PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Var
det virkelig ikke længere siden end to år? Det føltes så rigtigt, at den var
der, nærbutikken, at den lige så godt kunne have ligget der altid.
Jubilæet blev fejret med kaffe og en saftig jordbærlagkage. Folk
stod lidt for sig selv eller parvis. Der blev ikke sagt meget. Det bliver der sjældent
i Finland, når man står og drikker kaffe i en købmandsbutik. Der var heller
ikke mange smil. Men folk nød det, for kagen var god, kaffen også. Og så er mere
end et nik som tak overflødigt, i hvert fald på disse kanter.
Syv hundrede meter ligger butikken fra os. Før den kom, skulle vi
gå to kilometer længere. Hver vej. Men det gjorde vi selvfølgelig aldrig, og
jeg tilstår det: trods gode forsætter cyklede vi sjældent, og da slet ikke om
vinteren og i dårligt vejr, og det er det jo mindst halvdelen af året. Eller
også er det for varmt.
Men til vores nærbutik går vi gerne, syv hundrede meter kræver
ingen selvovertalelse. Altid med rygsæk til varerne og en lille følelse af
selvglæde. For gåturen gør godt i kroppen, benene bliver strakt, lungerne
fråser i luft. I dag lå temperaturen lidt under frysepunktet, og vinden,
kraftig i morges, var løjet af. Så hjemad tog vi en længere omvej gennem skoven
og blev endnu lidt mere selvglade, især jeg, som bar rygsækken.
Vandringerne til nærbutikken drejer sig indkøb og om vores velbefindende,
men også om miljøets. En nærbutik er simpelthen helbreds- og klimasmart.
I begyndelsen, det vil sige for to år siden, gik vi og udregnede sparede
bilkilometer pr. uge, pr. måned, pr. år i de leveår, vi kunne håbe på. Måske
håbede vi for meget, men det nærmede sig en jordomrejse. I hovedet forsøgte vi
også at nå frem til mængden af afbrændt benzin, især med henblik på to kolde
starter og oven i det hele CO2-udslippet i kubikmeter. Vi har sikkert regnet
forkert, men hvorom alting er, gav det os i begyndelsen god samvittighed og grønt
lys til at købe oksekød og lammekød – økologisk, naturligvis.
Det sidste er vi holdt op med, altså det der med at have god
samvittighed. Synden, som i gamle dage kunne aflæses i overtrædelsen af de Ti
Bud, hedder nu entydigt CO2. Jeg kender en, der mener, at det er
journalisternes fejl. De kunne bare tage og holde mund med alt det sludder om
Jordens snarlige ubeboelighed, så folk bliver nervøse og får det dårligt.
Og dårligt, det har mange af mine venner det i et splitsekund, når
de skal fortælle om det, der i dag næsten kaldes udflugter, men i gamle dage
hed rejser, og som kun få havde råd til at begive sig ud på.
-
Jeg tog lige en sviptur til Paris for at mærke våren, ja, jeg er fuldstændig
klar over ...
-
Du skulle altså have smagt den Pekingand – i Peking, det var en smagsoplevelse,
ja, jeg ved godt ...
-
Vi så New Zeeland helt som i Ringen-filmene, hold da op mand for udsigter, det
var det hele værd, men selvfølgelig ...
Midlet til god samvittighed er som før i tiden at købe sig aflad, det vil sige tilgivelse for
begåede og fremtidige synder. Det var en katolsk uskik, som op igennem
historien havde bragt store rigdomme til Vatikanet, mens som i 1500-tallets
Tyskland tog overhånd i den grad, at fordømmelsen af den blev et effektivt
våben til indførelse af Reformationen.
Dagens aflad i rejseverdenen hedder CO2-afgifter, der viser sig
som et tillæg på billetten, men så lille, at det ikke skal afskrække fra at
rejse. Andre muligheder for aflad er at tage bilen, som jo sviner meget mindre
end flyet, især når man er mange sammen. I madverdenen handler det om at være
vegetar eller veganer, der holder sig til det nærproducerede. Og glem endelig
ikke tøjet, genbrug, skal det være, og i boligen må man gerne fryse lidt, man
kan jo tage et par ekstra sokker på.
Mens vi venter på Den Store Reformation, er min vej til frelse at
gå til nærbutikken og købe mere grønt og økologisk end tidligere. Det smager
ikke helt som bøf og lammekoteletter. Men enhver tid har sin smag, og jeg skal
i min næste blog med fornøjelse give dig, kære læser, en opskrift på en
udmærket vegetarisk ret, hvis råvarer jeg har købt i nærbutikken en trappe og
syv hundrede meter væk fra den stol, som jeg lige nu sidder i.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar