VARME. 5 KONSTATERINGER OG 1 ANTAGELSE

Regnvandsrist.I nat skal der asfalteres.









PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



  
I:
Endelig i går aftes stillede jeg ventilatoren væk. Den havde længe, meget længe, stået i soveværelset og hver aften arbejdet på at få temperaturen ned under 30 grader ved at hente kold luft ind fra terrassen. Her faldt temperaturen hen under aften til omkring 25 grader. Men lavere kom den ikke før efter midnat, når gulv, vægge, glastag og møbler havde afgivet så meget varme til haven, at varmen fra soveværelset kunne drives ud. – Lidt som en dominoeffekt, hvis jeg tør bruge det udtryk.

II:
I går aftes var det endelig lidt mindre varmt. Til og med lidt mindre varmt end aftenen før, da jeg havde fyldt dynebetrækkene, som vi ellers havde sovet med, med vores tynde sommervattæpper. Under arbejdet længtes jeg, skam få mig! til vinterens dyner – og til sprækken i døren, som minusgraderne lister sig igennem. Tro det eller ej, jeg har regnet ud, at vi for tiden bruger mere strøm i soveværelset til at holde kulden, end vi om vinteren bruger til at holde varmen.

III:
I stuen arbejder klimaanlæggets varmepumpe stadig i døgndrift. I år har det 10-årsjubilæum, som angiver præcis en tredjedel af de år, vi har boet her i huset. De første 20 år gik fint uden varmepumpe. For temperaturen inden døre kom kun undtagelsesvis op på over 35 grader, og sommernattens korte svale (som salmisten Grundtvig synger) var den gang længere og kompenserede for dagens hede. Men at dagen svalnar mot kvällen, som en anden digter (Edith Södergran) skriver, nærmer sig i dag forbandet digt.

IV:
I Finland indtages aftensmaden typisk kl. 5. I Danmark cirka en time senere. Vore egne vaner i det finske – og mange bekendtes, er nu skubbet med 2-3 timer. Vi føler os lidt som sydlændinge, puster ud og lader os maden vel smage i et langsommere tempo end normalt. Vi drikker mere – i hvert fald vand, og synes stadig bedre om flere, men mindre retter. Det er om aftenen, vi liver op. Og om morgenen, før solen rigtig får fat, har vi det godt.

V:
Det er som ferier i Syden, der kan rigtignok solen brænde! som H.C. Andersen skriver i sit eventyr Skyggen. Han tænkte garanteret ikke på Finland, men i dag, lige uden for mit vindue, er det faktisk sandt, som han fortsætter sit eventyr med at fortælle, at folk bliver ganske mahognibrune. I det aktuelle tilfælde drejer det sig om vejarbejdere, der fra før frosten gik af jorden har sprængt kubikmetervis af klipper for at kunne lægge rør, som skal optage de masser af monsterregn, alle venter på, men som lader vente på sig.

***

Som de fleste andre har jeg i de senere år vænnet mig til en skarp skelnen mellem vejr, der iflg. Den danske ordbog står for

fremherskende forhold med hensyn til vind, temperatur, nedbør, skydække m.m., som regel på et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt

og klima, der i samme værk defineres som

et områdes fremherskende vejrforhold med hensyn til temperatur, nedbør, fugtighed, lufttryk m.m. målt over en lang periode.

Og alligevel vil jeg næsten garantere for, at 9 ud af 10 af mine læsere ikke har læst ovenstående som et udtryk for vejret, men som en konsekvens af klimaændringer, som ikke alene er på trapperne, men allerede halvt inde ad døren.
Idet de tror, at den varmebølge, vi alle er enige om, ikke bare er en bølge, men snarere som en stormflod af uendelig rækkevidde.


 SE MIN HJEMMESIDE: asgeralbjerg.fi


ANNONCE:  










Ingen kommentarer:

Send en kommentar