BLØD MAGT

Blød magt

PROFIL

Asger Albjerg                     

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Man kommer meget længere med at elske, og så er det uligt mere behageligt end krig og selvskabt plage og konflikter, der sønderlemmer og bryder ned. Den slags selvfølgeligheder rumsterede i hovedet på mig, da jeg læste en artikel i Dagbladet Information med titlen Blød magt kan blive Danmarks vigtigste våben i en ustabil verden. Om dagens globale instabilitet skal jeg kun sige, at når imperier skaber deres egen virkelighed af alternative fakta, er der sammenstød i vente, der kan ryste verden. Det fik mig så til at tænke på Komiske Ali, Irans informationsminister, der i 2003, da amerikanske styrker var trængt ind i Bagdad og krigen for Iraks vedkommende var tabt, gik på TV og stædigt fastholdt, at Irak ikke var ved at blive invaderet. Det rystede ikke verden, men mange rystede af grin.

Det lyder forvirrende og springende alt sammen, men sådan er virkeligheden. Også nu for tiden. Derfor er det godt at kunne læne sig til det kolde faktum, at Danmark er verdens trettendestørste bløde magt, langt foran fx Kina og Rusland.

Hvad er så blød magt? Det er magt til at påvirke gennem kulturel attraktion og få det, man vil have, uden vold.

Midler til at udøve blød magt er frihed, hygge og design, gode argumenter og overbevisende eksempler som Nomas køkken, der topper kulinariske oplevelser med nordiske råvarer.

Det var i sommer, den danske hyggebølgen rigtig ramte Storbritannien med bøger som The Little Book of Hygge og How to Hygge. Det var efter Brexit, at briterne for alvor begyndte at efterforske de danskes vej til hygge – som trøst for politiske og økonomiske ulykker, formodentlig.

H.C. Andersen er et kæmpe plus for Danmarks mellemfolkelige og kulturelle forbindelser med Kina, hvor den danske digters eventyr er i højeste kurs. De plejer jo at passe godt til en hyggestund, og det har de, det siger i hvert fald mine fordomme, masser af brug for i Kina.

Også i USA opnåede Danmarks bløde værdier en uhørt popularitet under valgkampen, idet Bernie Sanders og Hillary Clinton formelig konkurrerede om, hvem der elskede Danmark mest som et sted med frihed, velstand, tillid og uden korruption. Altså en model på et samfund, der kan sprede drømme og visioner, når de regler og omgangsformer, som har holdt verden sammen, er i færd med at ramle.

Forudsigelighed er her en blød, dansk værdi, som minimerer risiko og indgyder blandt andre investorer tillid og skaber et fortroligt forhold mellem landene på alle niveauer.

Det gælder om at være det gode eksempel, skabe god stemning i det internationale samfund og gå efter topposter i betydningsfulde, internationale organisationer som FN. Og samtidig holde sig fra unødvendige provokationer som muhammedtegningerne og smykkeloven, som har været med til skade Danmark og svække dansk indflydelse.

Men humor og satire er derfor ikke udelukket som hård valuta i blød magtudøvelse. Det skal bare anvendes rigtigt. Tjek http://jyllands-posten.dk/international/ECE9311811/hollandsk-hit-se-den-alternative-videohilsen-til-trump/   

Dagene er talte for tyranner, der gang på gang bliver grinet ned gennem gulvbrædderne.

Man kommer, skrev jeg indledningsvis, meget længere med at elske. Den, der altid skal være først, kommer ikke langt, det skal dem, der kommer efter, nok sørge for. At elske, derimod, betyder at være sammen med et fælles mål, hjælpe og støtte, men også drille og kritisere for at inspirere til forbedring.

Sådan bygger man et land og skaber fred mellem nationer.

ANNONCE:

 

LOCKER ROOM TALK

PROFIL

Asger Albjerg                     

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

I morges kl. 04.30, tre dage inden sin indsættelse som Mørkets Fyrste, udsender Du-Ved-Hvem igen en overraskende tweet. Den forkynder, at hans samlede tweets, ordnet kronologisk, vil blive trykt på blødt, sugende papir og samlet i ruller med 500 forskellige tweets i hver rulle. Rullernes bredde skal være generøs, hele 12 centimeter, en inspiration fra de tolv bønner i Fader Vor, tweeter han.

Klokken 04.39 kommer der en ny tweet: Idéen har bogstavelig talt taget verdens papirfabrikanter på sengen, og er straks slået an. Grossisterne har allerede bestilt så mange ruller, at samtlige skovarealer i Amazondeltaet er truet for at imødekomme behovet for råmateriale. Men, som Du-Ved-Hvem bemærker, så befolkes disse ødemarker jo bare af en håndfuld indianere, og at alt det grønne skulle være jordens lunger er noget, kineserne har fundet på.

På vej til postkassen nede ved havelågen fortæller jeg det i forbifarten til min nabo, som læseren af min forrige blog vil huske som ham med muldlokummet i et hjørne af haven. Han har netop åbnet sin bil med fjernbetjeningen, men i stedet for at sætte sig i den, stryger han sig om hagen med typisk finsk eftertænksomhed.

– Endelig, endelig, mumler han, – endelig kommer redningen for den finske økonomi. Tænk, hvad det betyder for vores eksport af knowhow, skovprocessorer og papirfabrikker og finsk myggespray, som er verdens mest effektive.

– Så får du vel råd til nogle af de der nye ruller til dit das, siger jeg og peger over mod det lille hus med hjertet i døren.

– Afgjort! siger han og sætter sig ind i bilen.

Jeg står tilbage ved postkassen, hvor der ligger en par reklametryksager og en gratisavis. Alt vigtigt får man jo nu for tiden elektronisk, også, når man benytter sit porcelænstoilet med stort og lille skyl.

Men et rigtigt das, et muldlokum i et hjørne af hegnet. Det opfordrer på en helt anden måde til

at sidde i egne tanker, indtil en anden på døren banker,

som det hedder i det bekendte vers. 

Mon de nye ruller vil vække til filosofisk eftertanke eller fremkalde gale idéer?

For at afprøve det bestemmer jeg mig til at invitere mig selv til en tur på hans das, når rullerne med Du-Ved-Hvems tweets ankommer om en lille uge.

Netop da siger det pling i min lomme. Det er en tweet fra Du-Ved-Hvem.

Arbejdsløshedsproblemets endelige løsning:

Mere oprustning = Flere arbejdspladser.

Mere krig = Færre arbejdsløse.

Flere arbejdspladser + Færre arbejdsløse = Genvalg i 2020,

Tre dage før sin indsættelse har han offentliggjort masterplanen for otte år som Mørkets Fyrste.

ANNONCE:

DET ER IKKE LET

PROFIL

Asger Albjerg                     

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Det er ikke let at være villeejer i disse tider, sukkede  min nabo over hækken, mens han støttede sig til sneskovlen. Jeg nikkede indforstået og stak hænderne dybt i parkacoatens lommer for at undgå forfrysninger, for med den indledning kunne nabosnakken trække ud til efter solnedgang.

Han er ellers en gemytlig mand, min nabo. Og hensynsfuld. Sit hus har han malet blåt. Middelhavsblåt, præciserer han gerne.

I de første år af vores naboskab fulgte jeg levende med i hans slid med at få de røde planker dækket og mættet. En del var i dårlig stand og skulle udskiftes. Jeg lærte meget om træs kvalitet, priser på søm og maling, isoleringsmaterialer, råd, mug og ikke mindst om almindelig fortvivlelse over forsømmelser og byggesjusk. Alt sammen instruktivt, for min nabo er en tænksom mand, som kun gør det, han er sikker på er rigtigt. Og når først beslutningen er taget, går det i en ruf, for han har øjemål og et misundelsesværdigt håndelag.

At han også er lidt af en nørd og ligefrem dyrker det, kan jeg illustrere med en lille oplevelse jeg havde i hans gammeldags muldlokum, som han har bygget i et buskads i et hjørne af haven. Da det stod færdigt, bad han mig afprøve det. På den måde blev jeg hans  medsammensvorne og taget i ed, for muldlokummer er vist ikke helt tilladte i området, hvor vi bor.

Da jeg så sad på det lakerede bræt og ydede mit bidrag til hans bed med kvarterets største og mest velsmagende jordbær, blev jeg opmærksom på et skilt, han blandt meget andet havde klistret fast på dørens inderside.

Problemet med ett eget hus

är att var man än sitter så

ser man något man borde

göra.

Det er ikke for meget sagt, at han efterlever denne sentens så pedantisk, at man skulle tro, at der stod måste, og ikke borde.

– Nå, sagde jeg opmuntret af hans beklagelse over tidernes elendighed.

Han gik lige på.

– Problemet er bruseren.

– Som opstod natten til torsdag, gættede jeg.

– Da vi gik i seng, var den på minus 22, fortsatte han og nikkede, – og for en sikkerheds skyld satte vi det nye blandingsbatteri til at dryppe på 38 grader.

– Og så frøs det.

– Men kun det varme. Det kolde fossede ud næste morgen. Som det altid har gjort. Men det varme var væk.

– Mystisk.

– Og endnu mere mystisk, at den yderst beskedne udstrømning af koldt vand ved max åbning for det varme vand ikke ændres mærkbart, før der bliver åbnet max for det kolde. Er du med?

Det var lidt som jeg husker ligninger med to ubekendte, hvor plus og minus bytter plads, når tallene hopper fra den ene side af lighedstegnet til den anden. Hvis jeg nu husker rigtigt.

– Enten plus eller minus. Ingen glidende overgang, når håndtagene glider frem og tilbage, chancede jeg.

– Netop! Så ringede jeg til installatøren.

– Må jeg gætte, han havde ikke noget svar, men ville gerne komme, sagde jeg. – Og skille det hele ad og gøre dig to hundrede og halvtreds euro fattigere.

– Noget i den retning. Men konen og jeg besluttede os til at vente. Vi har jo varmt vand i saunaen, og det fungerer.

– Det har lange udsigter med en lang periode med tø.

Med et lille smil i øjenkrogen fortsatte han.

– I lørdags var den oppe på 0 i en halv time, men stod på minus 2 resten af dagen. Og det tør jo ingenting af. Absolut ikke! Før vi gik og lagde os, åbnede jeg for sjov for det varme. Og det fossede ud.

Jeg var et stort spørgsmålstegn.

– Ja, jeg har ingen forklaring, sagde han. Det er imod naturens love.

I et par nætter har jeg drømt om problemet. Og nået frem til en teori. I aften vil jeg invitere ham på kaffe og fremlægge følgende:

Når udetemperaturen stiger fra minus 20 til minus 2, stiger temperaturen omkring det isolerede, men ikke tilstrækkeligt isolerede og frosne rør også. Hvis temperaturen var fx minus 5 omkring røret, da det frøs, indebærer temperaturstigningen på 18 grader, at det frosne rør tør, fordi en del af den varme, der påvirker det, nemlig varmen udefra, stiger markant, selv om temperaturen ikke kommer over 0 grader. Resten af den nødvendige varmeforøgelse for at røret skal kunne tø, skabes af den varme, der udgår fra det varme hus, og som nu bliver virksom, fordi den ikke imødegås af en temperatur på minus 20, bare af minus 2. Denne teori gælder dog ikke, hvis huset er gennemkoldt og/eller temperaturen har været på minus 20 i en længere tid.

Jeg glæder mig til at forelægge ham mine tanker. De er i alle henseender mere frugtbare end vort evindelige mundhuggeri, om Du-ved-hvem bare er et røvhul eller et stort røvhul.

Han har tidligere sagt, at han overvejer at invitere ham til en test af lokummet. Jeg har lovet, at jeg gerne lægger papir til – en hel rulle, om nødvendigt.

ANNONCE: