer verden for, aner jeg ikke. Men jeg ved, at det er der, og jeg ved, at jeg er et eksempel til efterfølgelse. Og lyt så i øvrigt til en af tidens store gastronomiske trends, kære læser, den hedder det nordiske køkken og handler blandt andet om nærproduceret mad! Så du forstår, at jeg oven i købet også gastronomisk set er helt opdateret.

Well, der er jo altid en årsag til, at æbler falder. En hedder begyndende råd, en anden orm. Det er selvfølgelig ikke så rart at tænke på, men oftest kan det meste af æblet reddes med en hånddreven kartoffelskræller og en lille urtekniv. Og vupti! så har jeg ud over gode sager til komposten et lille lager af delikate æblestykker, som jeg skynder mig at skære i tynde skiver, for de skal bruges til en æblekage, som mor lavede den.

Den er som enkel mad af fremragende råvarer altid velsmagende, og opskriften er så basic, at jeg ikke har fantasi til at forestille mig en kulinarisk kluddermikkel stor nok til at gå bet i den.

ALTSÅ, MAN TAGER

– cirka et halvt kilo æbler i tynde skiver,

– seks-otte tvebakker bagt af fint hvedemel og knust i en plasticpose med en kagerulle,

– tre spiseskefulde sukker,

– en god klat smør,

– en deciliter piskefløde (eller lidt mindre),

– ribsgelé/brombærgelé/solbærgelé – whatever.

Mens æblerne sagte koger til en ikke alt for lind grød, brunes de knuste tvebakker i en pande. Er æblerne småsure, kan man tilsætte en spiseskefuld sukker, tvebakkerne skal derimod have cirka to spiseskefulde sukker drysset over sig. Der røres hele tiden i panden, og vær forsigtig, for pludselig begynder sukkeret at brænde på, og det må endelig ikke ske. Brændt sukker smager ilde.

Når rasp og æbler har svalet af, lægges de i flere lag i en glasskål, men så sent som muligt, da raspen skal være sprød ved serveringen. Et tykt lag flødeskum bredes over, og der dekoreres med gelé.

Der hører helt almindelig kaffe til.

PS Der er mennesker, der sværger til, at æblerne koges med portvin. Men den kan jo også drikkes til. Forsigtigt! For det skal være af den fine slags, så den svarer til æblekagens forførende smag.

ANNONCE: