TVINDKRAFT? JA TAK









PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Tvindmøllen, vindmøllen med tvindkraft – siger det nogen noget? Det er så længe siden, udtrykket var gangbart, at et tilbageblik nok er på sin plads.
Verdens engang største vindmølle, Tvindmøllen, blev bygget på fem år af et hold på fire hundrede langhårede entusiaster fra skolesamfundet Tvind ved Ulfsborg. Møllen stod færdig i 1978 og kunne producere 2 megawatt. Den står der stadig malet i røde og hvide farver og rager sine 54 meter op over det flade, vestjyske land. Endnu den dag i dag snurrer den og producerer strøm.
Jeg besøgte skolesamfundet ved Ulfsborg i 1976 sammen med min kæreste fra Finland. Ud over at studere litteraturhistorie efter retningslinjer, studenteroprøret havde stipuleret, skrev hun alenlange artikler til det finlandssvenske Vasabladet om alt mærkeligt i Danmark, og her i Ulfsborg var der virkelig noget. Ungdomsoprør forbundet med en ny pædagogik, der ikke var bundet til klasseværelset, men for eksempel knyttet til en højteknologi, som endnu ikke fandtes, men skulle udvikles fra bunden af til alles bedste. Med i hendes artikel om skolesamfundet var også beskrivelsen af et gylleværk så snedigt udtænkt, at elevers og læreres fækalier uden risiko kunne komme lokal produktion af grøntsager til gode.
Jeg fotograferede til hendes artikler. Til den om skolesamfundet, vindmøllen med mere havde jeg et billede af en trillebør. Hen over den stod der malet med hvide bogstaver

TJEN FOLKET!

Lavpraktiske eller højteknologiske løsninger på problemer uden grænser var åbenbart Ulfborgfolkenes opskrift på en bedre verden.
I mange år under mit efterfølgende arbejde som lærer i dansk i Finland har jeg ofte, sådan i forbifarten, nævnt, at Danmark blandt meget andet var førende på vindmølleområdet. Og det var vi! Og at det var helt almindelige mennesker, der havde sat sig i hovedet, at de ville skabe noget ualmindeligt, og lykkedes med det. Siden voksede der en verdensomspændende vindmølleindustri op. Som årene gik, tabte Danmark pusten og blev distanceret som verdens største vindmølleproducent af mægtigere nationer med mere kapital og regeringer, der bedre forstod ideen med vedvarende energi,
Men det var i Ulfsborg, det begyndte, og tegningerne til møllebyggeriet var frit tilgængelige, så alle og enhver kunne gå hjem og starte for sig selv.
I dag er vindmøller mainstream, og solfangere støttes af staten. Men den gang blev sådant hånet af den politiske elite og chikaneret af blandt andet elselskaberne, der underbetalte møllernes overskudsenergi under gode vindforhold, men krævede overpris for leverance af el i vindstille perioder.
Et af de populære slagord, råbt til de talløse demonstrationer imod atomkraftværket Barsebäck, sat i gang i samme periode og beliggende kun 11 km fra Københavns centrum, lød

Hvad skal væk? Barsebäck!
Hvad skal ind? Sol og vind!

Den danske modstand mod atomkraft faldt mange for brystet. Blandt andet formanden for regeringens energiråd, den fremtrædende politiker fra Socialistisk Folkeparti, Morten Lange.

Modstanden, sagde han, er jo led i en ganske almindelig ’religiøs’ bølge sat i gang af barfodsgængere, biodynamikere, hjemmefødere og andre, som alene lader følelserne diktere.

Jeg genopfriskede citatet for nogle dage siden i en artikel af Dagbladet Informations aldrig hvilende energimedarbejder Jørgen Steen Nielsen.
Her fik jeg også opdateret mine kundskaber om på hvilket niveau, Danmark ligger i verden, når det drejer sig om alternativ energi. Her er nogle facts fra hans artikel Sol og vind – med storkapitalen.

Nu har Barsebäck-værket været lukket og slukket i snart 10 år. Rundtom i Danmark snurrer 5.190 møller, og vindkraften leverer 40 pct. af landets elforsyning. Den danske vindmølleindustri har en omsætning på godt 80 milliarder kr., eksporterer for 48,7 mia. og beskæftiger 27.490 medarbejdere. Alene i Holstebro Kommune, hvor Tvindmøllen står, er der i dag installeret, hvad der svarer til næsten 40 tvindmøller, og i nabokommunen Ringkøbing-Skjern rejstes bare sidste år ny møllekapacitet svarende til 70 tvindmøller.

På den globale rangliste over vindproduceret elenergi ligger, iflg. samme kilde, først Kina, så USA og som nummer tre Tyskland. Høj vækstrate for vindenergi finder vi i lande som Mexico, Brasilien, Polen, Tyrkiet, Rumænien, Ukraine, Chile, Storbritannien og Canada.
Billedet af solenergiens fremmarch er tilsvarende, og begge vedvarende energiformer er i dag konkurrencedygtige med de traditionelle, der enten sviner atmosfæren til eller med deres radioaktive affaldsprodukter sender uoverskuelige problemer titusindvis af år ud i fremtiden.
Et af de ansvarsløse lande i så henseende er Finland, hvor der, med Miljøpartiets udmarch af regeringskontorerne som konsekvens, for nylig blev taget beslutninger om fortsættelsen af atomkrafttragedien.
Så gerne hun end havde villet: Min kærestes artikel om tvindkraft i Ulfsborg fik ikke kørt den finske atomlobby af sporet. Det ærgrer vi os stadig over.
Men i Danmark lykkedes det. Hør selv, hvad Jørgen Steen Nielsen skriver:
Danmark, hvor det hele begyndte, er i dag nr. 10 på den globale liste over installeret kapacitet, men dog stadig nr. ét, når det gælder vindkraft-el pr. indbygger.
Det, som for mig at se var drivende, var entusiasmen. Eller galskaben, om man vil. I dag bliver den presset ud af nødvendighedens åg, som politiserende embedsmænd og embedsmandsagtige politikere over en bank henviser til med deres evindelige:

... for sådan er det jo, kære venner, jeg er den, der er mest ked af denne uundgåelige beslutning, men nogen skal tage ansvaret, og fakta tæller som bekendt mere end luftige drømme og stærke følelser, som aldrig vil kunne betale sig...

Tværtimod, siger læren fra Ulfsborg, som stadig kan være en inspiration. Det, man brænder for, har man alle muligheder for at få noget godt ud af. Og det gælder for resten også for sådan noget som venskab, kærlighed, sport, uddannelse, erhvervsvalg med meget mere.
Så tvindkraft, ja tak!


ANNONCE:

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar