KICK ASS

3 x 300 heste

PROFIL

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Det hele stod på et enkelt skærmbillede i en dansk netavis. Men samme tendens i indhold kunne jeg sikkert have fundet i de fleste europæiske og nordamerikanske aviser.

Overskriften til skærmbilledets første artikel slog til lyd for mere krisepolitik for at få den økonomiske vækst til at svulme.

Den anden artikels overskrift gik ind i en diskussion om flere karakterer til skolelever for at få dem til at fatte alvoren i den globale uddannelseskonkurrence og derefter indtage deres selvfølgelige plads i verdenseliten.

Den tredje artikel handlede om færre fødsler blandt de velbeslåede og diagnosticerede barnløshed som en folkesygdom.    

Det var her, jeg standsede op og begyndte at smile ad denne åbenbare søforklaring på det faktum, at børneavl i dag er en sikker taber i de fertile borgeres konkurrence om en vinderplacering i vor tids gigantiske, internationale kriseløb. Og at det derfor er blevet et tegn i tiden, at stræberne holder sig til ønskebørn, der som bekendt ikke går flere end ét af på dusinet.

Eller, tænkte jeg formasteligt, måske synes de fertile tredive plussere slet ikke, at verden fortjener deres små poder, som fra nulte klasse er dømt til et liv med en evig pisk på ryggen i tilværelsens amokløb.

Med fingeren på min ThinkPads trackpoint scrollede jeg hurtigt nedad.

FIND DIT NÆSTE MOTIONSLØB

stod der med bydende, blå versaler.

Så intimiderende med den slags personlige henvendelser, tænkte jeg. Som var jeg en undersåt, der uden egen vilje skal guides gennem et kontinuerligt system af motionsløb, hvor jeg nu, værs’go’! har at træffe mit valg. Ikke et valg mellem to be or not to be løber, men et valg mellem forskellige, allerede planlagte løb. Så fritiden kan komme til at ligne arbejdstiden mest muligt for til sidst umærkeligt at smelte ind i den.

Eller måske skal alt løberiet tjene til at skabe en illusion om, at det er muligt at løbe fra det hele og give sig selv baghjul. Som det var tilfældet med den kvinde, jeg læste om for nylig. Ud over familie og arbejde og træning tre gange om ugen havde hun klaret tretten maratonløb, to halvtredskilometerløb, to hundredkilometerløb og et ethundredogtreskilometerløb.

Alt sammen på ni måneder.

Var hun gal eller et ideal, fordi hun kunne køre sig selv så hårdt, at alle andre segnede omkring hende? Hendes eget svar var at gå i terapi, for hun var nået frem til, at det hele var løbet løbsk, og at motion var en besættelse.

I mine øjne hedder grundfortællingen i det ovenstående kick ass, og det er den fortælling, hver mand og hver kvinde og hvert barn i dag bliver påtvunget eller lokket ind i som alle tiders ideal. I al sin enfoldighed handler den om, at man skal bevise sin egen grænseløshed i en verden, der i sin materielle udformning bliver stadig mere begrænset. På den måde behandler hvert barn og hver kvinde og mand sig selv som en ting for et højere, abstrakt formål – præstationen i sig selv.

– Større vækst i produktionen! er statens og erhvervslivets mantra.

– Sejrsskamlen skal være vores! råber man i den evige skygge af Pisaundersøgelserne.

Eller med andre ord: kick ass, så du ikke havner i de andres kølvand.

I mine øjne er det egentlig interessante, at præstationerne maksimeres ud fra en vedtaget rationalitet og logik. Det har vejledt vores måde at tænke og handle på i de sidste tre-fire århundreder og ført meget godt med sig. Rationalitet er ikke forkert i sig selv, og logik kan være nyttig, men totaliseres fornuft og logik er der fare på færde.

Har man brug for et eksempel for at forstå det, kan jeg henvise til det fortællende digt ”Smeden og Bageren” af Johan Herman Wessel (1742-85), norsk-dansk poet med fast tilholdssted i København. I digtet løber det logiske ræsonnement i den grad af med de gode borgere, at det leder til et justitsmord.

Værre kan det ikke blive.

Og bedre end Wessel gør det, kan det ikke siges.

SMEDEN OG BAGEREN

Der var en liden Bye, i Byen var en Smed,

Som farlig var, naar han blev vred.

Han sig en Fiende fik; (dem kan man altid faae,

Jeg ingen har, det gaae

Min Læser ligesaa!)

Til Uhæld for dem begge to

De træffes i en Kroe,

De drak (jeg selv i Kroe vil drikke;

For andet kommer jeg der ikke.

Anmærk dog, Læser! dette:

Jeg immer gaaer paa de honette.)

Som sagt, de drak,

Og efter mange Skieldsord, hidsigt Snak,

Slaaer Smeden Fienden paa Planeten.

Saa stærkt var dette Slag,

At han saae ikke Dag,

Og har ei siden seet'en.

Straks i Arrest blev Smeden sat.

En Feldskiær faaer den Døde fat,

Og om en voldsom Død Attest hensender.

Den Mordere forhøres og bekiender.

Hans Haab var, at han skulle hisset gaae,

Og der Forladelse af sin Modstander faae.

Men hør nu Løier! netop Dagen,

Før Dom skal gaae i Sagen,

Fremtriner fire Borgere

For Dommeren; den mest veltalende

Ham saa tiltalede:

„Velviseste!

Vi veed, paa Byens Vel De altid see;

Men Byens Vel beroer derpaa,

At vi vor Smed igien maae faae.

Hans Død opvækker jo dog ei den Døde?

Vi aldrig faaer igien saa duelig en Mand.

For hans Forbrydelse vi alt for grusomt bøde,

Om han ei hielpes kan.“ –

„Betænk dog, kiere Ven! der Liv for Liv maae bødes.“ –

„Her boer en arm udlevet Bager,

Som Pokker snart desuden tager.

Vi har jo to, om man den ældste tog af dem?

Saa blev jo Liv for Liv betalt.“ –

„Ja,“ sagde Dommeren, „det Indfald var ei galt.

Jeg Sagen at opsette nødes;

Thi i saa vigtig Fald man maae sig vel betænke,

Gid vores Smed jeg Livet kunde skienke!

Farvel godt Folk! jeg giør alt, hvad jeg kan.“ –

„Farvel velvise Mand!“ –

Han bladrer i sin Lov omhyggelig;

Men finder intet der for sig,

Hvorved forbuden er, for Smed at rette Bager;

Han sin Beslutning tager,

Og saa afsiger denne Dom:

(Hvem, som vil høre den, han kom!)

„Vel er Grovsmeden Jens

For al Undskyldning læns,

Og her for Retten selv bekiendte,

Han Anders Pedersen til Evigheden sendte;

Men da i vores Bye een Smed vi ikkun have,

Jeg maatte være reent af Lave,

Ifald jeg vilde see ham død.

Men her er to, som bager Brød.“

„Thi kiender jeg for Ret:

Den ældste Bager skal undgielde det,

Og for det skedte Mord med Liv for Liv bør bøde,

Til velfortiente Straf for sig

Og ligesindede til Afskye og til Skræk.“

Den Bager græd Guds jammerlig,

Da man ham førte væk.

  

Moral 

Beredt til Døden altid vær!

Den kommer, naar du mindst den tænker nær.

Johan Herman Wessel

ANNONCE: