KATTENS LIGEMAND











PROFIL
Asger Albjerg                     
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Siden jeg flyttede til Finland, har jeg haft en konto, som hedder:

ÉN ORDENTLIG TUR PÅ RØVEN HVER VINTER MÅ MAN LEVE MED.

Og det plejer ikke at slå fejl, for når fortovene og småvejene glinser af frosset sne eller spejlblank is, som især lurer mellem frost og tø, er det let for fødderne at misforstå underlaget. For det meste er det lige ved og næsten, man fægter vildt med armene og udstøder måske et ufrivilligt vræl, som eventuelle forbipasserende kan tolke som et heroisk kampråb.
Men somme tider går det galt, og på mindre end et splitsekund ligger man så der med næsen i en snedrive eller baghovedet mod en isklods. Er man heldig, lander man på sin mindst tænksomme legemsdel, hvilket samtidig er det mindst elegante og mest smertefulde af alle slags fald. Her gælder det om at bide tænderne sammen.
Benbrud, brækkede arme og knækkede skuldre hører til dagens orden, hvis man skal tro aviserne, hvor man også kan læse hårrejsende historier om kæledyr i snor, der har trukket deres ejere omkuld med dødelig udgang til følge.
Fulgte man fornuften, gik man aldrig ud for sin fornøjelses skyld, når vandet ligger over fortovets blankis, og især holdt man sig på den sikre side af dørtrinet, hvis Fido eller katten Emil skulle tilkendegive lyst til en tur i det fri.
Nu er det sådan, at husholdet, jeg er en del af, som sit vigtigste medlem tæller en fem kilo tung skovkat, der ikke lyder navnet Emil, selv om han bærer det. Vigtigste er naturligvis kattens egen opfattelse, og faktisk får kræet sin vilje mod min vilje. Jeg sætter altså snor på ham og går ud, hvorved jeg udsætter mig for en manifest risiko for at blive trukket omkuld af dette såkaldte kæledyr for at havne på syge- eller lighuset eller i det mindste overtrække faldkonto med et uspecificeret antal røvture.
Men så fik jeg en idé, som jeg, sagt i al stilfærdighed, er kanon tilfreds med at have ført ud i livet. Inspirationen kom fra katten selv, som med sine medfødte pigsko uden det mindste besvær springer op og ned ad havens spejlglatte klipper, mens jeg – nå-ja, det kan selv den mest fantasiløse forestille sig.
Frelst inde ved computeren googlede jeg så på pigsko og nåede hurtigt frem til, at sådant findes i en mængde modeller til både hurtigløb om sommeren og sikker gang i vinterføre. I en butik for fritids- og vildmarksudrustning fandt jeg hurtigt et par støvler, superlette og med en masse pigge under sålerne.
Nu har jeg anvendt dem i en uge, og hvis det havde været en julegave, ville det have været årets bedste. Jeg går som på vandet, det er en helt ny og fantastisk oplevelse uden den mindste risiko for at gå igennem eller skvatte omkuld. Hovedet er løftet, jeg kan se mig omkring uden at være bange for at overse det forræderiske sted, der ligger og lurer for at ekspedere mig nærmere evigheden. Men uden så meget som at gide registrere det sætter jeg hælen i og forfoden ned, og alle sytten pigge har på en brøkdel af et sekund med et fast tag i underlaget sendt mig fremad med den hastighed, jeg selv ønsker. Eller de garanterer, at en hurtig og uplanlagt drejning er risikofri.
Og dem er der som bekendt en overflod af, når man er ude at gå for sin fornøjelses skyld. For det er jo svingene med de nye vinkler på omverdenen, de giver, der er meningen med det hele.
Det værste, jeg nu ved, er grusbiler. For de ødelægger fuldstændigt den ubeskrivelige følelse af at gå på vandet og den uskyldige fornøjelse, det er at føle sig som kattens ligemand.
– Jeg har jo altid været den klogeste, synes Emil at sige, mens han i stram snor og op ad havens dødningeklippe går foran mig med løftet hale.
– Men endelig fandt du altså ud af det.
Jeg er ikke fri for at føle samme triumf som knøsen i folkeeventyret, der kravler op ad glasbjerget for at erobre prinsessen.
Så nu har jeg opsagt min røvturskonto med den hensigt at gå på to ben. Og nyde det. Hver dag. Resten af vinteren. Ikke bare lige ud, men også op og ned.


ANNONCE:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar