 |
| Hvis nærområde? |
PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Slår jeg op i min yndlingsordbog,
Ordbog over det Danske Sprog, finder
jeg ikke ordet nærområde i værkets
bind 15 fra 1934. I 1962-udgaven af mit godt slidte eksemplar af Nudansk Ordbog figurerer det heller ikke.
Mit tredje
forsøg gør jeg med Nye Ord i Dansk
1955-75. Her finder jeg ord som byggesjusk,
deadline, generationskløft, helsekost, gæstearbejder og nøglefærdig, som den gang fik deres selvfølgelige plads i sproget.
Men blandt de ti registrerede nye ord med forstavelsen nær-, fx nærbutik, nærdemokrati,
nærlæse, nærmiljø og nærsamfund, lyser igen nærområde med sit fravær.
Men at det nære var oppe i tiden, som det en halv snes år senere kom til at hedde, står
lysende klart med ord som nærhedsbutik,
nærhospital, nærlegeplads og nærradio.
Utrættelig
springer jeg tyve år frem til 1995-udgaven af Nudansk Ordbog, men igen uden at få bid. Først ti år senere i 4.
bind af Den Danske Ordbog, er der
gevinst.
Bestemmelsen
af ordets betydning udgår fra geografien og henviser til et område i umiddelbar
nærhed af et land, en region eller en bopæl. Det første eksempel på dets
anvendelse lyder:
Vi skal styrke indsatsen for at
sikre freden i Europas urocentre og i Europas nærområde.
Eksemplet er
dateret 1992 og ligger med det den gang infrekvente ord godt skjult i støvet blandt
Folketingets ubearbejdede versioner af taler og indlæg ved behandlinger af
lovforslag, forespørgsler og debatter.
Men i dag,
med Folketingsvalget den 18. juni i frisk erindring, er det næppe vovet at
påstå, at nærområde er et af den danske
politiske debats højfrekvente ord, især i den såkaldte blå bloks
dansk-nationalistiske retorik.
Ordet
fungerer her som en markør af forskellen mellem os og dem, og den
politiske fortælling er hver gang den, at flygtninge, fx fra Syrien, kulturelt
og religiøst passer meget bedre i flygtningelejre i deres nærområder, dvs. i de
umiddelbart tilgrænsende lande, end i et allerede alt for overrendt Danmark. Desuden
kan den danske hjælp regnet i kroner og ører række til langt flere nødstedte,
som opholder sig i flygtningelejre i nærområderne, end til nødstedte med
adresse i Kongerigets fjernområde.
Det, som
slår mig, er ikke bare den glitrende indpakning af en kynisk tankegang, men den
geografiske perspektivforskydning. Nærområde er nemlig ikke som i ovenstående
eksempel i ordbogen den talendes nærområde, men fjerne egne bag ørkener,
bjergkæder eller et uoverskueligt Middelhav.
Tankegangen
er i den grad bundet til opfattelsen af, at afstande måles i kilometer. Men læs
gamle fortællinger om rejser i Sahara. Der var det ikke den fysiske afstand,
men afstanden i tid, der gjaldt som målestok. Otte dagsrejser med kamel, fx. Jeg
har en ven, som ofte kører bil i den amerikanske vestkysts tæt befolkede
områder. Kilometer eller miles, som han siger, er ikke den normale målestok for
en rejses længde, det er tiden, det tager at tilbagelægge afstanden. Her, i
Finlands sydlige del, hvor jeg nu sidder, er der 2.200 km til Rom, men det er
ikke målestokken for mit forhold til afstanden, det er tiden, som er godt tre
timer med fly. Hvilket passer præcis med en romersk taxachaufførs målestok, for
han tager ikke betalt for de kilometer, vi kører, men for den tid, jeg sidder i
hans bil.
Og når jeg
er nået vel frem til for eksempel Augustustidens monument over Marcus Curtius på
Forum Romanum eller står foran Michelangelos Pietà fra 1499 i Peterskirken, er
jeg til trods for, at jeg hverken er gammelromer eller katolik og ikke kan mere
end femten ord på italiensk i mit mentale og historiske nærområde.
Uden at
trætte med ordbogsdefinitioner af nær
og område, vil jeg kort påpege, at nær jo på ingen måde er forbeholdt
fysiske afstande, men lige så vel kan anvendes om tidsmæssige, fx i Four Jacks
udgave af balladen om Tom Dooley med refrænet:
Timen er nær, Tom Dooley
– nemlig til han skal hænges for
mordet på sin kæreste Laura Foster. Eller hvad med fraserne om, at noget ligger
inden for det muliges område, og at
man naturligvis ikke kan være hjemme på
alle kunstens områder? Her er der tale om rene abstraktioner uden spor af
geografisk udstrækning.
Hvad der om
ti, tyve eller tredive år forstås ved Danmarks og danskernes nærområde vil vise sig i sproget. Det forandrer
sig med virkeligheden samtid med, at det forandrer virkeligheden, idet vi
igennem sproget ser på verden og dens muligheder og handler derefter.
Jeg skal
illustrere ordenes mulighed for betydningsmæssige forandringer med mit
yndlingsord i dag.
Det er opkoble med 98.300 hits på google.dk. At
det har med computere og internettet at gøre, vil alle læsere af ovenstående
vide. Men går vi tilbage til førnævnte bind 15 af Ordbog over det Danske Sprog, handler ordet om jagthunde, som
jægeren hægter fast til en line.
Ordbogen,
som henter sit eksempel fra 1759, betegner ordet som nu næppe br.[ugeligt]. Det var i 1934, og det er, set med dagens
øjne, et regulært fejlskud. Ordet overlevede og genopstod med en ny betydning,
som dog ikke svigtede dets oprindelige etymologi.
Nærområde er et ord med mange muligheder med hensyn
til tid og rum. Således føler jeg mig på ingen måde overbevist om, at det i
forhold til Danmark i den forgangne valgkamp fandt sin endelige betydning.
ANNONCE:
