GALSKAB

 

PROFIL

Asger Albjerg       

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Ud over betydningen vred, ophidset eller forkert bliver adjektivet gal brugt til at betegne personer, der er sindsforstyrrede eller tossede. De er lige til dårekisten, Middelfart, 6. Afdeling, Sct. Hans, diverse psykiatriske afdelinger – eller hvorhen man nu på et givet tidspunkt i historien har sendt og sender mennesker, der er grebet af galskab.

Opbevaring af personer med syge sind skete og sker for enten at holde dem permanent adskilt fra verden eller i håbet om, at specialister gennem en korrekt diagnose og formålstjenlig behandling kan normalisere disse forryktes indre liv.

I et bønskrift fra omkring 1682 med den barokke titel De Fattiges udi Odense Hospital allerinderligste og underdanigste Suk og Søgning hos vor allernaadigste Herre og Konge giver Thomas Kingo som en af de første i Danmark et billede af blandt andre dårekistegale mennesker. Jeg citerer nogle linjer af digtets medynkvækkende beskrivelser:

Her seer mand jammerlig de saasom andre Bæster

Paa alle fire gaaer og ned mod Jorden fæster

  Det Ansigt som vor Gud mod Himlen haver vendt

  Saa hart er Seenerne i Korsens [prøvelsen] Kiæde spendt.

Her falder een, som af sin Hals som Hanen galer

Een anden som et Sviin udgrynter sine Qualer

  En Hvidsler, Hujer, slaaer, som Kalven brøler een

  Og skummer, banker sig til Jord, til Træe og Steen.

Hvad Kingo viser os er en ubegribelig elendighed, som hører til i en tid før galskabens videnskabeliggørelse i psykiatriske diagnoser, hvis udspring er forståelsen af lidelsernes herkomst. Sammenfatningsvis kan vi sætte det definitive gennembrud for denne måde at betragte psykiske lidelser på til 1900, da Sigmund Freud udgav Die Traumdeutung, den bog, han selv betragtede som sin vigtigste.

At Freuds teorier om den menneskelige psyke både er kritiseret sønder og sammen og ophøjet til evige sandheder er i denne sammenhæng uden betydning. For hans virkelige scoop, som ingen på videnskabelig basis har kritiseret, er, at psykiske lidelser kan begribes med fornuften, og at det er vejen til at kurere dem. Herimod står Kingos animalisering: I de syge har dyriskheden taget overhånd, hvilket fortolkes som en prøvelse i religiøs forstand. Hermed er vi i et område, som unddrager sig den menneskelig forståelse, der har sin grund i fornuften.

Generelt bygger fornuften, der blandt andet indbefatter den rationelle forståelse af de forskelligste sygdomme, på tankens frie, sekulariserede virksomhed og er som sådan et barn af 1700-tallet. Det kaldes fornuftens århundrede, fordi evnen til at ræsonnere her fik sin blivende plads i kultur- og samfundslivet. Det ufornuftige i for eksempel politik og økonomi skulle ryddes af vejen. Det resulterede blandt andet i statsomvæltninger, der afskaffede den feudale enevælde til fordel for en demokratisk samfundsordning. Her ophøjede man, ideelt set, hver enkelt samfundsborgers ret til efter fornuftige overvejelser og på lige fod med alle andre samfundsborgere at vælge den måde, hvorpå samfundet skulle indrettes og styres, og hvor alt ned til den mindste detalje kunne blive gjort til genstand for fornuftens kritiske lys.

Og ikke nok med det: retten til frit at ytre sig om alt mellem himmel og jord, som den kritiske fornuft rettede sig imod, blev også en del af den daglige virkelighed i det, vi i dag kalder den vestlige verdens liberale demokratier.

Onsdag den 7. januar 2015 blev denne frihed brutalt angrebet gennem nedskydningen af tolv medarbejdere ved den satiriske ugeavis Charlie Hebdo, hvad der straks blev opfattet som den moderne tids hidtil værste angreb på retten til at ytre sig frit. Det var til forsvar for den, at et halvt hundrede stats- og regeringsledere i søndags i Paris’ gader tog hinanden under armen og i en lang kæde marcherede i front for en demonstration for ytringsfriheden, som talte omkring et par millioner mennesker. Erfarne nyhedsreportere og historikere har angiveligt aldrig set noget lignende.

Denne gode vilje til en fælles, enig front kunne man heller ikke være i tvivl om var udgangspunktet for debatten mellem partilederne for Folketingets otte partier, der fandt sted i torsdags dagen efter mordene. En sådan debat uden for en direkte valgkamp er usædvanlig, blev det påpeget, men den varmede, fordi den var et udtryk for viljen til at forsvare ytringsfriheden og demokratiet og beskytte Danmark og danskerne mod lignende angreb.

Desværre viste især partilederne for de tre største partier, Lars Løkke Rasmussen for Venstre, Helle Thorning-Schmidt for Socialdemokraterne og Kristian Thulesen Dahl for Dansk Folkeparti, ikke forståelse for den nødvendige sammenhæng mellem ytringsfrihed og rationalitet i et forsøg på at forstå, hvad Thulesen Dahl kaldte

nogle galninge, der forsøgte at undertrykke ytringsfriheden.

Hermed afviste lederne af Danmarks tre største partier det fornuftige i at finde årsagssammenhænge og forklare terroren, som, med Thorning-Schmidts ord, blev udført af

nogle mennesker, der lever af at hade os andre.

Men andre, men stadig statsminister Thorning-Schmidts ord, var der tale om ekstremistiske mennesker. Lars Løkke Rasmussen var enig og omtalte dem som

nogle fanatikere, og de hader vores livsform.

At forsøge at forklare terrorhandlingen ved at finde årsagssammenhænge blev uden protester betragtet som en undskyldning for samme handlinger.

At jeg var målløs er ikke ordet. Over en bred front stillede otte af Danmarks mest betydningsfulde politikere, valgt demokratisk efter en grundlov, der bygger på fornuftens uindskrænkede ret til at gennemlyse alt, sig bag en opfattelse, der benægter fornuftens ret til gennem frie ytringer at finde sammenhænge i selv det mest spegede og tilsyneladende uforklarlige. Med et sådant standpunkt placerer de sig selv på et kingosk 1600-talsniveau, hvor religionen måtte træde til som forklaring, og kongen som Guds repræsentant (iflg. Kongeloven af 1665) bestemte enevældigt.

Selvfølgelig kan partiledernes standpunkt forklares, nemlig ud fra den skygge, Dansk Folkeparti med sin formørkede gammelnationalisme og permanente fremmedfjendskhed kaster over det politiske liv i Danmark. Alle klæber sig, idet de groft undervurderer danskerne, op ad dette partis standpunkter i håb om at vinde stemmer.

Den rene galskab.

ANNONCE: