 |
| Kanagawa, Den store bølge |
PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Efter, at
underhuset i Storbritannien har overtaget retten til at fremsætte alternative
forslag til brexit og foretage vejledende afstemninger, er jeg ved at miste overblikket
over den parlamentariske situation, hvor briterne i stadig højere grad optræder
som deres egne værste fjender. Chancen for at få en ende på brexitprocessen,
der indtil for nogle dage siden havde et præciseret antal muligheder og en
afslutningsdato, har nu karakter af en dødsspiral ned i et sort hul, som man
ved ender, men ikke hvor og hvornår.
At May skulle følge disse bebudede, vejledende afstemninger virker lige så
utopisk som den pittbullagtige stædighed, hvormed hun har holdt fast i den
ligeledes vejledende folkeafstemning for snart to år siden, er en realitet. I
forhold til sidstnævnte viser hun både lydhørhed og lederskab, mens hun i
forhold til alternativer er dumstædig til kanten af det forbryderiske.
Ligeledes har hundredtusindvis af demonstranter for en ny folkeafstemning
tilsyneladende ladet Theresa May uberørt.
Hendes demokratiske sindelag er det således ikke let at få et klart billede
af.
Set i lyset af den splendid isolation,
der i imperietiden og under talrige krige har været briternes varemærke, giver
den aktuelle egensindighed, der har grebet de folkevalgte, en vis mening. Ikke,
fordi de ser fremad mod et brutalt styrt mod det ukendte, men fordi de skuer
bagud til netop den splendid isolation, der i imperietidens glansdage og i talrige
krige var Storbritanniens varemærke.
Det er denne magtfuldkomne isolation, som tog sin begyndelse efter Vilhelm Erobrerens sejr ved Hastings i
1066, og som har trodset Spanien, Napoleons Frankrig og Hitlers Tyskland, der nu
uden EU’s snærende bånd skal genopstå med frit forhandlede aftaler med
alverdens stater. Her er, i en nøddeskal på de stormomsuste verdenshave med
Union Jack, som kysser bølgerne, den følelsesmæssige klangbund for den britiske
fornuftsstridige stædighed.
Pokker tage mig, om det ikke er på kanten til at gå galt.
Set ud fra et nationalistisk synspunkt er en nation som en enhed af
individer, der samdrægtigt marcherer samme vej under paroler som et folk, et
rige, en fører. Dette – i forhold til Storbritannien, lige så formastelige som
forkastelige eksempel på national egensindighed, kunne forlede til at indfortolke
et kendt begreb fra den freudske psykologi som en supplerende forklaring til
tingenes ufattelige tilstand på de britiske øer.
Begrebet er opkaldt efter guden for den naturlige død i den græske
mytologi, en mytologi, Freud gerne vendte tilbage til, når han skulle navngive
fænomener inden for de psykiske grundprocesser.
Jeg finder ingen mere koncis og slående forklaring end den i Gyldendals Den store danske encyklopædi. Artiklen
er forfattet af Chr. Gorm Tortzen og Ole Andkjær.
I
psykoanalysen
kaldes dødsdrifterne undertiden thanatos, svarende til at livsdrifterne kaldes
eros. De er en hypotetisk driftsgruppe, der sigter mod alt levendes
tilintetgørelse. Idet enhver drift ifølge Freud sigter mod at genoprette en
tidligere tilstand, defineres dødsdrifternes mål som en genoprettelse af den
uorganiske tilstand forud for livets opståen. Teorien er hos Freud udmøntet i
forestillinger om biosfærens undergang i en universel økologisk katastrofe.
Lad være, at appliceringen på brexit måske halter lidt i forhold til en
ortodoks freudianisme, men det er svært at se bort fra den, når den engang er gået
ind i bevidstheden.
Eros er modbegrebet til Thanatos. I modsætning hertil står Eros for frembringelse og avlelyst og
bygger på driften til at sætte noget nyt i verden ved at forene og opbygge.
Sammenligner man Freuds opfattelse af livsdriften Eros med dødsdriften Thanatos,
kan man næsten blive besat at tanken om en determineret britisk selvdestruktivitet.
Denne destruktive drift er jeg uden sympati for. Jeg klynger mig stadig til
håbet om en ny folkeafstemning – denne gang på et oplyst grundlag.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar