 |
| Tegning Erik Henningsen |
PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Jeg fik bogen til min etårs
fødselsdag med lykønskninger fra Anna Krogh og Jørgine Abildgaard, dansk,
folkelig kvindegymnastiks to store pionerer med befrielsen af kvindekroppen fra
tungt og ødelæggende slid på programmet. På bogens omslag står en kroget
kælling, med sin stok udpeger hun en konge, en fin frøken, en præst og nogle
herremænd, og minsandten, der er også en rigtig rævepels blandt dem. Kvinden er
åbenbart bevidst om sin undertrykkelse, men kom for sent til gymnastikken.
Der er ingen
tvivl om, hvem der har overtaget, og det er lige så klart, at det er hos
kællingen og ikke hos de fisefornemme, tegnerens sympati og fremtiden ligger.
Bogen hedder
Danske Folkeæventyr, og det er Sven
Grundtvig, søn af gamle N.F.S., dansk folkeoplysnings førstemand, der står for
udgivelsen.
Modstående
titelbladet ser vi Sven Grundtvigs portræt i træsnit. Her er tydeligvis tale om
en mand, som ikke behøver at læne sig op ad nogen som helst faderautoritet.
Ren og klar skal Nutid føre
Fortids Røst til Fremtids Øre,
står der under portrættet. Så er
rammerne for den videre læsning sat.
Jeg har gennem
årene læst bogen mange gange, og hver gang med lige stor fornøjelse. Et af de mest
træffende bidrag er ikke i egentlig forstand et eventyr, det har snarere
karakter af en anekdote, men eventyrets fordeling af rollerne mellem højt- og
lavtstående med sympatien hos den lavtstående er åbenbar. Det er nok derfor, denne
lille fortællingen har fået lov til at slippe igennem.
En enkelt
ting har altid forvirret mig, og det er sammenblandingen af fortællerens
sikkert korrekte Byfoged og bondens
titulering af samme person som Hr.
Justitsraad. Måske skal det bare tages som et udtryk for den usikkerhed, et
almindeligt menneske har, når det kommer til de finere nuancer i det, der udgør
overklassens hjemmebane. Hvad enten det nu drejer sig om hierarkier og
transaktioner i dagens finansverden eller som i nedenstående fortælling om
magtudøvelsen i en svunden tid. Eller måske var
nævnte byfoged faktisk ophævet i rangklasserne. – Og så er der vel også, når det kommer til
stykket, mere distanceskabende smæld i det fremmedartede Hr. Justitsraad end, der ville have været i et pæredansk Hr. Byfoged.
Jeg bringer
fortællingen uforkortet og lader enhver tænke sit om nutidens, fortidens og
fremtidens magtstrukturer og deres store og små svindlere. Det kan være
kællingens kæp, der udpeger dem, eller bondemandens slående bemærkning. Begge
udtryksformer vil det samme.
GOD MORGEN, HR. JUSTITSRAAD!
En Bonde kom en Morgen tidlig
ridende ind til Købstaden. Saa traf det sig, at Byfogden netop stod og røg sin
Morgenpibe i det aabne Vindue. ”God Morgen, Lars Pedersen!” sagde Byfogden, ”hvad
godt nyt ude hos jer?” – ”Aa,” sagde Bonden, ”der passerer jo immervæk lidt
nyt: de smaa Tyve hænger man, og de store tager man Hatten af for.”
I det samme
tog han sin Hat af: ”God Morgen, Hr. Justitsraad!”
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar