PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i
Sverige,
leder af Nordens Institut på
Åland
og i det
meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors
Universitet.
Vi var på
besøg i Danmark og havde bestemt os for et stop ved Nyborg Slot,
middelalderborgen med ni hundrede år på bagen, sæde for danehofferne, hvor
rigets stormænd mødtes med kongen. I midten af 1500-tallet blev borgen udbygget
til en af Danmarks stærkeste fæstninger. Forfaldet af den firfløjede bygning
begyndte hundrede år senere efter Svenskekrigene.
–
Og, fortsatte jeg belæringen af min ledsager, da vi vel ude af bilen så de røde
borgmure rejse sig på den anden side af voldgraven, – på den måde spejler
Nyborg Slot danmarkshistorien, der i en nøddeskal er en tabshistorie.
Tag
vikingeriget med besiddelser i England og Valdemarernes baltiske herredømme. Kalmarunionen
med dansk konge. Alt tabt. Svenskekrigenes tab af Skånelandene. 1800-tallets
tab af handelsflåden til England, af Norge til Sverige, af Sønderjylland til
Tyskland.
–
Og så videre, og så videre, sagde hun. – Men I overlevede jo som et nationalt
stolt land.,
–
Jep! svarede jeg. – Og det beror på oplysningen og troen på den enkeltes
omdømme. Vi kan ræsonnere og ved, hvor grænsen går. Det skaber tillid, så vi
ikke behøver alle de regler. Se for eksempel på...
–
Sverige, indskød hun.
–
Ja, og Tyskland. Du ved, hvad det første var, jeg lærte i tysk: In Deutschland ist alles verboten, was nicht
ausdrücklich gestattet ist. Sondern in Dänemark...
–
Ja, ja, du har sagt det tusinde gange. In Dänemark ist alles gestattet, was nicht ausdrücklich verboten ist.
–
Nemlig, og det gælder også Sverige!
–
Ja, de regler, svarede hun og gik over græsset mod broen over voldgraven. Under
den snadrede ænderne. På den anden side vejede Danneborg på sin femogtyve meter
høje stang.
–
Se ned, sagde hun.
Der
var et skilt.
FODRING TILLADT,
meddelte
det.
Hun
nikkede frem for sig og gav mig et venligt klap på skulderen.
–
Det var så den illusion, sagde hun bare.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar