PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Regeringen
pønser på et forslag om at ændre uddannelsen til køreprøven.
-
De obligatoriske køretimer skal mindskes fra 18 til 10.
-
Teoritimerne skæres ned fra 19 til 4.
-
Den obligatoriske kørsel på isbaner skrottes.
-
I stedet for at køre på landeveje og isbaner og i tæt bytrafik, skal eleven
prøve kræfter med trafikken i simulatorer.
-
Digitale selvstudier skal så vidt muligt erstatte kørelæreren.
-
Den anden og afsluttende del af køreprøven, der tages nogen tid efter den
første og foreløbige og giver ret til permanent kørekort, skal væk.
De planlagte ændringer til uddannelsen til køreprøven bryder med en
uddannelse, der har eksisteret i næsten 30 år. Blandt eksperter er der frygt
for, at trafiksikkerheden, der langsomt er blevet forbedret i lige så mange år,
vil blive sat over styr. Det vil ikke kunne ses de første par år, men så!
Med andre ord: Reglerne for erhvervelse af kørekort, der for små
tredive år siden gjorde landet til et foregangsland, skal bombes tilbage til
stenalderen.
Siger nogle.
Nej, nej, nej, det passer ikke, siger andre. Landet skal tværtimod
løftes ind i fremtiden. Og fremtiden er digital. Det ved ethvert barn. Det er i
den digitale verden, livets grundlæggende erfaringer bliver gjort. Nettet ved
alt om sex, død og mad. Man kan se det hele live. Spillet op af professionelle -
eller af amatører foran deres egen skærm.
Mundvandet løber og safterne stiger.
Børns nødvendige motoriske færdigheder erhverves ikke længere gennem
syning, småsløjd og evnen til at holde rigtigt på en blyant og frembringe
skønskrift. De erhverves gennem sliddet med at beherske et tastatur, så hvorfor
ikke overføre dem til evnen til at opnå kørefærdighed?
Det, der før var nervøst slid i selskab med en sur kørelærer fuld
af kritik, bliver nu til den rene leg. Som var det et af de mange computerspil
om krig og kærlighed, opdagelsesrejser og imperiebyggeri, fredelige og farlige
dyr, rumrejser, bilvæddeløb, guldgravning, sport og strisseres farlige arbejde.
Der kan spilles solo eller i virtuelle grupper, og alle spil opøver desuden færdigheder
i at iagttage, vurdere en situation, reagere lynhurtigt og handle adækvat.
At man gør det uden risiko for liv og lemmer og blod på hænderne
og tabt kapital og kæreste er kun et ekstra krydderi, og dør man, får man sig
hurtigt et nyt liv, så man kan spille videre, fordrive tiden og blive lykkelig
med sig selv eller vennerne. Det er så vildt, at man næsten glemmer, at ingen endnu
er blevet mæt på nettet, ingen har fået børn på nettet, ingen har boet på
nettet, ingen har sovet på nettet.
Men man kan vise, så andre kan se, hvordan det går til uden at
lade sig involvere mere i det, end at man med et skuldertræk kan gå ud af det,
for det hele var jo bare en efterligning.
Her kommer jeg til at tænke på et ord, der er meget sværere end
det nys nævnte adækvat, der jo bare
betyder dækkende eller passende til lejligheden.
Det er ordet simulakrum,
en afledning af latin simulare: efterligne. Det henviser til en verden, der
erstatter den håndgribelige virkelighed med noget, der efterligner eller
billedliggør den som en egen virkelighed. Dette skift i virkelighed kan man
opfatte på to måder. Som et virkelighedstab, eller som en ny og smartere måde
at gøre erfaringer på.
Et simulakrum bliver således et udvidet rum, hvor fantasien har så
gode dage, at den ikke er til at skille fra virkeligheden, indtil ...
Det er dette indtil, der
i min vurdering af den nye køreuddannelse er afgørende. For når man er på
landevejen med 120 km/t, er man så langt fra et simulakrum, som man kan være.
For mit eget vedkommende og til alles bedste vil jeg stærkt
foretrække, at de nye generationer af bilister er uddannet i den håndgribelige
virkeligheds verden for på en adækvat måde at kunne møde den virkelighed, der
kommer imod dem med 120 km/t.
Jeg tillader mig samtidig at tvivle på, at man fuldt ud opnår denne
færdighed i et simulakrum. Og jeg vil gætte på, at det overordnede mål for
omlægningen af uddannelsen af bilister ikke er øget trafiksikkerhed, men
besparelser. At selvstudier og træning i simulatorer derimod kan være et
nyttigt supplement til den eksisterende uddannelse for at øge
trafiksikkerheden, kan der næppe indvendes noget imod.
Til sidst skylder jeg at sige, at det ovenomtalte land er Finland,
hvis regeringsleder hedder Juha Sipilä. Jeg spekulerer på, hvad det er for en
verden, han lever i.
SE
MIN HJEMMESIDE: asgeralbjerg.fi og læs et gratis uddrag af min kommende bog, Sfinksens
datter.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar