PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
–
Havde det ikke været for det finske
knækbrød, så havde vi tabt Vinterkrigen!
Ordene er Paavos, og jeg lader dem stå for hans
regning. Men uigendriveligt er det, at knækbrød i Finland har en langt mere
fremtrædende stilling i kostvanerne end i fx Danmark. Og der er gods i det
finske knækbrød. Det er tykt og proteinrigt med en rig og kraftig smag. At det
giver meget lyd fra sig, når det knuses i mundhulen, kunne rimeligvis have
udgjort en sikkerhedsrisiko for de finske vinterkrigere i skyttegravene. Så i
hvert fald det, om ikke andet, taler imod Paavos krigsknækbrødsteori.
Siden Vinterkrigen er sæderne og smagen blevet
forfinet. Mit foretrukne knækbrød i dag hedder hverken Wasa sport eller
Näkkileipä, og jeg leder det ikke frem på supermarkedets meterlange hylder,
hvor omkring tyve forskellige knækbrødsmærker kæmper om pladsen.
Jeg bager det selv.
Knækbrødet hedder JENNYS KNÄCKEBRÖD, og jeg har
opskriften til det fra Jenny herself. Det rummes på en halv gul post it.
Man
tager
3,5 dl havregryn
1 dl solsikkekerner
0,5 dl
græskarkerner
1,5 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1 tsk salt
1 spsk olje
knap 6 dl vand
Bland alt.
Lad dejen hvile i
køleskabet natten over.
Bred den ud på
bagepladepapir i 2 bradepander, måske 3.
Bag ved 200 grader
i 10-15 minutter.
Fjern papiret.
Del i passende
stykker med en pizzaskærer.
Fortsæt bagningen
ved 150 grader i 15-20 minutter.
Der er ikke meget lyd i Jennys Knäckebröd, når man knaser
det, så på den måde er det ikke farligt for soldater i krigstid. Men jeg kan
bevidne, at det ikke er helt ufarligt i fredstid, for når knækbrødsdåsen er
næsten tom, plejer vi at slås om de sidste stykker.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar