GODE NYHEDER

PROFIL

Asger Albjerg                     

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

 

Det er 3. nytårsdag. I løbet af natten har sneen lagt sig tyk og tæt i min finske have. Det føles befriende efter den mørke jul uden et snefnug, men også med det mørke som kommer af, at amerikanerne i det forgangne år har opført sig endnu mere stupidt end under Vietnamkrigen, hvor især de unge og progressive elskede at hade dem – og, afhængigt af kontinent, at selvhade sig. Jo-ho-ho-ho, som julemanden plejer at sige. Skal man nu tro, at milliardæren, Du-ved-hvem, vil få hjulpet samfundets fattige middelklasse op af det morads, den føler sig berettiget til at føle, den er sunket ned i til åndenødsgrænsen?

Ha-ha-ha!

Det er med andre ord, med eller uden historiske letkøbtheder som udråbstegn, let at henfalde til dystopier. Men nej, ikke her, ikke i denne blog, den skal tvært imod handle om gode nyheder.

Den første drejer sig om Jensens Bøfhus. Det har i dag syvogtyve år på nakken, og der findes toogtredive restauranter af slagsen landet over. Men nej, det er ikke det, de serverer: bøffer og andet drivhusgasfremkaldende pruttekød, som er anledning til glæden, men selve navnet Jensens Bøfhus, som endelig er blevet tilpasset dansk retskrivning. Tidligere tilføjedes Jensen nemlig apostrof plus s. Det kunne, men skulle man ikke indtil retskrivningsreformen af 2001 ved ord, der ender på s, x og z, hvorfor man, hvis der havde stået for eksempel Jens, kunne have skrevet såvel Jens’, Jens’s som Jenses og fået nul fejl til studentereksamen, men aldrig Jensen’s.

Formen Jensens Bøfhus er en sejr for retstavningen, som jo sjældent forbedres i folks retskrivningsbevidsthed på grund af regler, men gennem eksemplets magt. For mig, regelrytteren, indebærer korrektionen, at jeg endelig kan nyde min bøf i Jensens Bøfhus uden samvittighedskvaler.

Den anden gode nyhed er, at de klimaforandringsbenægtende tilhængere af Dansk Folkeparti sætter langt mindre CO2-fodaftryk end deres bedrevidende medborgere med indsigt i de store, klimatiske sammenhænge. Årsagen, at deres gennemsnitlige indkomst er højere end DF’ernes, og at de derfor har bedre råd til transkontinentale flyrejser, er irrelevant i denne sammenhæng, hvor det udelukkende er det positive, der tæller.

Bedrevidende miljøsvin er måske en term, der i 2017 kan fortjene at nyde fremme.

Den tredje gode nyhed er endnu ikke en nyhed, det må den vente højst lidt under et år med at blive – eller ikke blive. Det drejer sig om det første af 13 spørgsmål i Dagbladet Informations profetkonkurrence, Hvad sker der i 2017, med 13 intrikate spørgsmål til avisens intelligente og altid kyndige forståsigpåere. Spørgsmålet lyder sådan her:

Vil Donald Trump være amerikansk præsident den 15. december 2017?

Men ærligt talt – nyhed eller ikke – selve det, at spørgsmålet stilles, ånder da optimisme! Så må vi se, om der findes nogen i 2017, der kan verificere svaret nej. Et hundrede procent sikkert forekommer det ikke i skrivende stund. Men hvis der er, bliver det ubetinget en dobbelt-god nyhed!

Den fjerde gode nyhed er en gentagelse fra sidste år, men da var den også god: Muslimer for fred har igen ryddet op på Rådhuspladsen efter københavnernes løsslupne nytårsfest.

Den femte gode nyhed handler om, at rygernes bidrag til samfundsøkonomien er større end ikke-rygernes. Årsagen er den enkle, at rygerne både via tobaksafgifterne betalere mere til statskassen end deres ikke-rygende medborgere, og at rygernes levetid sammenlignet med de ikke-rygendes er gennemsnitligt ti år kortere. Tænk, hvad det sparer på budgetter for ældreomsorg!

Den sjette gode nyhed er, at to tusind særligt udvalgte finlændere de næste to år modtager 560 euro fra staten uanset, om de tager imod tilbudt arbejde eller ikke. Det kaldes basinkomst. På dansk ville man nok sige medborgerløn. Om eksperimentet fører noget positivt med sig, ved man om to år. Kort sagt: Fakta i stedet for spekulation.

Til syvende og sidst en god nyhed, som de fleste måske har kunnet ane sig til, men som nu foreligger som et faktum. En dugfrisk undersøgelse fra Stiftelsen för kommunal utveckling i Finland viser, at et overvældende flertal på seksoghalvfems procent totalt fordømmer løgne i forbindelse med valgkampagner.

Kan det udvikle sig til en verdensomspændende bevægelse, har vi meget godt i vente i det nye år. Hvilket cirkus at se dagens storløgnere vælte rundt i egne løgne. Og blive liggende.

Godt nytår!

PS Sneen vælter igen ned. Herligt, herligt.

ANNONCE: