HVIDVASK

Vaskebræt

 

PROFIL

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Jeg kom fra postkassen nede ved vejen med min daglige avis under armen, hænderne dybt i lommerne og skuldrene trukket højt op om ørerne. Blæsten var kraftig, vindstødene værre, og skyerne så ud til med et øjebliks varsel at ville hælde alt det vand ud over mig og verden, som de havde holdt tilbage sommeren igennem.

Så stod han der, min finske nabo, og lignede en, der hverken kunne fryse eller havde travlt.

– Jeg har skrevet et digt, sagde han og trak en lap papir op af lommen.

Et digt! Jeg var himmelfalden. Skulle han have skrevet et digt – han, som elskede at kløve brænde og var en mester i at slibe økser?

– Det hedder Den danske Bank, sagde han, holdt fast i papiret med begge hænder og begyndte at læse højt:

DE NYE POTENTATER

Når man bliver

ansat i Finanstilsynet, ved man

ikke så meget. Om for

eksempel

hvidvask af penge.

Med tiden, med en

helt

ekstra

arbejdsindsats,

sans for

tal og ambitioner

ved man meget mere.

For eksempel

om

hvidvask af

penge.

Ikke i det store og hele, for det ved man

allerede, når man bliver ansat i Finanstilsynet,

men

i

detaljen.

Men

en

detalje

består af

flere millioner trans-

aktions-

enheder

pr.

d

a

g.

Og her bliver det svært: For blandt alle disse

trans-

ak-

tio-

ner

skal man kunne spotte dem, der angår hvidvask,

for eksempel.

Her så min nabo stolt op fra sit papir og spurgte:

– Fatter du dybden i digtet?

Når man er nået så vidt,

fortsatte han uden at vente på mit svar,

bliver

man

headhuntet

til en bank, for eksempel til Den danske,

der giver en meget højere løn end den,

man

får

i

Finanstilsynet.

Sådan skaber et af verdens mindste lande

verdens

største

sag

om

HVIDVASK!!!!!!

Min finske nabo så tilfreds op fra sit papir og stoppede det i lommen.

– Og hvad så? sagde jeg.

Han rystede overbærende på hovedet.

– Så ikke andet, end at vores tidligere nybegynder i Finanstilsynet er på vej til tops i det bankhierarki, der har den højeste ekspertise i at se igennem fingre og bortforklare. Og når de så bliver fanget, hvad der jo sker en sjælden gang imellem for nogle få af dem, så er de verdensmestre i at fralægge sig ethvert juridisk ansvar samt i at få et afgangsvederlag, der er større, end en kassedame gennem et livs surt arbejde kan tjene i Alepa.

– Tak for dit digt, sagde jeg og fortsatte gennem vinden ind til min kære lænestol.

Den første artikel, mit blik faldt på, handlede om korruption og nepotisme i Afrika.

ANNONCE

Læs min hjemmeside asgeralbjerg.fi

 

MENS VI VENTER PÅ ...

Fasces med økse over Schönbrunn på toppen af Gloriette

PROFIL

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Jeg forstår ikke økonomien, men jeg kan som alle andre se, at uligheden i verden er vokset i takt med et globalt, økonomisk opsving. Samtidig, og muligvis som en følge deraf, er den politiske ustabilitet tiltaget.

At jeg som borger ikke forstår økonomien er slemt nok. Men hvad værre – meget værre er, at politikere og økonomer åbenbart heller ikke gør det og derfor ikke har magt over den til at dreje den i en retning, som skaber tryghed, er mere bæredygtig og sikrer større lighed.

Når den forventede krise i økonomien igen kommer som en overraskelse som for ti år siden – hvad så?

Jeg har læst, at der så ikke er flere økonomiske håndtag at dreje på. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke vil blive drejet. For selvfølgelig vil politikere og økonomer ikke sidde med hænderne i skødet, de vil dreje som besatte, men som besatte vil de ikke vide, hvad de gør.

Hvad er de besatte af? Det enkle svar er, at de vil overleve som dem, de er, som er dem, der drejer.

Vis mig den økonom, som giver op – eller den politiker, der kaster håndklædet i ringen. Sådan noget gør man simpelthen ikke i de kredse. De er valgt, udpeget eller født til at udøve magt, og det vil de fortsætte med, til de bliver afsat, afskediget, eller til de ikke bliver genvalgt. Indtil det øjeblik vil de leve i en boble af, at de ved bedst. – Måske også efter, men da er de som magtesløse uden betydning.

Det var denne Logik für Anfänger, der rumlede rundt i hovedet på mig, da jeg forgangen lørdag gik rundt i det kejserlige Wien og i Schönbrunn og beskuede magtfuldkommenhedens æstetiske udtryk i form af statuer af potentater, som omgivet af mytologiske repræsentationer for magt, visdom og retfærdighed løftede sig mod den septemberblå himmel. Hertil skulpturer af mænd, der med de bare næver dræber tyre og løver, samt overdimensionerede bygningskomplekser i forskellige kunsthistoriske iklædninger, der er uden praktisk nytte, men råber sit budskab ud om magt og uovervindelighed.

De talløse skulpturer er i græsk-romersk stil og viser figurer fra samme kulturers historie og mytologi. Det er kitsch, så det forslår! Udført på højeste niveau.

Det var i denne uvirkelige virkelighed, Første verdenskrig tog sin begyndelse.

Det mærkelige ved denne begyndelse er, at ingen egentlig ville krigen. Men det ene tog det andet i en kehraus, hvor kejseren, hans rådgivere og generaler som besatte drejede på de håndtag, der stod til deres rådighed, og dermed udøvede den magt, deres eksistens som kejser, rådgivere og generaler hvilede på. Den politiske og siden militære styrkeprøve, som mordet i Sarajevo på ærkehertugen af Østrig udløste, kom i den i forvejen spændte situation ud af kontrol hos disse magtudøvere, der levede i en boble af magtfuldkommenhed i sikker vished om, at de var arvtagere efter af de guder og helte fra hedenold, de hver dag i og på bygninger, i parker og monumenter så sig omgivet af og spejlede sig i.

Om dette og om deres frygtelige fejltagelser og nederlag er der skrevet tykke bøger. Den bog, jeg gerne ville læse lige nu, er bogen om, hvad der sker, når dagens forventede krise igen indtræffer som en overraskelse, og politikere og økonomer begynder at dreje på deres håndtag.

Bliver resultatet orden og stabilitet, lighed og bæredygtighed – eller fuldt kaos?

For drejet bliver der! Politikeres og økonomers eksistens afhænger af det.

ANNONCE:

Se min hjemmeside asgeralbjerg.fi