PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Revne
gulerødder og hakket hvidkål tilsat et drys sukker, overhældt med citron og
serveret i en dyb tallerken med kniv og gaffel.
Sådan husker jeg mit første møde med vegetarisk mad på en restaurant.
Det var i Uppsala i sluthalvfjerdserne. Vi var en større hold af
arbejdskammerater, der var gået ud for at spise og danse moderne. Om selskabets
to vegetarer fik den begyndelse på aftenen, de havde forestillet sig, aner jeg
ikke, men jeg for mit vedkommende blev skræmt og fik ringe lyst til at gå i
deres fodspor og gøre forsagelse af kød, fisk og skaldyr til en livssag.
Når pengepungen var slunken, var kødløse dage helt i sin orden,
syntes jeg, men at ophøje dem til ideologi, når man var ude for at slå sig løs,
og følgen var foragt og spydig servering – nej tak!
Men tider skifter og sæder mildnes, og uafbrudt kommer der flere
heltidsvegetarer til. Ikke desto mindre slår man flere og flere dyr for panden og
skærer halsen over på dem, hiver fisk op af havet, for at de skal dø gispende på
en isblok, og flækker østers og spiser dem, idet de drager deres sidste suk.
Blandt andet derfor får mennesker med høj dyreetisk cigarføring
gåsehud og bliver vegetarer eller tager skridtet fuldt ud ind i veganismen. Med
i billedet af denne holdningsændring hører givetvis også en miljøbevidsthed,
der hænger sammen med de stærkt CO2-holdige koprutter. Samt det globale ansvar,
der udspringer af, at kød, især det røde, i vægt er resultatet af blot en lille
procentdel af de fødevarer, et dyr indtager før slagtningen.
Om dette har været i tankerne hos kokke og tjenere på hin
restaurant i Uppsala i sluthalvfjerdserne, da de serverede et bjerg af kål og
gulerødder for de to vegetarpionerer, kan jeg ikke have nogen mening om. Men én
ting er jeg sikker på: restaurantens personale så helt bort fra smagen, som jo mere og mere er blevet en
afgørende faktor ved mad.
For mit eget vedkommende husker jeg nogle famlende forsøg fra sluthalvfjerdserne
og firserne med grønne retter. De var
spiselige, men langt fra så lækre som gammeldags risengrød og grøntsagssuppe på
kartofler, gulerødder, selleri, porrer, og hvad man nu kunne finde på at komme
i gryden – gerne sammen med en lige så billig som kraftig bouillonterning.
I dag er vegetarisk mad helt anderledes lækker, og her kommer jeg
endelig til denne blogs egentlige ærinde, en opskrift med råvarer hentet fra min
helbreds- og klimasmarte nærbutik, som jeg omtalte i foregående blog. Opskriften
er ikke min egen, jeg har stjålet den fra Hufvudstadsbladet,
Svensk-Finlands største avis, som ikke blot bringer stadig flere opskrifter, men
proportionalt øger mængden af de vegetariske.
RØSTI
PÅ SØDE KARTOFLER MED FETAOSTMIX
4
portioner, 30 minutter
Ca. 20 røsti:
800
g søde kartofler
2
spsk kartoffelmel
3
æg
2
spsk hakket persille
1
tsk salt
1
krm sort peber
smør
til stegning
Fetaostmix:
150
g fetaost
1
dl crème fraiche
3
spsk finthakket dild
1
dl valnødder
1
tsk salt
1
krm sort peber
Syltede rødløg:
1-2
rødløg
1/2
dl eddike (12%)
1
1/2 dl vand
1
dl sukker
Garnering:
dild
eller persille
–
Start med at sylte rødløgene. Eddike, vand og sukker blandes i en skål, til
sukkeret er opløst. Pil løg, skær i tynde skiver og læg i lagen i 30 minutter
eller længere.
–
Skræl de søde kartofler og riv dem groft. Bland med æg, hakket persille,
kartoffelmel og krydderier.
–
Form små pandekager og steg ved middel varme. Vend forsigtigt.
–
Mos fetaosten sammen med crème fraichen, de grofthakkede valnødder og
finthakkede dild. Tilsæt salt og peber. Opbevares koldt til serveringen.
–
Kom en klat fetaostmix og syltede rødløg på de færdigstegte røstier, garner med
dild eller persille.
For resten er opskriften ikke specielt original, jeg har fundet
den i mange varianter på nettet, og
sammensætningen af sødt (kartoffel), surt (crème fraiche) og salt (fetaost) er
jo klassisk. Netop dette siger vel noget om, at den er værd at prøve? Men pas
på: oplysningen 4 portioner er
problematisk, idet min kone og jeg uden videre spiste op.
PS: Vil man gøre retten vegansk, kan man begynde med at erstatte
smør med planteolie og de tre æg med 150 gram hørfrøskum. En vegansk udgave af
fetaost og creme fràiche overlader jeg til andre at finde frem til.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar