TAG EN HEST


OBS! Rejesalaten er DNA-testet for søhest.









PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
 
               MIN HEST, MIN HEST, LASAGNE AF MIN HEST, DET ER SAGEN!
               (Ridelærerens delikatesser, 5. oplag, s. 158)

Biologisk set er mennesket en altæder. Det kan ses af dets tænder og fremgår af dets spisevaner. Sådan stod der i min biologibog i 5. klasse. I religionstimerne lærte vi, at jøder og muslimer ikke kunne spise svinekød. Ikke fordi de var kræsne, men fordi Jehova og Allah havde bestemt sådan for mange år siden.
Og det holder de mod al jordisk fornuft fast ved.
I historietimerne hørte vi om kristendommens indførelse. Den kom til landet i 826 med munken Ansgar. Derefter tog det nogle hundrede år, inden danerne blev rigtig kristne. Blandt andet havde de, som andre folkeslag, svært ved at aflægge vanen at blote til deres gamle guder.
Ved de lejligheder havde hesten en central rolle. Den blev rituelt slagtet. Og spist. Til gudernes ære og til glæde for ganen, for at hestekød smager virkelig godt hersker der den dag i dag fuld enighed om. Som oksekød skal det spises rødt, men det er mere mørt, mere magert og med en pikant, lidt sødlig smag.
Kirken fordømte naturligvis det hedenske hestespiseri og så med mistro på alle måltider, hvor hest indgik.
Både før og efter Reformationen i Danmark er årstallet 1536 var hestekød således tabuiseret, og slagtning af heste i 1700- og 1800-tallet var forbeholdt såkaldte hesteslagtere. Da hesten med traktorens indførelse efter midten 1900-tallet efterhånden var blevet til overs, gik staten aktivt ind for at få borgerne til at spise hestekød.
Grønkålssuppe, for eksempel, har folk til alle tider kunnet tvinge i sig uden statens indblanding, men at det kræver statens mellemkomst at få folk til at sætte en billig og oven i købet delikat hestebøf til livs går imod al jordisk fornuft. Det er totalt irrationelt og lugter i den grad af indpisket, religiøs propaganda. Med mindre der altså er tale om hesteglade teenagepiger, som bruger fritiden til at strigle og fodre deres kæledyr med gulerødder. Deres afsky for en kogebog om Hest på mange måder kan jeg godt fatte.
Men så vidt jeg ved, er præ- og postpuberttale pigers aversioner mod visse spiser ikke retningsgivende for de beslutninger, EU træffer på fødevarefronten. For eksempel om, at svinedyre (undskyld udtrykket) DNA-tests skal klarlægge, om alle slags færdigretter som fx lasagne og kebab er befængt med hestekød.
Hvorfor så ikke også DNA-teste rejesalat? Og appelsinmarmelade? Og lynghonning? Og letmælksoste? For spor af fx søheste, gulerødder, syrenblomster og tyk fløde. For vi ved jo alle, at mennesker er godtroende og ikke altid får, hvad de betaler for. Således blev der for nogle måneder siden på Åland solgt farvet svinekød for dyre penge under navn af oksekød. Læs min blog Kødets lyst.
Men når det drejser sig om hestekød, hvor hverken smag eller pris er involveret, så er det ikke et lokalt problem. Så er det en international katastrofe.
Mon Dieu! som de siger i Frankrig.
Og det betyder egentlig, at Fanden er løs.
Her kunne det være nærliggende at drille dagens kristne fundamentalister med en sammenligning med jødisk rettroenhed og muslimsk aversion mod svinekød og ønsker om halalslagtning. Især muslimerne har i de seneste år måttet tåle både det ene og det andet fra kristne på højrefløjen.
Men jeg vil ikke drille. Vi må alle have lov til at have vores særegenheder. Det kaldes for tolerance og blev knæsat som et princip for et godt forhold menneske og menneske imellem i forbindelse med Den franske Revolution i 1789 og fremover. Det kom der meget godt ud af.
Og netop om det gode, det smagsmæssigt gode, skulle sidste del af denne blok have handlet. Jeg havde nemlig tænkt mig at videregive en lækker opskrift på Fyldt Hest fra Ridelærerens kogebog. Desværre er der copyright på den, og da jeg ikke tjener noget videre, især ikke på denne blog, vil jeg ikke ende med ligefrem at skulle betale en bøde for at have kopieret den.
Da det dog stadig er bødefrit at citere tre ord fra et værk med copyright, skal jeg ikke undlade at gøre det. Det er opskriftens tre første. De lyder:
Tag en hest!



ANNONCE:

Tilføj billedtekst
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar