PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Der
var engang, da alle folkeslag faldt på røven for briterne, når de kom sejlende med
deres stolte skibe, skød hul i indiske oprørere tøjret til kanonmundinger,
trynede kineserne i Opiumskrigen, stod i spidsen for de mest forvovne
opdagelsesrejser, støvsugede besiddelserne i Afrika for alle slags
kolonialvarer inklusive guld, elfenben og diamanter,
dirigerede
verdensøkonomien fra London og fragtede rigdomme af et omfang til moderlandet,
så man ikke kan fatte det.
I 1900-tallet smuldrede det britiske verdensherredømme, og De
Britiske Øer ophørte med at være navet i det system, verdenshandelen kredsede
om. Men mens den materielle magtudøvelse fadede ud, blev det engelske sprog
hængende, også i det USA, englænderne blev smidt ud af, og som tiden gik, blev
engelsk verdenssproget på samme måde, som latin engang havde været det.
Det var den gang – for et og to og tre århundreder siden, da det
gav mening for englænderne at synge
Rule, Britannia! Britannia, rule the waves!
Britons never, never, never skall be slaves.
Det er det ikke i dag. I dag er briterne, en god del af dem i
hvert fald, slaver af tvangstanken om, at det gamle britiske imperium kan
genopstå af det gamles aske og som en anden Fugl Fønix svinge sig op og
overskygge sine gamle partnere i EU ved at gøre Great Britain Great Again under devisen Great Britain First.
Der var også engang, da det gav danskerne mening at trøste sig med
nogle linjer fra en sang fra 1850 af H.C. Andersen. De handler om, at danskerne
engang ikke blot var herrer i hele Norden, men til og med bød over England,
hvilket i grove tal dateres tilbage til Vikingetiden, der strakte sig over et
par århundreder og ophørte for tusind år siden.
Det var den gang, de vilde vikinger tugtede verden med snildhed,
tapperhed, brutalitet og disciplin, men også drev handel, var håndværkere og
bønder og bosatte sig, i England især i Danelagen, og i væsentlig grad berigede
englændernes sprog med nordiske gloser for vindue,
himmel og sky, vi og de, dem, deres og mange, mange flere, som englænderne
så sidenhen sørgede for indgik i det senere verdenssprog.
I Danmark genfødes for tiden forestillingen om vikingerne som forfængelige,
smukke og højst attraktive mænd og kvinder i en meget omskrevet udstilling på Nationalmuseet.
Så vidt jeg forstår det (jeg har ikke selv set udstillingen) får drømmen om
danernes storhedstid et æstetik touch, som ligger langt fra de gængse
fortællinger om arrede og hærgende vikinger med vilde blikke, håret som
høstakke og våben dryppende af fjendens blod. Derimod forstår man af
vikingernes fysiske skønhed, at de blev vilde efter at få efterkommere, der
meget vel kan være dem, der flere end tusind år efter deres død står og kikker
på afbildningen af dem i Nationalmuseets montrer.
Genfødslen om drømmen om vikingerne ligger inden for fantasiens
rammer og kan genskabes som her i et museum, men også i vikingespil,
vikingeklubber, vikingefilm med mere.
Genfødslen af drømmen om Great Britain First foregår derimod i virkelighedens
verden. Det er det, der gør den til et så fascinerende drama, hvor heltenes længsler
og drømme, had, kærlighed og forræderi, storhed, overmod og fald sættes på
spidsen og på den måde spejler livet i de masser, der gennem elektroniske
medier som aldrig før kan følge med i deres heltes mindste skridt og fejltrin.
Men genfødslen af drømmen om Great Britain First er samtidig
livsfarlig for drømmen om fred og fordragelighed nationerne imellem. Den er en
vigtig del af grundlaget for ikke blot EU, men for hele verdenssamfundet, hvis
kraft til at hænge sammen bygger på realisme og tillid til den opfattelse, at uden
et målrettet arbejde for samhørighed nationerne imellem vil verden henfalde til
ufred og ødelæggelser af et omfang, som ingen kan fatte.
Dagligdagen, som de fleste oplever den i den rige del af verden,
er måske lidt kedelig, men er alternativet storhed og fald – måske helt uden
storhed først, vil de fleste, psykopater fraregnet, nok foretrække den.
ANNONCE:
SE
MIN HJEMMESIDE: asgeralbjerg.fi
