PANDEMIBOMBEN I DEN DANSKE SVINESTALD

 


 PROFIL

Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
asger.albjerg@gmail.com
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.


Frygten for humanpatogene coronamutationer genereret af mink var årsagen til gasningen af den danske minkbestand, verdens engang største. I en kort periode i efteråret 2020 blev 800 farme tømt for deres 13 millioner mink.
    Dét skete, som ingen havde troet muligt.
    En anden dansk verdensrekord er produktion af kilo svinekød per indbygger. Hertil kommer, at Danmark med sin årlige produktion af 32 millioner svin er verdens mest svinetætte land med farme på titusindvis af svin.
    Det har længe været kendt, at influenza kan smitte fra svin til mennesker og omvendt. Et pandemisk influenzavirus A(H1N1), som bærer smitte mellem fugle, svin og mennesker,  blev fundet og beskrevet i 2009. Frygten for smitte svin og mennesker imellem var enorm og er det stadigvæk. Den viser sig blandt andet i svinefarmernes rumdragtlignende antræk, når de skal ind i staldene, som ingen udenforstående har adgang til.
    Et interessant indblik i sammenhængen mellem intensiv svineproduktion og risikoen for en ny pandemi med svineinfluenza finder jeg i Dagbladet Information. Dyrlæge Niels Peter Baadsgaard skriver i en kommentar blandt andet:

Efter minkene står to ting klart: ingen havde forudset spredning af Corona til minkene, og efter     spredningen kunne smitten ikke isoleres. Med den grisetæthed vi har i Danmark er det overvejende sandsynligt, at vi ikke vil kunne isolere humanpatogene stammer fra grisene. De vil sprede sig massivt og måske endnu mere voldsomt end hos minkene.
Den afgørende forskel til minkene er imidlertid, at der nu er advaret om risikoen hos grisene, og det er op til os at handle derefter.

    Lige nu er stemningen i Danmark glad og optimistisk. Fadøllene skummer og børn går i skole. Pandemien er snart overstået. Alt bliver som før.
    Tankegangen er i klassisk forstand idiotisk, dvs. enfoldig og indskrænket. Pandemier er kommet for at blive. Og de følger med tiden, rejser få turistklasse fra den ene del af verden til den anden. Efter 8 timers rejse ankommer de til en ny verdensdel.

PS Og hvad så, forresten, når 32.000.000 svin skal aflives, graves ned og graves op igen efter et halvt årstid, fordi de lå et forkert sted? Ligesom minkene.

 

ANNONCE: 








 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar