LIVSLYST OG IQ







PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.


I maritim sprogbrug betyder falde af at ændre et sejlskibs retning, så det taber fremdrift. Når et menneske begynder at falde af på den, fungerer det dårligere end før, farten er gået af det, livslysten er på lavt blus eller måske helt forsvundet.
I de dårlige, gamle dage var især den kvindelige ægtefælles død efter et livslangt ægteskab en forvarsel om, at også mandens livsgnist snart skulle slukkes. Et år til kunne man regne med. Kvinderne, derimod, som ikke blot i klicheernes verden var mere snakkesaligt anlagte end mænd og derfor mere sociale, klarede sig oftest i længere tid.
Jeg kender ingen videnskabelig undersøgelse af fænomenet, men den såkaldt sunde fornuft fortæller mig, at livets længde bestemmes af meget andet end af kroppens tilstand. Fortsat liv kræver lyst, og lyst kan vækkes af stimulering. Det ved vi fra mange sammenhænge. Lad mig bare nævne madlysten eller appetitten, som den lille aperitif kalder frem.
Er man nysgerrig, og det er et menneske med normal livslyst, så ikke blot spiser man maden, man smager på den, man udforsker den, man taler om den. På den måde bliver man klogere.
Men hvis man er mellem 0 og 20 år, bliver man ikke blot klogere af den stimulerende samtale, også intelligensen påvirkes positivt. I de fem første leveår er påvirkningen størst, i de fem sidste før tyve mindst. Synspunktet har jeg fra en artikel i weekendens udgave af Dagbladet Information, som i hvert fald jeg blev klogere af. Ikke mere intelligent, for det er jeg for gammel til.
Hovedsynspunktet dækkes fint af overskriften på avisens førsteside:

Det ældste barn er mere intelligent end sine søskende.

Intelligens forstået som en mental evne til at

ræsonnere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå komplekse ideer, lære hurtigt og lære gennem oplevelser

er således ikke blot nedarvet og medfødt. Intelligens udvikles hos barnet og den unge, når forældrene, pædagogerne og lærerne stimulerer det sprogligt. Undersøgelser godtgør, hvad overskriften påstår, at den førstefødtes intelligensniveau generelt er højere end de senere tilkomne søskendes. Den overdosis af opmærksomhed, som den førstefødte vises, aftager i forhold til yngre søskende. Statistisk set.
En anden vigtig ting for udviklingen af intelligens, men med negative fortegn, er forurening, især i form af bly og kviksølv. Den menneskelige hjerne er dyrerigets mest komplicerede og sårbare. De processer, der sættes i gang for at udvikle den optimalt, kan bremses eller afkobles af især tungmetaller.
Sagt med tre ord bestemmes et menneskes intelligens af biologi, kemi og socialitet. Statistisk set er intelligente forældres første barn, som stimuleres sprogligt og socialt og ikke udsættes for tung forurening en sikker vinder, når det drejer sig at komme op i samfundet og tjene mange penge. Overført på en nation og dennes økonomi i form af bruttonationalprodukt er et rent miljø og en inspirerende skolegang den sikre vej til velstand.
Artiklen, som følges op af en leder i gårsdagens Information, er skrevet af Kristian Villesen. Den indeholder en del økonomiske beregninger, blandt andet den, at en nations forhøjelse på 10 IQ-point vil fordoble bruttonationalproduktet. De beregninger vil jeg lade ligge, men de er sikkert guf for politikere, der kæmper for et renere miljø og en sjovere skole. Og jeg mener sjovere, for intet dræber så effektivt hjerne og udvikling som kedsomhed.
Vil man være med i legen, både den globale og den lokale, skal man ikke falde af på den. Hverken som ung eller som gammel. For så mister man fart med fare for at gå rent i stå.
For resten kan man også stresse sig ihjel. Men det er en helt anden historie.


ANNONCE:

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar