FOLKESKOLEN PÅ SELVMORDSKURS

PROFIL

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Som halvt studerede røvere er generalister fortrinlige til at holde konversationen i gang ved middagsselskaber, men som lærere i folkeskolen er de et absolut onde. De degraderer undervisningens kvalitet og nedsætter skolens omdømme i befolkningen. Det er i de senere år sket i en sådan grad i den danske folkeskole, at forældres tilstedeværelse i klasseværelset efterhånden synes naturlig.

En af mine bekendte gav mig for nogle dage siden et eksempel på, hvordan denne devaluering af undervisningen kan foregå. Sådan forstod i hvert fald jeg hans fortælling. Han selv så den som en solstrålehistorie om, hvordan man i den danske folkeskole klarer sig igennem svære situationer med praktiske løsninger.

På skolen, hvor hans kone er lærer, var der opstået et behov for undervisning i fransk.

– Men hvad var, sagde han, – mere naturligt, end at min kone, som jo kan både engelsk og tysk, tog tjansen?

I sin franskundervisning havde Yrsa altid været én lektion foran sine elever, fortalte han, så på den måde opstod der ingen problemer. Og som et ekstra plus tilkom, at eleverne var blevet gode til at arbejde selvstændigt og slå op i ordbøger, fordi hun nægtede at fungere som et omkringvandrende leksikon.

På den måde blev min bekendtes kone endnu et eksempel på en standardreplik, der på en lettere humoristisk måde forsøger at legitimere generalistens forfuskning af fagligheden i undervisningen:

– Det her har jeg ikke undervist i endnu, så det ved jeg ikke noget om.

Ud fra denne praksis og set fra min udkikspost i Finland, der som bekendt topper i Pisarapporterne, er Kommunernes Landsforening i konflikten med Danmarks Lærerforening inde på et forkert spor.

Målet, en opgradering af undervisningens kvalitet, er som bekendt et af den danske regerings vigtigste projekter. Dette mål nås ikke ved at give generalisten større råderum i folkeskolen. Men det er præcis konsekvensen af Kommunernes Landsforenings krav om, at skolelederne får retten til at fordele timerne blandt lærerne. Her er fagligheden ikke et udtrykkeligt og uomgængeligt kriterium. Det er derimod skolelederens evne til at fylde timehuller og få alle i sving med forefaldende opgaver i en skole, der lægger stadig mere beslag på elevernes tid og kræver øget fleksibilitet af lærerne.

I Finland er generalisten afskaffet til fordel for specialisten. Det betyder, at lærerne er universitetsuddannede og typisk underviser i ét fag, i hvis pædagogik og didaktik de har en indgående skoling.

I Finland giver børn og forældre de fagligt og pædagogisk dygtige lærere den fornødne arbejdsro til at undervise.

Derfor bliver børnene dygtige.

I Danmark er folkeskolen på selvmordskurs.

ANNONCE: