 |
| Radiserne er endnu meget små |
PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Hovednyheden mandag den 30.5.2011 var uden tvivl Tysklands beslutning om, at alle atomkraftværker i landet skal tages ud af drift i 2021. Anledningen til dén forandring i tysk energipolitik var et jordskælv og en tsunami på den anden side af jorden.
Folk med lommeregnere har herefter ladet energipriserne stige med 20, 40 eller endnu flere procent og truet med alskens økonomiske ulykker.
BRUGE OG FORBRUGE
Knaphed! er skræmmeråbet, og det er præcis, hvad Jørgen Ørstrøm Møller i sin vistnok 35. bog påstår er vilkåret i fremtiden. Det sker ud fra en gennemtænkning af de globale økonomiske vilkår.
På hans CV står der bl.a. departementschef, ambassadør i flere lande, adjungeret professor ved flere universiteter.
Ved han, hvad han taler om?
De store økonomier i verden fungerer, som om han ikke gjorde. Deres grundlag er at producere og distribuere mere. Produktivitet er her et spørgsmål om ”produktion pr. mandtime”.
Men så siger Ørstrøm Møller,
- at knapheden i verdens ressourcer, især energi og vand, vil ændre produktivitet til et spørgsmål om, ”hvordan vi kan klemme et større output ud af én enhed input”,
- at reklame i fremtiden ikke kommer til at handle om at få folk til at købe mere, men om at få dem til at forbruge mindre,
- at slidstærkhed og ikke hurtig forældelse bliver kriteriet for et godt produkt,
- at hvor fordelingsteori før drejede sig om at fordele den øgede produktion, bliver det nu et spørgsmål om at fordele byrderne.
Og så det værdipolitiske argument:
- at den kristne, islamiske og jødiske religions forståelse af, at naturen er Guds gave til mennesket, vil blive afløst af en asiatisk opfattelse af, at Gud er i naturen, og at man derfor ikke bare kan bruge løs af den og efterlade den som forbrugt.
BØNDER I DANMARK, FINLAND OG ANDRE LANDE
Da jeg havde læst artiklen, tænkte jeg på mine oldeforældre og på mine børns tipoldeforældre – halvdelen fra Finland, resten fra Danmark. Stort set alle var bønder med stærkt begrænsede resurser til deres rådighed, og i et globalt perspektiv gælder det uden tvivl for de fleste nulevendes olde- og tipoldeforældre.
Tager jeg fejl, når jeg påstår, at disse formødres og forfædres indstilling til arbejde var at få mest muligt ud af den plet jord, de havde som deres? Eller med ovenstående formulering: at ”klemme et større output ud af én enhed input”.
At ”mest muligt” skal ses i forhold til historiske omstændigheder, ejendomsforhold, arbejdsindsats, teknologiniveau osv. er selvfølgeligt. Det, jeg interesserer mig for, er den grundlæggende indstilling, som var at forbedre og reparere, ikke at innovere og kassere. For der var ikke andet end de begrænsede resurser, de havde til deres rådighed.
Har jeg ret, har den økonomi, der nu er ved at klemme livet af kloden, en fortsættelse også i en vestlig indstilling af lidt ældre dato. Jeg har følt det hver dag denne lange vinter, når jeg har båret køkkenaffald ud i komposttønden. Og jeg bliver bekræftet i dag ser radiserne spire frem af den plet jord, hvor der for tyve år siden ikke lå andet end sten, rødder og grus.
Det lyder gammeldags. Det er det også.
Det virker uhyre lokalt – men er det ikke også en lille smule globalt?
Jørgen Ørstrøm Møllers synspunkter har jeg fra Jørgen Steen Nielsens artikel i Dagbladet Informations tillæg Moderne Tider 21.-22. maj 2011. Den bygger på Ørstrøm Møllers præsentation af sin nye bog How Asia Can Shape the World – from the era of plenty to the era of scarcities på Copenhagen School of Business. Der var godt en snes tilhørere.
ANNONCE:
ANNONCE:
