Asger
Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i
Sverige,
leder af Nordens Institut på
Åland
og i det
meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors
Universitet.
De gjorde
det, gjorde de! Pertti Kurikan Nimipäivät vandt overlegent lørdagens finske
Melodi Grand Prix med ret til at forsvare Finlands blå og hvide farver under
European Song Contest 2015 i Wien, Europas i særklasse mest spektakulære
musikbegivenhed.
Pertti
Kurikan Nimipäviäts sejr blev omtalt i flere danske medier.
-
Politiken noterede, at bandet består
af udviklingshæmmede med Downs syndrom,
-
Jyllands-Posten skriver om
handicappede punkere med autisme og andre permanente lidelser, iflg.
-
Ekstra Bladet er bandets medlemmer midaldrende
og udviklingshæmmede, og
-
DR.dk taler om udviklingshæmmede punkrockere.
Jeg betragter de fire omtalte danske mediers
karakteristik af Pertti Kurikan Nimipäiväts medlemmer som nedladende på grænsen
til det diskriminerende. I medierne i Finland omtales medlemmerne i bandet som personer
med funktionsnedsättning, hvilket tilkendegiver
en anden holdning.
Det
er dog et spørgsmål, om termen er relevant.
Termen
funktionsnedsættelse findes også på dansk, man kan læse definitionen af den
under Undervisningsministeriet, Styrelsen for IT og Læring. Her findes en
ordliste, som er produceret i samarbejde med Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler
og Socialpsykiatri og relaterer til FN’s Standardregler om Lige Muligheder for
Mennesker med Handicap.
Funktionsnedsættelse
bestemmes her som konkret nedsatte mentale eller fysiske funktioner, som
hindrer en person i at deltage på lige fod med personer uden
funktionsnedsættelser. Denne manglende evne til at deltage på lige fod giver
personen et handicap.
Min
oplevelse var ikke, at Pertti Kurikan Nimipäivät optrådte som en gruppe af
handicappede, idet deres funktionsnedsættelser ikke hindrede dem i at udfolde
sig inden for den ramme, som udtagelseskonkurrencen stipulerer. Grundlæggende
handler det om at komme ind på scenen, give sit nummer og trække sig tilbage.
Et billede på livet selv, som den danske humorist Robert Storm Petersen
beskriver i en af sine mest berømte aforismer:
Livet er en cirkus, man kommer ind og bukker, render
rundt, bukker igen og går ud.
Kort
sagt gjorde Pertti Kurikan Nimipäivät det forventede.
Og
hvad så?
Personligt
bliver jeg nok aldrig en fan af bandet. Musikalsk set var nummeret enkelt til
det kunstløse, hvorved det ikke adskiller sig fra normen inden for
konkurrencen. Til gengæld blev nummeret Aina
mun pitää fremført med hjerte og følelse, hvilket ikke karakteriserede ret
mange af de andre bidrag, der snarere forsøgte at fylde nogle æstetiske normer
end at udtrykke et personligt engagement.
Vi
med funktionsnedsættelse skal i stedet for at gøre, som andre siger, være
modige og vove at stille krav om, hvordan vi selv vil have det, fastslår et af
bandets medlemmer efter sejren.
Her
er teksten til sangen.
aina mun pitää siivota
aina mun pitää tiskata
aina mun pitää käydä töissä
aina mun pitää käydä lääkärissä
ei saa mennä koneelle
en katsoa telkkarii
en saa edes nähdä mun kavereita
aina mun pitää olla kotona
aina mun pitää hoitaa tehtäviä
aina mun pitää syödä kunnolla
aina mun pitää juoda kunnolla
en saa syödä karkkia, juoda limua
en saa edes juoda alkoholia
aina mun pitää levätä
aina mun pitää nukkua
aina mun pitää herätä
aina mun pitää käydä suihkussa
I always have to clean
I always have to do the dishes
I always have to work
I always have to go to the doctor
I am not allowed to go to the
computer
I am not allowed to watch
television
I am not allowed to see my
friends
I always have to be at home
I always have to do chores
I always have to eat well
I always have to drink well
I can't eat candy, drink soda
I can't even drink alcohol
I always have to rest
I always have to sleep
I always have to wake up
I
aways have to shower
I
kraft af sin enkelhed i protesten er Aina
mun pitää en skarp konkurrent til Yahya Hassans seksogtyve minutter og
otteogtyve sekunder lange digt Jeg stooler
ikke på. Fremførelsesmæssigt ved oplæsningen på Ordfabrikken i Købehavn for
et par uger siden ligger Hassans digt, som bærer præg af hyppig ordbogsbrug for
at finde synonymer og skabe kling-klang i sproget, på et niveau, som ikke
behøver at give Pertti Kurikan Nimipäivät anledning til at skamme sig. Deres
nummer tager imidlertid kun et minut og toogfyrre sekunder af min tid, hvorfor
jeg langt vil foretrække det.
I
valget mellem det ægte og det kunstlede valgte det finske folk det ægte. Det er
præcis om det valg, H.C. Andersens eventyr Nattergalen handler. Det ægte er
måske ikke så spektakulært, men det går lige ind i hjertet.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar