HVOR GALT KAN DET GÅ?




 PROFIL
Asger Albjerg                     
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



 Børge Outze, grundlæggeren af Dagbladet Information og dets chefredaktør i mangfoldige år, desuden fynbo, siges at have sagt til en journalistelev, der skulle ud og interviewe en rigtig slyngel:
Du skatte slå ham i hooet mæ en køll – du ska bare smii ham op i luften, så falder han nee å slår sig sææl.
I forhold til klovnen i Det Hvide Hus behøves der efterhånden ikke engang en journalistelev. Han er blevet ekspert i at slå sig selv, sidst med den velkendte beskyldning, at Obama skulle have beordret ham aflyttet. Da han havde fyret sine tweets af fra hoften en tidlig morgen kl. 05.30, blev følgende klart for ham:
Hvis han har ret i sine beskyldninger, skal Obamas ordre om aflytning først have været godkende af en dommer, som kun kan have givet sin godkendelse med tilhold i en af efterretningstjenesten bekræftet mistanke om kriminalitet – for eksempel kontakt med den russiske regering. Hvis tweeteren i Det Hvide Hus derfor har ret i påstanden om telefonaflytning, har han hermed udstillet sig selv som en med føje mistænkt person.
Av for følgerne af dét badutspring. Det må have gjort virkelig ondt, da han faldt ned.
Mit lille spørgsmål denne tirsdag, da jeg ellers havde tænkt mig at skrive om Nya Cyklon, et sandt vidunder for elskere af kakao med flødeskum, er enkelt: Hvor mange blå mærker kan den forkælede milliardær og realitystjerne tåle, før han i desperation griber til de groveste midler i præsidentembedets arsenal for at bevare embede og opbakning blandt sine vælgere?  
Den 4. marts, i Outzes gamle avis Information, skriver Peter Englund, svensk historiker og forfatter og tidligere sekretær for Det Svenske Akademi, en provokerende artikel om fire katastrofer, som USA’s farligste leder nogensinde, som han kalder ham, kan sende verden ud i:
Peter Englund tager sit udgangspunkt i nogle mulige paralleller eller analogier fra historien, men med det forbehold, at tilfældige eller uforudsigelige hændelser kan vælte selv velunderbyggede fremskrivninger af historien over ende.
Nogen Hitler mener Englund ikke, at The Donald vil udvikle sig til, for han

besidder ikke Der Führers destruktive intelligens. Til gengæld er der andre lighedstræk. Trump har Hitlers aggressivitet og mangel på interesse for politikkens praktiske sider. Hans selvkontrol er på niveau med Mussolinis, hans sandhedskærlighed som Stalins, hans selvfølelse som Gaddafis, hans ligegyldighed over for penge er som Mugabes, hans levende interesse for fakta som Mao Zedongs og hans koncentrationsevne som Homer Simpsons.

Så lad os med Peter Englund derfor ikke håne og latterliggøre USA’s femogfyrretyvende, lovligt valgte præsident. Lad os tage ham alvorligt. Englunds første af fire katastrofescenarier er:

1. Rigsdagsbrandssenariet
Den demokratisk valgte Hitler benyttede i 1933 Rigsdagsbranden til at indskrænke de demokratiske grundrettigheder.
Terrorangrebet den 11. september 2001 mod Twin Towers udløste et hysteri, der under påberåbelse af sikkerhed resulterede i en lovgivning, der trængte dybt ind i menneskers privatsfære.
Det lever vi stadig med.
Det er ikke svært at forestille sig lignende og endnu mere gennemgribende reaktioner i tilfælde af et terrorangreb af samme eller endnu værre karakter. Her er det ultimative argument en stærk leder, der kan skære igennem det forhadte elitebavl fra Washington ved, for folkets skyld, at tilsidesætte indgroede, demokratiske spilleregler.

2. International storkrig
Også en international storkonflikt kan løfte USA’s femogfyrretyvende præsident til national frelser. Sådan en konflikt kan skabes på flere måder, for eksempel ved, at USA isolerer sig og lægger sit engagement i Europæisk sikkerhed på is, hvilket skete i trediverne. Eller ved indgåelse af en ny afart af en Molotov-Ribbentroppagt, som giver Putin mulighed for at bringe løsrevne dele af det tidligere Sovjetunionen heim ins Reich.

3. Apokalyptiker
En militær konflikt med Kina om ressourcer og råstoffer kan udløses af kinesernes aggressive fremfærd i Det Sydkinesiske Hav, hvor kineserne ikke blot gør krav på størstedelen af farvandet, men ligefrem er begyndt at bygge og befæste kunstigt anlagte øer. Overskriften Apokalyptiker refererer til Steve Bannon, præsidentens chefstrateg og medlem af Det Nationale Sikkerhedsråd, som tror på krigens rensende kraft. – Tro på krigens stålbad (et ord, som Peter Englund ikke bruger), var udbredt blandt andet i 1914.

4. Handelskrig
Virkeliggør præsidenten sin trussel om at belægge kinesiske varer med en straftold på 45 pct., er en handelskrig mod Kina i fuld gang. Igen ser Peter Englund en parallel til mellemkrigstiden, da protektionisme udløste en nedadgående spiral for verdenshandelen med en verdensdepression til følge.

Peter Englund, som med eksempler og argumentation er mere nuanceret end jeg har kunnet vise i dette korte referat, udtrykker afslutningsvis sin forhåbning om, at USA’s femogfyrretyvende præsident vil blive afsat før tid. Hvilket kunne give anledning til højrepopulistiske tilbageslag i andre lande.
Om det sker inden præsidentvalget i Frankrig dette forår, er der ingen, der ved. Alligevel rejser jeg gerne til Paris for at stå sammen med en halv eller halvanden millioner franskmænd på Place de la Concorde og råbe hurra, eller hourra, som det skrives på fransk, men udtalt uden h.
For hvilken præsident? Emmanuel Macron, naturellement. For han repræsenterer modsætningen til Du-Ved-Hvems administrations unikke kombination af inkompetence, impulsivitet, aggressivitet og ideologisk forblændelse. At den 39-årige kandidat samtidig ikke er fedtet ind i den parisiske magtelites selvforblændelse (læs: Hillary og Washington), gør ham til en sikker vinder. Mit eneste problem er, om han sejrer allerede i første runde.
For jeg vil jo nødig komme for sent til at råbe hourra! Ikke for en præsident, jeg nødvendigvis vil elske, men for en præsident, der vil stå som garant for fred, fornuft og fremskridt.
Hvem mon kunne drømme om at  bruge sådanne ord om Du-Ved-Hvem i Det Hvide Hus?


ANNONCE:






Ingen kommentarer:

Send en kommentar