PROFIL
Asger Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg har været
højskolelærer i Sverige,
leder af
Nordens Institut på Åland
og i det
meste af mit arbejdsliv
lektor i
dansk ved Helsingfors Universitet.
Min
barndom var fyldt af ordene våbenkapløb
og oprustning. De fremmalede et
flammehav af rædsler, som vi til enhver pris skulle undgå blev gentaget.
Men hvad betød ordene helt præcist, og hvornår kom de ind i
sproget? Her er ordbøger et hjælpemiddel, som ikke kan undervurderes.
VÅBENKAPLØB
I
min yndlingsordbog, den historiske Ordbog
over det Danske Sprog finder jeg (i bind 26, 1952) orden Vaabenkammer og Vaabenkappe. Vaabenkapløb
burde stå imellem disse to ord, men nej, det er ikke registreret. Hvilket kun
kan betyde, at ordforskerne, et pålideligt folkefærd, ikke har fundet det. Og
at det derfor ikke findes i den danske ordskat før 1952.
Går jeg til en anden af mine trofaste følgesvende, Nye ord i dansk 1955-75, finder jeg heller ikke ordet.
Den ordbog, jeg anvender mest, bliver min redning. Det er Den danske ordbog, som viser nutidens
sprog og sprogbrug fra og med omkring 1950. Den registrerer (i bind 6, 2005) ordet
våbenkapløb og definerer det således:
udvikling som indebærer at to eller flere stater anskaffer sig
stadig flere og større (atom)våben – bl.a. om forholdet mellem USA og Sovjetunionen efter den 2.
verdenskrig indtil ca. 1990.
Det er ud fra ovenstående nærliggende at drage den følgeslutning,
at ordet er opstået mellem 1952 og 1955 i sprækken mellem de to ordbøger.
OPRUSTNING
Min
jagt på ordet oprustning giver
fyldigere resultater. I Ordbog over det
Danske Sprog (bind 15, 1934) finder jeg som ordets første betydning:
fortæres
af rust.
Ordets anden betydning bestemmes som følger:
vistnok gendannet
efter 1918 som modsætn. til afruste [...] forøge sin militærstyrke; forøge
rustningerne.
Ordbogens eksempel på
anvendelsen af opruste er fra 1933 og lyder:
Mac Donalds Forslag . . anviser de mindre og de smaa Militærmagter en
Maximumsgrænse, hvortil de er berettigede til at opruste.
Opruste er selvfølgelig også med i Den danske ordbog (bind 4, 2005),
der giver følgende definition:
øge antallet af våben og væbnede styrker som et land har til
rådighed i tilfælde af krig.
Og eksemplet, fra Dagbladet
Information (1992), lyder:
Hitler [benyttede] en svag og forvirret befolkning til at få en
vaklende økonomi på benene ved at opruste.
I ordbøgernes behandling af opruste og våbenkapløb finder jeg
anledning til at kommentere to af udsagnene.
I 1933, altså året for Hitlers magtovertagelse i Tyskland, bruges opruste om en maksimumsgrænse.
Det får mig til at tænke på de meget omtalte to procent af BNP, som før, under og efter den internationale
sikkerhedskonference i februar 2017 i München gang på gang er blevet gentaget
som minimumsgrænsen for NATO-landenes
ubrydelige, gensidige solidaritet.
Om denne oprustning til to procent – ordet oprustning bruges i
øvrigt ikke – skal anvendes til krudt og kugler eller, som blandt andre den
tyske forbundskansler mener, kan gå til fredsforebyggende sikkerhedspolitik,
der har med diplomati, handel, flygtninge og meget andet at gøre, er derimod fuldstændig
uklart til trods for, at efterhånden utallige kommentatorer og politikere har
gjort sig kloge på det. Eller måske netop derfor.
Hvad og hvem skal man tro? Hvad er holdbart?
Den, der har oplevet den kolde krigs usikkerhed eller har forsket
i den, kan let føle sig hensat til en ikke så fjern fortid, da kremlologi var et afgørende element i
balancegangen mellem NATO og Warszawapagten. Hvilket var afgørende for, om der
skulle være krig eller fred.
Ordet kremlologi kom ind i det danske sprog i 1960’erne og
betegner læren om tolkning af det, som udgik fra Sovjetunionens magtcenter i Kreml.
Intet kunne tages for pålydende, det var bullshit, fordi sandt og falsk,
væsentligt og uvæsentligt var blandet sammen. Kun kremlologer kunne give en
autentisk tolkning.
Den gang talte man ikke om bullshit,
man talte om propaganda, og når Kreml
blev citeret, brugte man ikke verbet meddeler
– det var forbeholdt Washington og Det Hvide Hus – man sagde hævder og påstår, hvorefter udsagnene blev underkastet en kremlologisk
tolkning.
Den rette tolkning af de omtalte to procent af BNP kræver trumpologer. Desværre er der endnu ikke
udviklet en autentisk trumpologi til tolkning af det bullshit, der i den
seneste måned er udgået fra Du-Ved-Hvem i USA’s magtcenter i Det Hvide Hus. Sandt
og falsk, væsentligt og uvæsentligt bliver blandet sammen på en måde, som kun en
videnskabeligt funderet trumpologisk tolkning kan give mening.
Manglen på trumpologi er alvorlig, idet den kan afgøre spørgsmålet
om krig eller fred.
Og alligevel: måske ligger den trumpologiske løsning af to-procents-problemet lige til
højrebenet for den, der omhyggeligt har læst ovenstående citater fra
velfunderede, danske ordbøger.
Jeg tillader mig at gentage et citat:
Hitler [benyttede] en svag og forvirret befolkning til at få en
vaklende økonomi på benene ved at opruste.
Jamen her er det jo: Oprustning er velkendt som det historisk
stærkeste middel til at få en nations økonomi i sving eller op på et endnu
højere omdrejningsniveau. For oprustningen skaber arbejdspladser. Frygten, som
driver oprustningen, skaber et stabilt marked. Produkterne skaber tryghed og
tilfredshed, og våbenhandlerne bliver de våbenproducerende nationers helte,
fordi de formidler våben ud over landegrænserne, så endnu flere mennesker kan
føle sig trygge ved den produktion af våben for det frie marked, som de
våbenproducerende nationer ikke kan holde sig fra. Nu de alligevel er i gang.
Sådan lyder den trumpologiske tolkning af de omtalte to procent af BNP. At det drejer sig om
milliarder og atter milliarder, der på den måde går ind i våbenproduktionen,
behøver ingen tolkning, kun en ferm statistiker og en kraftig regnemaskine.
Og hvilket land skal få æren af at producere alle de våben?
Du-Ved-Hvems eget land, naturligvis, for her findes verdens bedste
våben.
På den måde bliver fred og fremskridt sikret gennem våbenkapløb og
oprustning, og Amerika bliver igen stort.
Et fromt ønske kunne være, at alle våben i verden
fortæres
af rust.
Det betyder oprustning som set også.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar