 |
| Martin Niemüller |
PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
I min forrige blog efterlyste jeg en tekst om nogle, der ikke
kunne udholde andres frihed til at være anderledes, men ville forbyde,
censurere eller udrydde det, de ikke brød sig om, fandt problematisk og
anstødeligt og fordrejede deres egne meninger om, hvad der var rigtigt. En af
mine læsere, Malte, gjorde mig venligt opmærksom på, at det, jeg ledte efter,
måske var en tekst af tyskeren Martin Niemöller.
Niemöller
(1892-1984) var ubådskaptajn under Første Verdenskrig, blev sidenhen præst og
leder af en antinazistisk sammenslutning af præster. I 1937 blev han sat i koncentrationslejr
for sine protester mod nazismens behandling af kirken.
Hans mest
kendte tekst findes ikke i nogen autentisk udgave, men i en række varianter,
som forskellige interessegrupper, fx kommunister og jøder, har placeret sig
selv i. Niemüller anerkendte dog digtet som en fri gendigtning af sine egne synspunkter,
læser jeg i Den store danske encyklopædi.
På nettet
finder man uden større anstrengelse teksten i flere varianter på flere
forskellige sprog.
Jeg vælger at
bringe den variant, Malte citerede, idet jeg konstaterer, at min egen, uhyre
frie variant i bloggen for et par uger siden indgår i en lang tradition for en fri
fabuleren over protester mod forbudsmentalitet og forbyderi.
Først kom de for at hente kommunisterne,
men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke kommunist.
Så kom de for at hente socialdemokraterne,
men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke socialdemokrat.
Så kom de for at hente fagforeningslederne,
men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke fagforeningsleder.
Så kom de for at hente jøderne,
men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke jøde.
Da de kom for at hente mig,
var der ingen tilbage til at protestere.
men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke kommunist.
Så kom de for at hente socialdemokraterne,
men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke socialdemokrat.
Så kom de for at hente fagforeningslederne,
men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke fagforeningsleder.
Så kom de for at hente jøderne,
men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke jøde.
Da de kom for at hente mig,
var der ingen tilbage til at protestere.
Engang, det var i ungdomsoprørets glade tid for omkring et halvt
århundrede siden, radikaliseredes protesterne blandt andet i forestillingen om, at det burde være forbudt
at forbyde.
En fascinerende tanke, som i dagens verden er næsten utænkelig.
SE
MIN HJEMMESIDE: asgeralbjerg.fi og læs gratis uddrag af mine bøger.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar