 |
| Wilhelm Marstrand, Romerske borgere (1839) |
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Guldaldertidens
digtning og maleri fra første halvdel af 1800-tallet, som er knyttet til dansk nationalisme,
udtrykker med mådehold den selvgodhed, som i en eller anden grad er
karakteristisk for enhver nationalisme – her en på vej mod en samfundsordning
med medbestemmelse for den enkelte. I sin acceptable form er nationalismen
indadvendt i kærlighed til fædrelandet og troen på, at målrettet arbejde efter Oplysningstidens
idealer kan gøre nationen til et bedre sted. – Ølbryggeren Jacobsen, der fra
toppen af Valby bakke lod bygge en by til sine arbejdere på den anden side af
bryggeriet og støttede de skønne kunster med enorme donationer, kunne være et
eksempel på en vellykket måde at forvalte rigdom og magt på.
I sin problematiske form er nationalismen udadrettet, aggressiv,
martialsk. Som sådan har den været og er også i dag en vigtig årsag til konflikter
og krig mellem nationer, ikke til sammenhold for fred og velfærd. Oprettelsen
af FN og kampen for en regelbaseret verdensorden er vigtige skridt i positiv
retning og opfylder langt hen Oplysningstidens opfattelse af dyd.
Jeg har samlet et katalog over egenskaber og holdninger, der i
Oplysningstiden får prædikatet dyd. De udgør et ideologisk fundament i
opbygningen af det borgerlige samfund fra slutningen af 1700-tallet og frem,
men optræder også som huslige dyder i det private liv.
Målet for at praktisere disse dyder er at kunne dyrke det skønne og
det gode i glæde over livet og kærligheden. Dette er den sande frihed, som –
med et citat fra den franske 1795-Constitution
bestaaer i, at kunde giøre alt, hvad ikke skader en anden.
Modbegreber til nedennævnte dyder var det ikke den gang og er det stadig
ikke god tone at forsvare. Men prøv, kære læser, for din egen fornøjelses skyld
at stille din yndlingspolitiker eller yndlingsaversion af en politiker, din
bedste ven eller ægtefælle i forhold til overholdelsen af dyderne. – De er, i
alfabetisk orden:
ansvarlighed
arbejdsomhed
beskedenhed
driftig
dygtighed
empati
flid
foretagsomhed
forhandling
forsoning
fornuft
fred
fredsommelighed
frihed
frygtløshed
godhed
heltemod
humanisme
kompromisvilje
konsensussøgen
legitimitet
lovlydighed
menneskelighed
middelvej
moderation
mådehold
omtanke
oplysning
pligt
redelighed
refleksion
retfærd
sanddruhed
selvbeherskelse
selvopofrelse
snarrådighed
sparsommelighed
stolthed
stræbsomhed
styrke
tapperhed
troskab
tolerance
udholdenhed
utrættelighed
venskab
visdom
ærbarhed
ære
ærekærhed
Som indlejrede i samtidens tankeverden var dyderne et udgangspunkt
for de forskelligste aktiviteter inden for økonomisk og samfundsbyggende
virksomhed inklusive kunst og litteratur. De skabte en ramme for fællesskabet
og en fællesfølelse for det konkrete og nærværende i natur, kultur og historie.
Men, som vi har set, ikke uden udblik til det fremmede og eksotiske. En
illustration til dette er de to første strofer fra Poul Martin Møllers Glæde
over Danmark, et digt, der også
findes under titlen Hjemve:
Rosen blusser alt i Danas Have,
Lifligt fløjter vist den sorte Stær,
Bier deres brune Nektar lave,
Hingsten græsser stolt på Fædres Grave,
Drengen plukker af de røde Bær.
Her imellem Havets dybe Kløfter
Gives aldrig Vaar og Blomsterpragt;
Hvalen, kold og dum, ved Skibet snøfter,
Tavse Fugl de brede Vinger løfter
Med sit bytte fra den vaade Jagt.
Det fremmede og det hjemlige er ikke i samklang, men står over for
hinanden som uforligelige modsætninger. Og selv om for eksempel guldalderkunstneren
Wilhelm Marstrands pensel maler fra både Danmark og fra Italien, er der ikke
tale om, at Danmark bliver malet ind i Italien eller omvendt. Her er tale om en
eksotisme – på hosstående billede iscenesat, der fremhæver forskelle og ikke i
første række appellerer til en pannational følelse.
(fortsættes)
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar