KRIG

PROFIL

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Der var en gang, da kvinder måtte nøje sig med at føde soldater. Ikke at forstå sådan, at de fuldt udrustede sprang ud af moderskødet som Pallas Athene ud af sin fars, overguden Zeus’ hjerne. Men fødte de drengebørn, var de forudbestemte til at trække i trøjen og bære våben.

Hvis jeg skulle vove mig ind på et område, hvor jeg mangler  kompetence, kunne jeg fristes til at anføre, at en del af fødselssmerten kommer af bevidstheden om, at barnets køn bestemmer dets skæbne som en soldat i krig, og at krigens vigtigste aktivitet før som nu er at dræbe – det modsatte af at give liv.

Omkring den kolde krigs afslutning og en begyndende nedrustning for omkring tredive år siden skete der noget vigtigt på familieområdet, der sjældent bliver betragtet i denne sammenhæng. Det var, at fædrene, som allerede i nogle år som en naturlig ting havde været med og bistået under selve fødslen, som de tidligere havde været totalt udelukket fra, på en hel anden måde end før blev en integreret del af børnenes opvækst og opdragelse.

Barselsledigheden, som tidligere og i meget begrænset omfang havde været morens eneret, blev ikke alene udvidet, men også delt op, så også faren kunne deltage. Jeg fristes her til at citere nogle linjer fra Nordal Griegs digt fra 1936 med titlen Til ungdommen, måske bedre kendt under førstelinjen Kringsatt av fiender. I mere end et halvt århundrede har digtet været en del af Folkehøjskolens sangbog og dermed af hundrede af tusinde danskeres bevidsthed.

Den, som med høyre arm

bærer en byrde,

dyr og umistelig,

kan ikke myrde.

Hvad byrden består af bliver klart i de to sidste linjer i sidste vers, som jeg citerer i sin helhed:

Dette er løftet vårt

fra bror til bror:

vi vil bli gode mot

menskenes jord.

Vi vil ta vare på

skjønnheten, varmen –

som om vi bar et barn

varsomt på armen.

Med andre ord er fædre, der har været en del af barnets liv lige fra den første begyndelse, det bedste våben mod krig.

I dagens verden er ordet krig og diverse omskrivninger af det igen blevet højfrekvent.

I Sverige, der i manges øjne var foregangsland med henblik på nedrustning, bedrives der nu en voldsom argumentation for verdens farlighed og det følgerigtige i øget oprustning. Og det er sandt, verden af i dag er et farligere sted end verden af i går. Men det skyldes knap nok den russiske bjørn.

For Rusland under Putin har en agenda og handler rationelt i forhold til den, men er samtidig en økonomisk svækling med et militær uden troværdighed som en stærk deltager i en storkrig. Fraset den storkrig, atomkrigen, hvor der hverken findes vindere eller tabere.

At Det hvide hus, derimod, domineres af en utilregnelig person med en stærk opbakning af millioner af amerikanske statsborgere, udgør en fare for freden, som det ikke er lige sådan at indse og vænne sig til.

Men den svenske krigsretorik er som vanligt rettet mod faren fra øst, og det er sikkert i den anledning, at Micael Bydén, Sveriges øverstbefalende, glæder sig over, at flere kvinder, i år 28 pct. af de indkaldte, kommer til at indgå i det svenske forsvar.

För mig är det en rent operativ fråga,

læser jeg i dagens finlandssvenske Hufvudstadsbladet.

En jämställd organisation är en bättre organisation. Vi ligger rätt långt ifrån där vi skulle behöva vara. Här kommer den könsneutrala plikten att kunna hjälpa oss.

Det er næsten som at se Zeus, den græske overgud, genfødt i skikkelse af en nulevende svensker. Forskellen er den, at mens Zeus viste mådehold og nøjede sig med i sine tanker at avle en enkelt kvindelig kriger, er den svenske øverstbefalende så besat af sin egen tanke, at han vil have bevæbnede kvinder i titusindvis.

Er det ikke snart, med titlen på et skuespil fra den græske oldtid, tid til et Kvindernes oprør?

Komedien er skrevet af Aristofanes og er opstået i mødet mellem det kriseramte atheniensiske demokrati og en genial digter.

Verden trænger til satire. Den er det bedste våben mod idioti. Spil den, for pokker! Den handler om en kærlighedsstrejke, der bringer fred. Eller læs den, i det mindste.

SE MIN HJEMMESIDE: asgeralbjerg.fi

 ANNONCE: