PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
– Hva’ba’? sagde jeg som sædvanlig på vej til postkassen for at
hente dagens avis.
– Sandfinlænderne, fortsatte han med sit mest irriterende smil. –
De vandt valget samtidig med, at de røg ud af Riksdagen.
– Der er da ingen, der både kan vinde og forsvinde, korrigerede
jeg. – Det er altid et enten eller.
– Den intelligente strateg kan, og Timo Soini overgår dem alle.
– Men han var jo slet ikke med i valget. Desuden er han fra Blå
fremtid, som han grundlagde samme år, han brød med Sandfinlænderne.
– Præcis. Hans plan var fra begyndelsen følgende: Jeg vil være
udenrigsminister, og det blev han. Og han blev det, fordi han havde skabt
Sandfinlænderne, og de fik så mange stemmer, at de ikke var til at komme
udenom.
– Ok, sagde jeg. – Så langt er jeg med.
– Som du måske har hørt, har populistiske partier det tungt under
magtens åg. De plejer at fordunste, sagde han med den belærende attitude, der
understreger, at han er en klog og belæst finne, mens jeg er en dum og uvidende
dansker.
– Dette skete med Landsbygdspartiet, fortsatte han. Dets medlemmer
lugtede af kolort, og eliten hadede dem.
– Trods den overhængende risiko for, at Sandfinlænderne ville gå
samme skæbne i møde som Landsbygdspartiet, som det udsprang af, gik Soini altså
med i regeringen Sipilä. Er det det, du mener?
Min nabo gjorde en lang kunstpause og fortsatte.
– Da cirka halvdelen af regeringstiden var ovre, opstod der en
masse ballade, der medførte, at Soini sammen med Sandfinlændernes ministre i
regeringen Sipilä dannede partiet Blå fremtid, der stort set var en kopi af
Sandfinlænderne. Det betød, at Sandfinlænderne uden for regeringen kunne
fortsætte deres populistiske linje med fremmedhad og kærlighed til bajere, bøffer
og biler. Helt i Soinis ånd. Men uden ham. På den måde sikrede han sine ideers
overlevelse.
– Ofre sig for at leve videre som tanke og idé. Tror du, at han
har et Jesuskompleks? sagde jeg, og det lød vist lidt hånligt, alligevel
fortsatte jeg. – Død og opstandelse. En ren påskefortælling, altså, med
katolikken Timo Soini i hovedrollen. God morgen skipper, siger jeg bare.
Min nabo trak på skuldrene og fejede lidt foran sine fødder.
– I hvert fald skabte Soini sit parti for at frelse Finland, ligesom
Dansk folkeparti blev skabt for at frelse Danmark, ligesom Sverigedemokraterne ...
– Og Orban i Ungarn, afbrød jeg ham.
– Ikke helt, svarede han. – De mangler Soinis historiske
erfaringer.
– Og tæft for at konspirere, formoder jeg.
– Men ikke Theresa May ovre i England. Alt, hvad hun har gjort, leder til
en ny folkeafstemning, som remainsiden står til at vinde. Det var dén side, hun
stod på før afstemningen for snart tre år siden. Hendes geni er, at hun har
forpurret leavesidens krav, så brexit bliver et hul i jorden til at spytte i.
– Du mener altså, at May har modarbejdet sig selv som konservativ hele
vejen gennem brexitprocessen, mens Soini ved at danne Blå fremtid har arbejdet
for sig selv som sandfinlænder?
– Du kan formulere det! sagde min nabo anerkendende.
– Hvad så med den om, at Macron har været ude med tændstikkerne
for at samle et splittet Frankrig+?
Min nabo nikkede frem for sig. – Ind til videre er det nok at gå
lidt for vidt, afsluttede han og løftede hånden til hilsen.
Jeg hilste tilbage, vendte mig og gik ind med avisen, som
heldigvis ikke plejede at være fyldt med den slags dumheder.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar