PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Ind
under jul for et årstid siden blev jeg ramt af den chokerende nyhed, at Grønlands
turistorganisation havde opgivet Julemanden og meddelt, at Finland gerne måtte
få ham. Begrundelsen var, at der ikke var penge i ham.
Hvilken kynisme! Som om Julemandens eksistens var et spørgsmål om
penge. Den er et spørgsmål om tro, og sand tro kommer fra hjertet.
Derfor blev jeg så meget gladere, da jeg forleden læste om den
alvor, man på Grønland igen behandler Julemanden med, og den ærbødighed, man
viser ham. Det ses af den nylige flytning af hans flere meter høje postkasse. I
1992 blev den opstillet i Grønlands hovedstad Nuuk. Siden blev den fragtet til
Ilulissat, hvor den stod i syv år.
Men i denne måned bliver den, noget ramponeret, sendt med årets
sidste fragtskib endnu længere nordpå til Uummannaq, hvor Danmarks Radios Julekalender
1984, Nissebanden i Grønland, blev optaget.
I denne lille by på 1.300 indbyggere sidder de større elever på Edvard Kruses
Skole parat til at hjælpe Julemanden med at besvare brevene, som børn fra hele
verden sender til ham. Omgivelserne er beskedne, men storslåede, også for
Julemandens egen lille grønne hytte, der ligger et par timers vandring uden for
byen.
Helt anderledes er det i Finland.
I lufthavnen i Rovaniemi lander julemandsflyene tæt i nærheden af
Santa Claus Village og Santa Park Arctic World, der nås på kun 15 minutter med
Santa’s Express Bus. Her venter diplomer fra alfeskoler, billetter til elvershows,
besøg i isprinsessens kolde slot, en tur med Magic Train i fortryllede verdener
osv. osv. Julestemningen kører på de høje nagler fra før løvfald til godt ind i
januar, og som et højdepunkt kan børn såvel som voksne hviske deres hedeste
juleønsker i Joulupukkis højst personlige øre.
Egentlig bor han ikke selv midt i halløjet, der er som et
Disneyshow i minusgrader, hans egentlige opholdssted er i det utilgængelige
fjeld Korvatunturi midt i Lappland mod grænsen til Rusland, men for den gode
sags skyld ofrer han sig i de måneder, japaneres, englænderes og andet
godtfolks julebesøg varer.
I Korvatunturi lader han sig aldrig se.
Mens finnernes bestræbelser for at erobre Den Sande Julemand har
fundet sted, har tyrkiske arkæologer fundet en grav, der, siges det, med
sikkerhed er Sankt Nikolais, børnenes ven og beskytter, der virkede i
trehundredtallet i Europas sydøstligste hjørne mellem Grækenland og Tyrkiet.
Denne helgen og Ur-julemand er, sammen med den nordiske overgud Odin med
det lange, hvide skæg, den engelske Father Christmas, Sinterklaas fra Holland,
der lagde gaver i børnenes sko, den tyske Weihnachtsmann, den italienske Babbo
Natale med flere en del af en kolossal julemandsmytologi, som finnerne inden
for de sidste årtier har kommercialiseret med vanlig stædig ihærdighed (egenskaber,
som bærer honnørsordet sisu), Fingerspitzgefühl
og en god portion held.
Så den kommercielle Julemands opholdssted for tiden er uden tvivl i Finland.
Men er han den rigtige?
ANNONCE:
se min
hjemmeside: asgeralbjerg.fi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar