NYE SKO



 
PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.




I dag skal jeg vandre på Frederiksberg i Jens August Schades friske skospor


Nye sko (1926)

Jeg har endelig faaet mine nye sko
og kan vandre paa frederiksberg
glad for mig selv og ikke genere mig
for at se paa de unge piger
de har selv saa smukke sko
og gaar saa let gennem livet
med gyldne hjerter og ingen tanker
midt i det  danske graavejr


ANNONCE:  

 

DET KILDER











PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.


Kære læser!

Det er sommerferie. I dag får du ikke noget af mig, men et digt af Jesper Jensen.
Han slog altid hårdt mod selvgodheden. Og altid mundret.
Det skal bemærkes, at det, som den gang kildede, i mange tilfældet har taget herredømmet.

 
Det kilder (1963)

På vor runde fortvivlede klode
må der noen til at slås for det gode
er der noen, der er gode og sande
så’ det os i de nordiske lande
se blot Alabamas gardister
Verwoerd og hans hvide nazister
og Eichmann, der myrded ang mass
- han sku fan’me ha haft en gang GAS!

Det ligger lige der og lurer
lige under vore pæne politurer
kan du mærke hvor nazisten kilder i dig?

Hvis ikke
skal vi eddermame gi dig!

Vi er mensker i ro og balance
vi er tilhængre af tolerance
er der noet, der kan gøre os gale
så’ det når der er noen, der’ brutale
så’n læderjakke og bølle
han sku satme bankes med kølle
så han mærkede selv på sit flæsk
hvordan det var at få TÆSK!

Det ligger lige der og lurer
lige under vore pæne politurer
kan du mærke hvor nazisten kilder i dig?

Hvis ikke
skal vi eddermame gi dig!

I en krig er dette børn der bær smerten
vi må sørge for fred her i verden
alle fædre ved hvad det vil sige
bare tænk Dem en sød lille pige
med krøller og strutskørt og bluse
hun er li’ til at kramme og knuse
 - men hvis een bare rør hende en da’
skal han fan’me ha SKÅRET DEN AF!

Det ligger lige der og lurer
lige under vore pæne politurer
kan du mærke hvor nazisten kilder i dig?

Hvis ikke
skal vi eddermame gi dig!

Jesper Jensen


”Alabamas gardister” og ”Verwoerd” i første strofe henviser til den racisme i Sydafrika, som blandt andre Nelson Mandela bekæmpede og overvandt. 

 ANNONCE: 



MAD








PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Der er gået galskab i danskerne. Den spreder sig som en virus.
Navnet på den er fedme.
Skal jeg stave det?
F-E-D-M-E.

Sekshundredtusind danskere er fede.
Mens de vokser hver for sig, vokser antallet af dem.
Hvor mange om et år? Om to år? Om tre?
Sundhedsministeren er fortvivlet.

I juni totusindogseks bestilte jeg pandekager på en fin café på Santorini.
Mellem mig og havet satte fem unge kvinder fra USA sig.
Fedtet på tre af dem svømmede over stolenes armlæn.
Udsigten til havet forsvandt.

Tre af fem amerikanere er overfede.
USA’s gæld er gigantisk.
Inden ni dage skal der findes en løsning på den.
Har landet en sundhedsminister?

I Portugal og i Irland har man heller ikke styr på økonomien.
I Grækenland har man slet ikke styr på økonomien.
I Italien har man endnu ikke ikke-styr på økonomien.
I EU har euroen ikke bragt styr på økonomien.

I Danmark skal grænsen hindre nationen i at gå over styr.
I Danmark skal danskerne blive mere sammenspiste.
I Danmark skal danskerne tro på de gamle dage.
Før fedmen. Før finanskrisen. Før statsbankerotten.

I Danmark er finanskriserne små. En bank i ny og næ.
De er selv ude om det, de andre.
De er selv ude om det.
De sku’ bare gøre som os.

Danmark er lille.
Mådeholdet mindre.
Fedmen vokser over stolenes armlæn.
Selvfedmen går over grænsen.

De ser på os, dem derude.
De hører, hvor vi gungrer.

De fede falder tungt.


ANNONCE:  

 

DAMETASKER



 

PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.


”Reklamen er sælgerens digt om varen.”
Jeg har det fra den danske lyriker Vagn Steen (1928), som for mange år siden bidrog til indholdet i min reol med bogen riv selv. Han kaldte sig konkretist, og det betød, at digtet også var noget, man skulle kunne føle på.
Samme år (1965) kom skriv selv i samme format. Den ligner en kalender og havde også et hul øverst oppe, så man kunne hænge den på væggen for at følge med tiden, mens man skrev og rev bladene af.
Siderne i skriv selv var alle tomme – riv selv havde digte på hver siden.
Men digteren lod ikke sin læser i fred. Han ville have medspil og modspil.
riv selv begynder sådan:

RIV SELV – OG SKRIV SELV

RIV SELV elleve digte ud
RIV SELV er en digtsamling med overskud
RIV SELV er en afrivningskalender
RIV SELV og SKRIV SELV samlingen FÆRDIG

Jeg har skrevet for meget – der er mere
end 52 digte – og jeg har også skrevet for
lidt måske – for Dem
[…]
Ja: jeg tager copyright på at der højst
skal være 52 digte i Riv selv (femtito)
Hvis De ikke smider mindst elleve digte
bort må De selv om det
Det er Deres ansvar
       Deres ulovlighed
       Deres kriminelle handling
       Deres ryggesløse læsning

KØB OG KASSER
I dag kom der endnu en taske i huset. I den lå følgende skrevet på et papstykke. Som afsender stod taskefabrikanten. Det fik mig til at tænke på Vagn Steen.

one paperback – novel half
way read, an unwritten post
card, lipstick, napkin from a
café round the corner, pencil,
credit card, a ticket to the matinee
tomorrow, odd foreign coins,
some dust, some dirt, memo-
ries from here and there…
don’t carry your world in plastic

    - this bag is real leather!

Hvorfor ikke smide det væk med det samme?
Tasken er jo købt.
Den får snart sit eget konkrete digt i sig:
Mobiltelefon
Kalender
Madpakke
Kuglepenne
Lommetørklæder
Indkøbspose
Notesblok
Begyndelsen til rigtige eventyr.


ANNONCE: