PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
 |
| På en sø i Finland. |
I Svenska
Akademiens Ordbok, som i omfang og pålidelighed er en pendant til Ordbog over det danske Sprog, gentages
Vikingetidens betydning af strandhugg.
Men i nutidssvensk finder vi en betydning, der radikalt afviger fra den danske.
Den kan vi læse om i Nationalencyklopediens
ordbok, bind 3, som kort og koncist definerer et strandhug som
tillfälligt besök i land vid längre båttur.
Det praktiske eksempel ser sådan ud:
segla i skärgården och göra strandhugg här och där;
göra ett kort strandhugg för att hämta vatten.
Denne anvendelse af strandhugg er belagt fra 1871 og havde altså været i brug i svensk
i et hundrede og otte år, da jeg i Sverige og i selskab med svenskere for
første gang virkeliggjorde mine drømme om strandhug. Hvorved det selvsamme ord,
men i svensk betydning! listede sig ind i mit danske sprog.
For en person med dansk som profession
anser jeg en sådan sammenblanding for en næsten utilgivelig brøde. Lidt i stil
med misforståelsen af, at det svenske ord rolig
betyder det samme som det danske rolig.
Jeg har selv som barn gjort mig skyldig i den, idet jeg mistolkede en plakat på
børnebiblioteket i Svendborg, hvis tekst lød:
Det är roligt att läsa.
Hvilket altså slet ikke var en tavs formaning fra den
ellers evigt tyssende børnebibliotekar om at holde bøtte på læsesalen.
Og jeg kan garantere for, at det i 1979
og i de følgende år var roligt att göra
strandhugg med den gode kano Frederikke af Biskops Arnö, og at ikke et hår
blev krummet på hverken folk eller fæ, svenskere, finner eller andre folkeslag
under talløse togter på Mälaren med landgang som en fast punkt på programmet.
Til sådan aktivitet er netop en kano
fremragende, hvad jeg nogle år senere fik bekræftet i den ålandske skærgård.
Med kanoens krav om højst ti centimeter vand under kølen er det næsten umuligt
at støde på grund med den og muligt at gå tørskoet i land på stort set alle
kyster. Netop herved er den som en lillebror til forfædrenes vikingeskibe, hvis
mandskab med hensigten at gøre strandhug, altså at myrde og plyndre langs
kysterne, sejlede deres lavtgående langskibe helt op til strandkanten og var
kampklare efter en kort vadetur med vand lidt op ad lårene.
Overraskelseseffekten var grundlæggende
i strategien, og inden de lokale kunne nå at samle sig til at ordentligt
forsvar, var vikingerne belæsset med bytte vadet tilbage til skibene og roet i
sikkerhed et pileskud fra kysten. Der kunne de så dele rovet, i ro og mag voldtage
de bortrøvede kvinder og sidde og mæske sig.
Enkelt og effektivt og nok værd en
anråbelse til højere magter om at slippe for:
Fri os fra normannernes vrede,
som bønnen lød i kirkerne i Normandiet, da det
skånselsløse sørøveri under navn af
vikingetogter forpestede tilværelsen for derboende fredeligt folk.
Men som sagt, det var ikke sådanne
drømme, der engang drev mig til strandhug med Frederikke, eller som nu har
drevet mig til (se den første blog i denne serie), at bygge hende om til en
stadig bedre sejlende kano.
Hvis der er tale om en ydre inspiration,
ligger det inden for det sandsynlige, at Rasmus Klump-hæfterne, der begyndte at
udkomme i 1952, har haft betydning for mig. For hvad er det egentlig, Klump og
alle hans venner foretager sig? Jo, først bygger de et skib, snækkeformet, for
resten, og med det tager de siden på togt efter togt og gør landgang – eller hvorfor
ikke sige strandhug nu vi ved, hvad
ordet betyder? på de forskelligste steder og altid med store og barnlige
oplevelser til følge.
Mine egne togter i år får snart en ende,
for her oppe i Finland er efteråret ved at falde over os, overraskende som
altid. Men til næste år vil jeg med løbende forbedringer af Frederikkes
sejldygtighed udforske nye finske søer. Første skridt er at sætte hende op på
bilen og så af sted til en ny sø. Der er tusind at vælge imellem.
Indtil da må jeg udleve mine strandhug i
sproget.
PS
Jeg håber og be’r til, at det må ske uden sproglige forviklinger som beskrevet
ovenstående, der kunne give en Inger Støjberg anledning til at mene, at jeg har
forskertset mit danske statsborgerskab.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar