 |
| Fasces med økse over Schönbrunn på toppen af Gloriette |
PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Jeg
forstår ikke økonomien, men jeg kan som alle andre se, at uligheden i verden er
vokset i takt med et globalt, økonomisk opsving. Samtidig, og muligvis som en
følge deraf, er den politiske ustabilitet tiltaget.
At jeg som borger ikke forstår økonomien er slemt nok. Men hvad
værre – meget værre er, at politikere og økonomer åbenbart heller ikke gør det
og derfor ikke har magt over den til at dreje den i en retning, som skaber
tryghed, er mere bæredygtig og sikrer større lighed.
Når den forventede krise i økonomien igen kommer som en
overraskelse som for ti år siden – hvad så?
Jeg har læst, at der så ikke er flere økonomiske håndtag at dreje
på. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke vil blive drejet. For selvfølgelig
vil politikere og økonomer ikke sidde med hænderne i skødet, de vil dreje som
besatte, men som besatte vil de ikke vide, hvad de gør.
Hvad er de besatte af? Det enkle svar er, at de vil overleve som
dem, de er, som er dem, der drejer.
Vis mig den økonom, som giver op – eller den politiker, der kaster
håndklædet i ringen. Sådan noget gør man simpelthen ikke i de kredse. De er
valgt, udpeget eller født til at udøve magt, og det vil de fortsætte med, til
de bliver afsat, afskediget, eller til de ikke bliver genvalgt. Indtil det
øjeblik vil de leve i en boble af, at de ved bedst. – Måske også efter, men da
er de som magtesløse uden betydning.
Det var denne Logik für
Anfänger, der rumlede rundt i hovedet på mig, da jeg forgangen lørdag gik
rundt i det kejserlige Wien og i Schönbrunn og beskuede magtfuldkommenhedens
æstetiske udtryk i form af statuer af potentater, som omgivet af mytologiske
repræsentationer for magt, visdom og retfærdighed løftede sig mod den
septemberblå himmel. Hertil skulpturer af mænd, der med de bare næver dræber
tyre og løver, samt overdimensionerede bygningskomplekser i forskellige
kunsthistoriske iklædninger, der er uden praktisk nytte, men råber sit budskab
ud om magt og uovervindelighed.
De talløse skulpturer er i græsk-romersk stil og viser figurer fra
samme kulturers historie og mytologi. Det er kitsch, så det forslår! Udført på
højeste niveau.
Det var i denne uvirkelige virkelighed, Første verdenskrig tog sin
begyndelse.
Det mærkelige ved denne begyndelse er, at ingen egentlig ville krigen.
Men det ene tog det andet i en kehraus, hvor kejseren, hans rådgivere og
generaler som besatte drejede på de håndtag, der stod til deres rådighed, og
dermed udøvede den magt, deres eksistens som kejser, rådgivere og generaler
hvilede på. Den politiske og siden militære styrkeprøve, som mordet i Sarajevo
på ærkehertugen af Østrig udløste, kom i den i forvejen spændte situation ud af
kontrol hos disse magtudøvere, der levede i en boble af magtfuldkommenhed i sikker
vished om, at de var arvtagere efter af de guder og helte fra hedenold, de hver
dag i og på bygninger, i parker og monumenter så sig omgivet af og spejlede sig
i.
Om dette og om deres frygtelige fejltagelser og nederlag er der
skrevet tykke bøger. Den bog, jeg gerne ville læse lige nu, er bogen om, hvad
der sker, når dagens forventede krise igen indtræffer som en overraskelse, og
politikere og økonomer begynder at dreje på deres håndtag.
Bliver resultatet orden og stabilitet, lighed og bæredygtighed – eller
fuldt kaos?
For drejet bliver der! Politikeres og økonomers eksistens afhænger
af det.
ANNONCE:
Se
min hjemmeside asgeralbjerg.fi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar