DET GODE HÅNDVÆRK

PROFIL

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

      En tømrer der slår med en hammer

     på et skur som han hver gang rammer.

    (Benny Andersen, Udsigt i kikkert)

I første bind af Karl Ove Knausgårds Min kamp gør jegfortælleren og hans bror rent i det hus, hvor deres alkoholiserede, afdøde far tilbragte sine sidste leveår. Det stinker af forrådnelse og pis, der er tomme flasker overalt, tøj flyder, sofaen er fyldt med afføring og så videre. Alt beskrives omhyggeligt over nogle sider.

- Vad fan ska vi göra, sa jeg.

Yngve svarade inte, såg sig omkring i rummet.

- Vi måste städa, sa han.

De køber alle slags husholdningstekniske produkter og går i gang med rengøringen i en sekvens, der med digressioner breder sig over halvandet hundrede sider.

I mine øjne er netop disse sider nogle af de mest spændende i Knausgaards æstetiske mastodonteksperiment i seks bind, hvor intet er for småt til at blive løftet frem i omhyggelige beskrivelser, som efter en traditionel målestok er helt ude af proportion med

begivenhedernes betydningsfuldhed.

Muligheden at læse beskrivelsen af rengøringen af huset som en allegori på den indvendige renselse, faderens død giver årsag til, findes naturligvis. Men den læsning giver i sig selv ikke et tilfredsstillende svar på spørgsmålet: Hvorfor er dette spændende læsning?

Et bedre svar, der tager maximalt hensyn til værkets detaljerigdom, ligger i den forening af håndens og åndens arbejde, som de mange sider gestalter. Med ånden kan man flytte et bjerg eller male en ladeport på et splitsekund. Arbejde med hånden udføres på helt andre betingelser og stiller helt andre krav. Har man ikke de rigtige redskaber til at sprænge og grave og bære, har man ikke slebet og grundmalet ordentligt, kan man ikke få tankens virksomhed overført til hånden, ja, så bliver arbejdet til ingen ting eller til det rene fusk.

Som æstetisk eksperimentator er Knausgård en eminent håndværker, han er fortrolig med sine redskaber og kender sine metoder. Dette mener jeg absolut rosende i en tid, hvor forståelsen og respekten for det gode håndværk har været på retur så længe, at selv såkaldte fagfolk er fremmede for den.

Et af de første hårdtslående vidnesbyrd i den danske litteratur om denne forfaldshistorie møder vi i revykomedien Frihed det bedste guld af Erik Knudsen. Stykket er fra 1961 – eller med andre ord fra den tid, da velfærdssamfundet satte rigtig gang i hjulene, som man sagde. Det hele var sat på skinner efter følgende leveregel, som dagens politikere i dagens krise sukker efter, at befolkningerne skal efterleve:

Køb og kassér.

Det er ikke noget værd det stads.

Køb og kassér,

Før naboen sir det er gammeldags.

Køb og kassér.

Du får brug for alle knapperne.

Køb og kassér.

Der er nye ting på trapperne.

Kassér, kassér!

Det gør fler og fler.

Kassér, kassér!

Så kan du købe mer.

Dagens dårlige håndværk er en naturlig konsekvens af denne slit-och-släng mentalitet, som det lettere modificeret hedder på svensk.

Og hvad så? Er det bare ned ad bakke?

Som et utilstrækkeligt svar skal det her blot noteres, at der for nogle dage siden udkom en ny bog, som er bemærkelsesværdig i sin holdning til det arbejde, hånden udfører med professionel kyndighed. Den er skrevet af Mattias Tesfaye, murersvend og dansk folketingspolitiker. Det er en kombination, som er usædvanlig i dag, hvor politikerne i Folketinget i overvældende grad har en akademisk uddannelse inden for såkaldt relevante fag som økonomi, jura og statskundskab.

Mattias Tesfaye slår i sin bog Kloge hænder et slag for det gode håndværk. Han tilslutter sig den græske filosof Anaxagoras, som i antikken sagde, at det er hænderne, der gør mennesket til det mest intelligente dyr. Det er derfor håndværket og ikke bøgerne, der har flyttet os ud af naturen og ind i kulturen, mener Tesfaye.

Der fik de dén, alverdens boglærde stræbere!

Danmark er, siger Tesfaye, ikke en tung forskningsnation. Det er der slet ikke ressourcer til. Danmark er en innovationsnation, som kan forvandle forskningsresultater og opfindelser til konkrete produkter.

Den samfundsmæssige udfordring er derfor ikke at konkurrere med hverken kinesiske, tyske eller amerikanske universiteters forskningsmiljøer, men at sikre vækstmiljøer og erhvervspolitik, der understøtter iværksætteri og innovation fra gulvet.

Respekt for håndens arbejde, altså. Som i Knausgårds roman skaber det orden og giver rum til selvrespekt og mulighed for en civiliseret  tilværelse. Det eneste, denne forvandling på samfundsniveau kræver, er en mental revolution og sideløbende hermed en ændring af den materielle produktion.

Det eneste…

 ANNONCE: