PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Den
regelbaserede verdensorden grundlagt på international ret tog et kæmpe skridt
fremad i 16 og 1700-tallet med værker af blandt andet retslærde tænkere som
hollænderen Hugo Grotius (1583-1645) og tyskeren Samuel Pufendorf (1632-1694).
Vores egen Ludvig Holberg (1684-1754) fulgte trop med sin Introduction til Naturens og Folkerettens Kundskab (1715), der i
hans levetid blev hans mest læste værk.
Det overordnede mål for bl.a. disse forfattere var at opstille
regler for fredeligt samvær og fredelig handel over landegrænserne. På den måde
skulle nationerne blomstre og konflikter, som førte til krig og armod, undgås. Tidspunktet
for det ønskværdige i arbejdet med at finde og fremme sådanne regler hænger
naturligt sammen med en øget produktivitet i Europa, og at verden efter 14 og 1500-tallets
store opdagelser var åben som aldrig før og fyldt med rigdomme, der skulle
udveksles.
Tanken om en åben og fredelig verden har siden lidt talløse
skibbrud, hvor nationer har forarmet og ødelagt hinanden til uigenkendelighed. Sidst
og mest omfattende fra et vestligt perspektiv var Verdenskrigen 1914-45.
For at sikre freden blev bl.a. FN oprettet og et utal af handelsaftaler
og andre aftaler blev indgået på tværs af landegrænser. På den måde fjernede
man sig fra Ludvig XVI’s
og
andre eneherskeres opfattelse af, at le
loi, c’est moi – med andre ord, at loven udspringer af min mavefornemmelse
og lyst.
Den nye, internationale verdensorden blev bygget af et Europa, der
kæmpede sig op af ruinerne, og et USA, hvis blomstrende produktionsapparat ikke
var blevet ramt af en eneste bombe. Med klogskab og generøsitet hjalp USA ikke
blot sine allierede, men også sine tidligere fjender på fode.
Det skabte alliancer og aftaler på tværs af Atlanterhavet, som
alle nød godt af. Ikke mindst USA, som ubetvivleligt blev verdens leder. Men fred
og enighed i verden blev truet af en massiv oprustning i både USSR og i USA og
en aggressiv udenrigspolitik, som forsøgte at sprede de respektive stormagters ideologi
og økonomiske system til en lang række stater i og uden for Europa. Imens
forblev sammenholdet mellem den vestlige verdens stater ubrydeligt. Grunden var
en fælles tro på, at samarbejde i frihed om fælles interesser bragte fred og
velstand.
Hvilket i det store hele har vist sig at passe.
Om dette samarbejdes fortsættelse er der i det sidste halvandet år
efter Donald Trumps indsættelse som præsident i USA opstået begrundet tvivl. Den
regelbaserede verdensorden er ikke alene udfordret, den er regulært truet. Truslen
kommer fra USA.
–
Begyndelsen blev taget, da USA meldte sig ud af klimaaftalen indgået i Paris
den 12. december 2015. Derefter måtte resten af verden tage sig af klimaet.
–
USA’s udtræde oprørte mange. Men kun få er bekendt med, at trumpadministrationen
systematisk har forhindret, at verdenshandelsorganisationen WTO har fået
udnævnt nye dommere, der skal løse handelskonflikter. Hvilket på temmelig kort
sigt vil smadre den måde, der i dag drives international handel på.
–
USA’s brud med Iran-aftalen optrappede konflikten mellem USA og den øvrige
verden yderligere. For USA trak sig ikke bare ud! USA truede virksomheder, der
vedblev at handle med Iran med sanktioner. På den måde gik USA fra at holde sig
udenfor i passivitet, til direkte fjendtlige handlinger mod dem, der ville
redde atomaftalen.
–
Så kom der told på stål og aluminium fra Europa og Canada under påberåbelse af,
at fri import af disse produkter truede USA’s sikkerhed – en, sagt forsigtigt, meget
utraditionel opfattelse af USA’s nærmeste allierede.
Udviklingen mellem USA og dets allierede er dramatisk. Dette
sættes i relief af en handling, som i sig selv er uden stor betydning, men som
har en symbolværdi, der kan få nakkehårene til at rejse sig. Jeg tænker her på,
at Trump forleden under sin rejse til Singapore meddelte verden, at han trak
sin tilslutning til den slutdeklaration, som USA sammen med de øvrige G-7 lande
netop havde vedtaget, og som blandt andet handlede om det gode ved en
regelbaseret verdensorden. Han følte sig personligt fornærmet og ville ikke være
med længere.
(Jeg kan måske her minde om, at USA var G-7’s primære grundlægger
og garant).
I Singapore skulle USA’s og Nordkoreas præsidenter så mødes for at
tale om at fremme fred og forsoning, hvilket fremgik af slutdeklarationen.
Da jeg hørte om den, kom jeg umiddelbart til at tænke på en plakat
med et billede af den republikanske præsidentkandidat Richard Nixon og teksten
Would YOU buy a used car from this man?
som
blev brugt i valgkampen i USA i 1960.
Nixon tabte til demokraten John F. Kennedy.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar