DANNIE DRUEHYLD


 

 

 

PROFIL

Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
asger.albjerg@gmail.com
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

 

Forgangen uge døde to notabiliteter i den danske åndsverden.
    Den ene var præst, den anden heks.
    Begge var som foredragsholdere debattører og forfattere beundrede og elskede. Han var akademiker, hjemmevant i de største danske forfatterskaber og en fremtrædende del af et patriarkalsk hierarki, hun var selvlærd, kyndig som få i folketro, sagn og naturmedicin og levede i en skov med jord under neglene.
    Hans navn er Johannes Møllehave. Ham lader vi ligge her.
    Den anden, Dannie Druehyld, var ungdomsoprører, aktiv i kvindebevægelsen og blev heks.

Det var det, de kaldte mig, og det var det, jeg blev.

Men allermest var Dannie Druehyld naturforkæmper, klimaforkæmper og miljøforkæmper. Længe før videnskaben stormede frem med belæg for klimakrise og biodiversitetens deroute, slog hun fra sit domicil i Rold Skov alarm om fuglenes, planternes og de vilde dyrs forsvinden. Det tog lang tid, inden verden begyndte at lytte til sådan en som Dannie Druehyld.

Den verden, jeg gerne vil se fremover, skal rumme rent drikkevand, den skal rumme ren luft, og den skal rumme en mangfoldighed af de sarte blomster, for så kan mennesket være der. Mennesket har overvurderet sig selv, fordi det glemmer den krop ... ja, rynker ... kan jeg få dem opereret væk, jeg fejler jo noget. Jeg kan bare lige få en genindsprøjtning – snart! Men vi er i den natur, og vi skal leve her.

     Dannie Druehyld kunne binde fortælling og natur sammen i en form, som rummer både rædsel og erkendelse af naturens storhed og menneskets plads i den på lige fod med andre skabninger.

 Mennesker, der er halvt trold ligesom mig, har spidse albuer, der altid stikker ud allevegne. Denne her meditationsform er lidt fantastisk, for du sidder hele natten, og lad være at løbe, hvis du bliver skræmt, når de sære former og skygger dukker op. Det kan være sorte hunde, det kan være dybt, tæt mørke, for i skoven bag mig er der sumpe, og der er kviksandshuller, jeg er faldet i, når jeg er blevet dybt skræmt af en eller anden ånd. Med tiden, og det er det virkelige med heksens arbejde, fatter og føler du, hvilken kraft hver fugl har, hver blomst har, hver ånd har rundt om dig, du ser dem som skær og som form.

     Dannie Druehyld have en sag, naturen og miljøet, som er vores fælles verden og kilde til rædsel, styrke og håb. 

 Alt mellem himmel og jord, både hekse og engle og drager og jeg er altså. En heks kan bevæge sig både inde i eventyret og ude i virkeligheden, jeg arbejder meget med trylleri og forvandling.

     Hun involverede sig i verden for at bevare naturen, også den menneskelige. Ved hendes død udbrød der landesorg blandt Danmarks hekse.
    Mens jeg sad og skrev, fandt jeg Dannie Druehylds ansigt i skyerne udenfor mit vindue. Da jeg var kommet mig af benovelsen og endelig fik løftet kameraet, havde det næsten opløst sig.  

Citaterne er transskriberet fra Deadline DR2.

 

ANNONCE

 








 

 

PANDEMIBOMBEN I DEN DANSKE SVINESTALD

 


 PROFIL

Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
asger.albjerg@gmail.com
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.


Frygten for humanpatogene coronamutationer genereret af mink var årsagen til gasningen af den danske minkbestand, verdens engang største. I en kort periode i efteråret 2020 blev 800 farme tømt for deres 13 millioner mink.
    Dét skete, som ingen havde troet muligt.
    En anden dansk verdensrekord er produktion af kilo svinekød per indbygger. Hertil kommer, at Danmark med sin årlige produktion af 32 millioner svin er verdens mest svinetætte land med farme på titusindvis af svin.
    Det har længe været kendt, at influenza kan smitte fra svin til mennesker og omvendt. Et pandemisk influenzavirus A(H1N1), som bærer smitte mellem fugle, svin og mennesker,  blev fundet og beskrevet i 2009. Frygten for smitte svin og mennesker imellem var enorm og er det stadigvæk. Den viser sig blandt andet i svinefarmernes rumdragtlignende antræk, når de skal ind i staldene, som ingen udenforstående har adgang til.
    Et interessant indblik i sammenhængen mellem intensiv svineproduktion og risikoen for en ny pandemi med svineinfluenza finder jeg i Dagbladet Information. Dyrlæge Niels Peter Baadsgaard skriver i en kommentar blandt andet:

Efter minkene står to ting klart: ingen havde forudset spredning af Corona til minkene, og efter     spredningen kunne smitten ikke isoleres. Med den grisetæthed vi har i Danmark er det overvejende sandsynligt, at vi ikke vil kunne isolere humanpatogene stammer fra grisene. De vil sprede sig massivt og måske endnu mere voldsomt end hos minkene.
Den afgørende forskel til minkene er imidlertid, at der nu er advaret om risikoen hos grisene, og det er op til os at handle derefter.

    Lige nu er stemningen i Danmark glad og optimistisk. Fadøllene skummer og børn går i skole. Pandemien er snart overstået. Alt bliver som før.
    Tankegangen er i klassisk forstand idiotisk, dvs. enfoldig og indskrænket. Pandemier er kommet for at blive. Og de følger med tiden, rejser få turistklasse fra den ene del af verden til den anden. Efter 8 timers rejse ankommer de til en ny verdensdel.

PS Og hvad så, forresten, når 32.000.000 svin skal aflives, graves ned og graves op igen efter et halvt årstid, fordi de lå et forkert sted? Ligesom minkene.

 

ANNONCE: