KORT OG GODT OM DANSK OG SVENSK

 PROFIL

Asger Albjerg                     

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

For nogen tid siden blev jeg ringet op af en journalist ved det lokale Hufvudstadsbladet. Hun ville have nogle synspunkter på problemerne med at forstå dansk. Ikke på danskernes indbyrdes problemer med at forstå hinanden på deres eget modersmål, men på finlandssvenskeres og for den sags skyld også rikssvenskars (som det hedder her i Finland) problemer med at afkode det danske tungemål.

Nogle af mine synspunkter kom til at indgå i en artikel med titlen Förstår ni inte vad jag säger, danskar? For ret beset er det ikke blot danskerne, som udgør problemet med en udtale, der snupper endelser af og lader ordene følge efter hinanden i en lang, nærmest ubrudt kæde. Også svensktalende, især dem fra Sverige, volder problemer med deres specielle sprogmelodi, der frembæres af akutte og grave accenter, og ikke som dansk og finlandssvensk har stærkt eller mindre stærkt tryk på de forskellige stavelser. Det hovedsagelige problem med dansk udtale kan på denne måde nedskrives til, at luften går helt ud af de tryksvage endelser, som således næsten eller slet ikke høres.

Et eksempel kunne være verbet komme, som i normalt dagligsprog ikke har to stavelser: kom-me, men sammentrækkes til en enkelt med et overlangt m: komm. Populært sagt og med alle forbehold bliver ord, der på svensk udtales med to stavelser, fx svensk kom-ma = dansk kom-me, reduceret til enstavelsesord.

Her er, i en nøddeskal, den svensk-danske sprogforståelses hovedskurk.

Over for denne forståelsesforbistrende fjende findes der to strategier. Den ene er at give op og slå over til engelsk, som alle af lidt yngre årgang har et ofte mere flydende og selvsikkert end nuanceret forhold til. I bedste fald er det helt uproblematisk, i værste kan det ligne google translate. Denne fremgangsmåde mellem personer, der ikke har engelsk som modersmål, udvikler sjældent de samtalendes engelsk. I værste fald kan den bekræfte og stadfæste fejl.

Den anden strategi beskriver Sofia Holmlund i nævnte artikel. Den går ud på at tale langsomt, lytte omhyggeligt og have tålmodighed. På den måde lærer dansk- og svensktalende at forstå hinanden over sproggrænserne. Mine egne personlige erfaringer, blandt andet som lærer og lektor i dansk ved en svensk folkehøjskole, det finlandssvenske Åbo Akademi og det tosprogede Helsingfors Universitet, peger på, at et intenst sprogbad i dansk i højst fjorten dage er nok til, at de fleste, lidt afhængigt af forudsætningerne, forstår mit danske modersmål.

Efter min opfattelse en ringe indsats for at blive delagtig i det nuancerede sproglige samvær, som kun opnås i situationer, hvor de talte sprog beherskes fuldstændigt.

Udtalen er naturligvis kun én side af sprogforståelsen. En anden, mere grundlæggende, er det fælles ordforråd. Jeg skal give lidt statistik, der som bekendt sjældent siger hele sandheden.

Gösta Bergman publicerede i 1971 en undersøgelse med de ti hyppigst forekommende ord i svensk og dansk. Resultatet, som med overvældende sandsynlighed også må have gyldighed i dag, ser således ud:

De mest frekvente ord på dansk: og, i, at, det, en, til, den, er, de, der.

De mest frekvente ord på svensk: och, i, att, det, jag, en, på, som, den, till.

Statistisk set udgør disse ord tyve procent af sproget.

I 1986 publicerer Kjeld Kristensen og Lars Brink en liste med et hundrede danske ord, som en svensktalende ikke umiddelbart vil kunne forstå. Disse et hundrede ord er fundet blandt de et tusind mest frekvente danske ord. Som eksempler vil jeg notere seks:

dansk:       svensk:

dreng        pojke

pige          flicka  

rolig         lugn

le              skratta

kun          bara

stue         vardagsrum

Det er ord, man må lære, men i betragtning af, at disse svære ord er de eneste svære blandt de et tusind mest frekvente, og at blot en tiendedel af sprogets mest frekvente ord udgør halvtreds procent af sproget, er det faktisk vanskeligt at tage såkaldte forståelsesproblemer mellem dansk og svensk helt seriøst.

Sådan er det statistisk, og statistikken står klart på den gensidige sprogforståelses side.

Hvad statistikken ikke tager hensyn til er øvelse, øvelse og endnu mere øvelse. I rundt regnet fjorten dage. Så kan du forstå et nyt sprog. Og det, du ikke forstår, kan du jo altid spørge om. Det er ikke en skam at ville blive klogere.

Annonce:

 

TILGIVELSE

 

PROFIL

Asger Albjerg                     

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Plagiat. Det var dér, søndagens samtale ved morgenbordet startede.

Anledningen var en notits om dagens universitetsstuderende, som slipper igennem eksaminer ved at copypaste og tilpasse brugte opgaver og gamle afhandlinger. Årsagen til elendigheden er blandt andet, at en stor del af de midler, der tilflyder institutterne, kommer fra beståede eksaminer eksamener.

Hermed påstår jeg ikke, at den enkelte lærer er en svindler, der bare tænker på at få studenterne igennem og for at beholde stilling og løn. Kun, at han bruger for lidt energi på sund, akademisk mistænksomhed for i stedet at udvise en høj grad af menneskelighed i den stressede arbejdssituation, der er et vilkår for den universitetsansatte lærer, forsker og administrator i én person.

Samtalen gled hurtigt ind på egne oplevelser. Ikke i form af personlige bekendelser, men med eksempler på allerede afsløret snyd. Vi havde, som man søndag morgen skal have, god tid, og efter yoghurten med mysli og frisk frugt æltede vi længe en vis persons plagiat i en disputats, der havde givet anledning til en masse presseomtale. Og var det ikke et amerikansk universitet, der var indblandet i miseren?

Også mandens præcise navn var et problem, men såfremt og ifald vi huskede rigtigt, var han en i øvrigt anerkendt hædersmand med mange udmærkede initiativer for børn og unge. Oplyste fruen, som har ægteskabets sikreste hukommelse om de faktiske forhold i Finland.

Jeg langede ud efter iPad’en, for Google giver syn for sagn. Her er den store jordiske regnskabsbog, som har den fordel frem for St. Peters himmelske, at indholdet er tilgængeligt for os dødelige. Men nej, jeg havde forregnet mig, for plagiatet, der rimeligvis blev begået tilbage i tresserne, blev afsløret engang i begyndelsen af nitten hundrede og halvfemserne. Og til forskel fra den himmelske bog, der er ført fra tidernes morgen, er nettet højst rudimentært hvad angår det, der er mere end femogtyve år gammelt.

Så i stedet for iPad’en greb jeg honningkrukken for at lægge et gedigent lag af det søde klister på min noget tamme finske ost. Samtidig foreslog jeg, at vi skulle forsøge at glemme det, vi alligevel ikke var sikre på, at vi kunne huske, og lade manden, hvis det altså var ham, vederfares den tilgivelse, som netop glemsel giver.

Det gav en god fornemmelse, må jeg tilstå, men tilbage stod i højrelief visheden om, at i dag glemmes intet. Regnskabets time kan komme når som helst og for hvem som helst – helt ligesom den var allestedsnærværende for fortidens potentater. Arkiver og biblioteker bugner af facts, der kan kaste lys over deres synder og bedrifter. Det vidste de selv, og noget af det, der drev dem, var netop at slippe for historiens glemsel og sikre sig en plads i evigheden. At der så kom og kommer både skidt og kanel frem var og er uundgåeligt, jævnfør dagens netspredte nyhed om, hvordan den senere dronning Elisabeth i 1933, hun var da syv år, heilede sammen med instruktøren, prins, senere kong Edward.

Men som sagt undslipper ingen i dag det fintmaskede Net helt uanset, om man selv går på det som for eksempel facebookanvenderen, eller blot køber et nyt køleskab og af forhandleren får at vide, at man måske burde satse på en større model med det kødforbrug, man har(???), samt bliver mindet om, at man anskaffede en ny opvaskemaskine den og den dato for et år siden. I en anden butik!

Den slags oplysninger, som egentlig havde fortjent at gå i glemmebogen, kan når som helst blive nærværende i ens fremtidige liv. Også, at jeg den 21.7.2015 googlede på den engelske avis The Sun for at verificere ovennævnte oplysning fra den engelske dronning Elisabeths barndom og læste, at de kongelige derfor blev udhængt som Their Royal Heilnesses.

I søndags, ved morgenbordet, ramte den befængte tanke mig, at de fleste af de facts, der ligger på nettet, ikke fortjener bedre skæbne end oldtidens største bibliotek, det i Alexandria, der som bekendt gik op i lys lue. Det var i alle betydninger af ordet en historisk katastrofe. Kan en forsker, som jeg er, virkelig andet end begræde det?

Men ud fra ét aspekt var det en befrielse. For hvad er størst – at snage, bære nag og fordømme? Eller at præskribere og tilgive?

Om søndagen, ved morgenbordet, stemmer jeg for det sidste. Men ikke for universitetsstuderende, der består eksamener på copypastede opgaver.

ANNONCE: 

 

PÅ FLUGT

Danske jøder på flugt i 1943

PROFIL

Asger Albjerg                     

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Fra Line, en af mine gode danske venner, modtog jeg i går nedenstående mail:

Kære alle

Politiken har idag en absolut rørende beretning om flygtningens vej til Europa med titlen "Der kommer en båd". I Danmark skal flygtninge nu sendes direkte i fattigdom, mens regeringen vil give mig skattelettelser! 

Derfor har jeg oprettet en indsamling via Dansk Flygtningehjælp – når regeringen ikke vil hjælpe, må vi jo gøre det selv. Indsamlingen er ambitiøs, 3000 kr. på 14 dage, så jeg har brug for din hjælp! 

Kh Line

Hvis du har lyst, kan du give et bidrag her: 

http://minindsamling.flygtning.dk/syrien/3-1077#.VaJGCAB7bTc.mailto
Politikens beretning: 

http://politiken.dk/magasinet/fortaelling/ECE2753293/all-inclusive-ved-europas-yderste-port/

Jeg har selv støttet Lines initiativ med et bidrag, og det giver jeg hermed mine læsere lejlighed til også at gøre.

ANNONCE: