FLÆSKET FORENER



Flæsk og John Mogensen lookalike

 PROFIL
Asger Albjerg                     
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet



Nu har jeg gjort det. Nu føler jeg mig som en rigtig dansker. Det var syv år siden sidst. Da blev det til syvogtredive stykker.
Stykker hvad?
Stykker flæsk. Med persillesovs. Danmarks nationalret.
Jeg husker ikke tørsten efter den gang. Men den for tre dage siden var reel. Den holdt sig i to døgn. Og så var der ikke tale om mere end tyve stykker.
Min kone så på mig med blikket. Da var jeg kommet til det femtende stykke. Det var salt. Men hvad pokker. Når man nu sidder i en af de små haver på Pile Allé, det var Krøgers, og skal have det lidt godt. På dansk manér. Ved et bord med rød- og hvidternet dug.
Da vi kom ind var orkestret ved at afslutte et John Mogensen-gig. Der er fut i fejemøget og Der er noget galt i Danmark. Folk sang med af fuld hals og blinkede til borddamen (i hvert fald mændene, dem var der flest af), og jeg følte, at nu var jeg endelig hjemme.
Hvor der er sang, slå dig ned, som min oldemor sagde. Hendes adgang til flæsk var bondekonens. På en time spiste jeg mere, end hun garanteret fik hele julen. For de andre skulle jo også have. For mig var der ingen andre. For mig var der bare mig.
Og min kone, som sagt. Og hendes blik. Og servitricen, som lagde hovedet lidt på skrå og spurgte, om det smagte? Og smagte af mere?
Så skal jeg i hvert fald have en liter øl til!
Men skulle jeg nu det? En halvfuld stodder i flæskekoma. Var det oplevelsen værd? Jeg så på min kone, at det syntes hun ikke. For sit eget vedkommende. Og sikkert også for mit.
Og for englændernes. Dem, der lige havde sagt ja til at leave EU. Jeg måtte levne noget flæsk til dem. De ville få brug for det. Danmarks eksport ville gå en strålende fremtid i møde. Ligesom efter afstemningen i 1972, da vi besluttede os til at indtræde i det, englænderne nu ville forlade. Med tilhørende flæsk fra Danmark.
Hvis danskerne skyndte sig med også at leave EU, vil flæskeeksporten blive reddet, fór det gennem mit hoved.
Så må vi have ressourcer og bugnende lagre.
Så må vi være parate med flæsket.
Lænet op ad denne økonomiske teori ofrede jeg mig og afstod fra de næste ti stykker, betalte og vandrede ud i sommernatten ivrigt støttet af min bedre halvdel.
Et nyt kapitel var begyndt. Jeg var en del af en større sag. United we stand med fuld kontrol over vore liv og lande. Med to ord:
Flæsket forener.


ANNONCE:






Ingen kommentarer:

Send en kommentar