ALT FOR TULIPANERNE

Hjorteskræmsel under konstruktion

PROFIL

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Man skal kende sin besøgelsestid, man skal udvise snusfornuft, man skal finde middelvejen og følge den. Venskab er vejen frem, god opførsel og gæstfrihed sømmer sig og lønner sig, lidt magt er bedre end afmagt, og ved at navigere med omtanke og indsigt når man målet.

Livsvisdommen er fra den ældste nordiske selvhjælpsbog med henblik på en livsstil, der sikrer fysisk og åndelig wellness. Den findes i Den ældre Eddas digte, der blev nedskrevet omkring 1200 i Island, og den bygger på en formodentlig flere hundred år gammel tradition. De praktiske leveregler går under betegnelsen Hávamál, på dansk Den højes ord. Den høje er Odin, overguden i den nordiske mytologi.

Hávamál var obligatorisk læsestof, da jeg gik i gymnasiet. Og da jeg havde nemme for at lære udenad, gik nogle af versene rent ind i hukommelsen. For eksempel den med Kvinders ord skal ingen tro, ej hvad er mælt af mø. På hvirvlende hjul blev dem hjerner skabt, letsind i bryst dem lagt.

Når ordene stadig sidder fast, er det nok, fordi de svarer til en genkommende erfaring. Hvis mine kvindelige gymnasiekammerrater har bidt mærke i følgende ord, har de nok også haft deres grunde: Klart jeg nu taler, kender dem begge: falsk er mands hug mod mø. Fagrest er talt, når falskest tænkt. Sligt snærer ædles sind. [snærer = piner]

Lad være, at denne indsigt og selvindsigt ikke umiddelbart fremmer et moderne, harmonisk forhold mellem kønnene, der bygger på gensidig fortrolighed. Men som udgangspunkt for at nå så langt, er de ikke helt tossede, fordi de maner til omtanke og forsigtighed for den, der vil opbygge noget stabilt.

Jeg kom til at tænke på Den højes ord for et par dage siden, dog ikke på ovenstående vers. Anledningen var et besøg i haven af rimeligvis en eller flere hvidhalede hjorte. De er ganske almindelige i de omkringliggende skove, og en enkelt gang har jeg spottet en flok på fire hinder på naboens grund, hvad der var et meget tiltalende syn.

Men i nattens mulm og mørke havde de ikke alene overskredet alle grænser for god opførsel ved at invadere vores have, de var også forsvundet som dug for morgensolen, da jeg opdagede deres misgerninger. Tulipanbedet, havens største pryd om foråret, var raseret, og sporene viste, at det var hjorte. De havde mættet sig på de fine skud, der netop havde banet sig vej op af den før så frosne vinterjord.

Løgene var indkøbt under et besøg i Amsterdam for et par år siden, og som en del ved, og som dem, der har set filmen Tulipanfeber fra 2017 ved bedre end andre, har Amsterdam siden 1600-tallet været stedet for handel med løg til denne fantastiske blomst.

Men for at vende tilbage til verset om hjortene i Den højes ord, denne blogs anledning. Det var på det tidspunkt, jeg lærte det by heart, ikke så interessant på grund af hjortene, som det forekom at være nyttig vejledning for en ung mands forhold til promillevand.

Hjortene ved,

når hjem de skal,

og går af græsgang da.

Men uklog mand

han aldrig ved

på sin mave mål.

Mens jeg stod og sendte en strøm af forbandelser over hjortene, der klogeligt, næsten som belært af Odins tale, havde forladt gerningsstedet, kom jeg til at tænke på en kvindelig forsker, som jeg hørte i radioen for et årstid siden. Hun ville have alle hjorte skudt.

Bum!

Bum!

Bum!

Simpelthen!

Ikke som et pludseligt indfald udsprunget af et akut raseri mod hjorte, men fordi hjorte ifølge videnskabelig forskning mere end noget andet dyr bærer og spreder flåten, Finlands og for den sags skyld også Danmarks og mange andre landes absolut farligste dyr, og på den måde er med til at udbrede borrelia.

Mens mine tænder løb i vand efter hjortesteg – jeg så den for mit indre blik drivende af saft blive serveret med de mandelkartofler, jeg netop havde sat, og hvoraf til alt held intet endnu syntes over jorden, indså jeg, at en god gerning som bekæmpelse af borrelia og et sundt, økologisk måltid gik op i en højere treenhed med min hævntørst.

Endnu en vigtigt foranstaltning i min afværgelse af yderligere angreb på havens spæde spirer skal jeg anføre. Det er et hjorteskræmsel, som jeg netop har hørt om, og som jeg straks er begyndt at bygge. Det består i al enkelhed af et T-kors af lister med tømte øldåser og cd’ere hængende ved siden af hinanden.

Dåserne klinger og cd’erne blinker.

Jeg gik i gang for et øjeblik siden. På billedet ser man det foreløbige resultat.

Resten af dagen skal jeg, helt uanset Odins formaninger, for fuld musik arbejde hårdt på at øge mit hjorteskræmsels velklang med flere øldåser.

Alt for tulipanerne!

ANNONCE: