KRIG 3

Atomhygge 1962










PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.






Verdens mangel på stabilitet blev sat på spidsen for en uge siden, da I-Vid-Hvem (Donald Trump) inden for samme døgn udtrykte sig fjendtligt mod Justin Trudeau og bogstavelig talt omfavnede formand Kim Jong-un. Den første premierminister i Canada, der så længe nogen kan huske har været USA’s allierede, mens sidstnævnte er en af verdens grummeste nulevende diktatorer, som I-Ved-Hvem tidligere har truet med bål og brand og atomkrig, men nu kalder en flink fyr, der elsker sit folk.
Det er blevet så groft, at også Carl Bildt, tidligere statsminister og udenrigsminister i Sverige, regner ham blandt de uberegnelige. Et prædikat, som Bildt ellers med forkærlighed anvender om Rusland. Og ikke overraskende taler han, som så mange andre, for en styrkelse af EU’s forsvarsdimension. Ligesom han er af den opfattelse, at Sveriges forsvarsevne skal styrkes.
Et andet tiltag, der hænger sammen med denne stadig tydeligere frygt for krig – hvem der nu vil vise sig at være fjenden – er en netop udgivet brochure, der skal forberede den svenske befolkning på krig. Den svenske beredsskabsstyrelse, Myndigheten för samhällsskydd och beredskap, opfordrer således borgerne til at samle forråd og finde ud af, hvor der er beskyttelsesrum. Brochuren er trykt i små fem millioner eksemplarer og er en opdateret version af tidligere brochurer, den senest foregående fra 1961 under den kolde krigs periode.
Ifølge Om kriget eller krisen kommer, som brochuren hedder, vil syv af Sveriges ti millioner indbyggere få plads i et af de femogtres tusinde beskyttelsesrum, der findes spredt ud over landet. De skal selv medbringe nødforsyninger i form af vand, mad, tæpper med mere.
En lignende brochure blev også husstandsomdelt i Danmark. Det var i 1962. Jeg husker den tydeligt, især for to ting:
For det første for den transistorradio, der varmt blev anbefalet som en del af den bagage, man skulle tage med i beskyttelsesrummet. Det var den anbefaling, der endelig fik mine forældre til at tage sig sammen og anskaffe en – til stor glæde for deres teenagebørn. Minutkød og andet, det blev anbefalet at have på lager, overvejede de aldrig at købe.
Det anden er et digt af Jesper Jensen. Med musik af Erik Moseholm indgik det i Studenterforeningens nytårskomedie fra 1962. Gris på gaflen, hed den.
I en fandenivoldsk satire opsummerer Jesper Jensen absurditeten i hele beredskabsprojektet som et værn mod den atomkrig, som alle vidste ingen ville overleve.

Hvis krigen kommer
hvis krigen kommer
så tar vi op til onkel Ole i Springforbi
med toget nul ti
hvis krigen kommer
hvis krigen kommer
så telefonerer vi til nærmeste meldecentral
og sir den er gal
og så rykker brandsprøjten ud med
forbindskasser, plaster og vat
vi er parat
og håber nu bare at
krigen ku ta og begynde om lidt
for vi har købt lokum, minutkød og fedt.

Hvis krigen kommer
hvis krigen kommer
så tar vi malkekoen og putter i plasticsæk
og gemmer den væk
hvis krigen kommer
hvis krigen kommer
så skal vi bare lukke øjnene lissom vi plejer
mens varmen den steger
og så blive liggende og vente
besked fra hr. general Kragh
om at de røde
røg sig en tur me'et brag
krigen må gerne begynde om lidt
for vi har købt lokum, minutkød og fedt.

Hvis krigen kommer
hvis krigen kommer
så går vi bare ned i kældren og får os en bajer
og venter på sejr
hvis krigen kommer
hvis krigen kommer
så har vi kørekort, policer og fødselsattest
og helulden vest
nu hvor man ved hvo'n det blir er
man ikke neurotisk og sart
vi tar det roligt
vi har det hele klart
krigen må gerne begynde om lidt
for vi har købt lokum, minutkød og fedt.

BUM!


ANNONCE:











Ingen kommentarer:

Send en kommentar