MERE END REVNE GULERØDDER





PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Revne gulerødder og hakket hvidkål tilsat et drys sukker, overhældt med citron og serveret i en dyb tallerken med kniv og gaffel.
Sådan husker jeg mit første møde med vegetarisk mad på en restaurant. Det var i Uppsala i sluthalvfjerdserne. Vi var en større hold af arbejdskammerater, der var gået ud for at spise og danse moderne. Om selskabets to vegetarer fik den begyndelse på aftenen, de havde forestillet sig, aner jeg ikke, men jeg for mit vedkommende blev skræmt og fik ringe lyst til at gå i deres fodspor og gøre forsagelse af kød, fisk og skaldyr til en livssag.
Når pengepungen var slunken, var kødløse dage helt i sin orden, syntes jeg, men at ophøje dem til ideologi, når man var ude for at slå sig løs, og følgen var foragt og spydig servering – nej tak!
Men tider skifter og sæder mildnes, og uafbrudt kommer der flere heltidsvegetarer til. Ikke desto mindre slår man flere og flere dyr for panden og skærer halsen over på dem, hiver fisk op af havet, for at de skal dø gispende på en isblok, og flækker østers og spiser dem, idet de drager deres sidste suk.
Blandt andet derfor får mennesker med høj dyreetisk cigarføring gåsehud og bliver vegetarer eller tager skridtet fuldt ud ind i veganismen. Med i billedet af denne holdningsændring hører givetvis også en miljøbevidsthed, der hænger sammen med de stærkt CO2-holdige koprutter. Samt det globale ansvar, der udspringer af, at kød, især det røde, i vægt er resultatet af blot en lille procentdel af de fødevarer, et dyr indtager før slagtningen.
Om dette har været i tankerne hos kokke og tjenere på hin restaurant i Uppsala i sluthalvfjerdserne, da de serverede et bjerg af kål og gulerødder for de to vegetarpionerer, kan jeg ikke have nogen mening om. Men én ting er jeg sikker på: restaurantens personale så helt bort fra smagen, som jo mere og mere er blevet en afgørende faktor ved mad.
For mit eget vedkommende husker jeg nogle famlende forsøg fra sluthalvfjerdserne og firserne med grønne retter. De var spiselige, men langt fra så lækre som gammeldags risengrød og grøntsagssuppe på kartofler, gulerødder, selleri, porrer, og hvad man nu kunne finde på at komme i gryden – gerne sammen med en lige så billig som kraftig bouillonterning.
I dag er vegetarisk mad helt anderledes lækker, og her kommer jeg endelig til denne blogs egentlige ærinde, en opskrift med råvarer hentet fra min helbreds- og klimasmarte nærbutik, som jeg omtalte i foregående blog. Opskriften er ikke min egen, jeg har stjålet den fra Hufvudstadsbladet, Svensk-Finlands største avis, som ikke blot bringer stadig flere opskrifter, men proportionalt øger mængden af de vegetariske.

RØSTI PÅ SØDE KARTOFLER MED FETAOSTMIX
4 portioner, 30 minutter

Ca. 20 røsti:
800 g søde kartofler
2 spsk kartoffelmel
3 æg
2 spsk hakket persille
1 tsk salt
1 krm sort peber
smør til stegning

Fetaostmix:
150 g fetaost
1 dl crème fraiche
3 spsk finthakket dild
1 dl valnødder
1 tsk salt
1 krm sort peber

Syltede rødløg:
1-2 rødløg
1/2 dl eddike (12%)
1 1/2 dl vand
1 dl sukker

Garnering:
dild eller persille

– Start med at sylte rødløgene. Eddike, vand og sukker blandes i en skål, til sukkeret er opløst. Pil løg, skær i tynde skiver og læg i lagen i 30 minutter eller længere.
– Skræl de søde kartofler og riv dem groft. Bland med æg, hakket persille, kartoffelmel og krydderier.
– Form små pandekager og steg ved middel varme. Vend forsigtigt.
– Mos fetaosten sammen med crème fraichen, de grofthakkede valnødder og finthakkede dild. Tilsæt salt og peber. Opbevares koldt til serveringen.
– Kom en klat fetaostmix og syltede rødløg på de færdigstegte røstier, garner med dild eller persille.

For resten er opskriften ikke specielt original, jeg har fundet den i mange  varianter på nettet, og sammensætningen af sødt (kartoffel), surt (crème fraiche) og salt (fetaost) er jo klassisk. Netop dette siger vel noget om, at den er værd at prøve? Men pas på: oplysningen 4 portioner er problematisk, idet min kone og jeg uden videre spiste op.

PS: Vil man gøre retten vegansk, kan man begynde med at erstatte smør med planteolie og de tre æg med 150 gram hørfrøskum. En vegansk udgave af fetaost og creme fràiche overlader jeg til andre at finde frem til.


ANNONCE:










 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar