DEN GODE HYRDE

Bernhard Plockhorst, Den gode hyrde










PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



I Lukasevangeliet kap. 15, vers 4-7 fortæller Jesus en af sine mest folkekære lignelser, den om den gode hyrde:

Hvis en af jer har hundrede Faar og mister eet af dem, forlader han saa ikke de ni og halvfems i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han  finder det?
Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
Og naar han kommer hjem, kalder han sine Venner og Naboer sammen og siger til dem: ’Glæd jer med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.’
Jeg siger jer: Saaledes bliver der mere Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, end over ni og halvfems retfærdige, som ikke trænger til Omvendelse.

Hvis nogen skulle være i tvivl om budskabet, gentages det med andre billeder i samme kapitel. Her fortælles lignelsen om den fortabte søn, der som bekendt tog sin arv ud i forskud og skaltede og valtede med den. Da han ludfattig vender hjem, slagter hans far fedekalven og belærer hans flittige, hjemmegående og ærkemisundelige bror om, at

nu burde vi glæde og fryde os, fordi din Broder var død, men er blevet levende, og  var fortabt, men er fundet igen.

Altså: At bringe den mistede hjem og at fejre hjemkomsten af den fortabte er en handling, som skaber en himmelsk glæde og tjener hyrden, faderen, eller hvem det nu kan være, til ære.
I første række er det naturligvis Jesus, vi sætter i forbindelse med rollen som den gode hyrde, og den billedmæssige fremstilling af ham sammen med et får, som han tager sig kærligt af, er talløse.
Men den gode gerning er altid værd at efterligne. Den bærer sin belønning i sig selv, den kan indgå i et netværk af andre gode gerninger, en slags gentjenester, om man vil, og ifølge mange kristnes opfattelse er den ligefrem saliggørende.
Som jeg ser det, er udøvelsen af en god gerning præcis, hvad Amerikas femogfyrretyvende præsident i disse dage er i gang med for at få frigivet den amerikanske præst Andrew Brunson. Han sidder i dag i husarrest i Tyrkiet som anklaget for at have støttet kuppet i 2016 mod landets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Bliver han fundet skyldig, venter der ham en dom på fem og tredive års fængsel.
Det er sikkert ikke for meget sagt, at USA’s præsident er stærkt inspireret af de kristne grupper, der bakkede stort op om ham og hans vicepræsidentkandidat ved valget i 2016, og som har reageret stærkt på fængslingen af Brunson.
Om denne præsts kvaliteter som forkynder eller teolog har jeg intet kunne finde. Ifølge USA’s præsident er han en uskyldig troens mand. At han lider meget og er fra en storslået kristen familie er i mine øjne irrelevant. Det centrale er, at han er et fortabt menneske. Eller i bibelske termer: et får, der skal reddes.
Det er USA’s præsident nu i færd med, og det i den grad, at han med trusler og med told har bragt økonomien i Tyrkiet, USA’s allierede i Nato, i en dyb krise og sendt det i armene på Rusland.
Jeg har ikke hørt det diskuteret, om der er tale om et korstog, som da en af Trumps forgængere i embedet, George W. Busch, i begyndelsen af årtusindet erklærede krig mod terrorismen. Den sammenligning fik han høre mange hånende ord for. Det står imidlertid fast, at Tyrkiets præsident opfatter USA’s tiltag som økonomisk krig, og at den gevinst, Donald Trump kan score, har religiøse fortegn.
Han påtager sig rollen som den gode hyrde, der bringer det fortabte får hjem. Det skaber fest og glæde hos hans højrekristne vælgere, og belønningen får han i form af deres stemmer ved midtvejsvalgene om nogle måneder.
Muslimerne lider i Tyrkiet – de kristne jubler i USA. Redningen af en kristen præst er omdrejningspunktet.
Krisen har mange aspekter. Mit spørgsmål er: Ud over en økonomisk krig – er det så rimeligt at tale om en religionskrig?


ANNONCE:

Læs min hjemmeside: asgeralbjerg.fi

 










VARME. 5 KONSTATERINGER OG 1 ANTAGELSE

Regnvandsrist.I nat skal der asfalteres.









PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



  
I:
Endelig i går aftes stillede jeg ventilatoren væk. Den havde længe, meget længe, stået i soveværelset og hver aften arbejdet på at få temperaturen ned under 30 grader ved at hente kold luft ind fra terrassen. Her faldt temperaturen hen under aften til omkring 25 grader. Men lavere kom den ikke før efter midnat, når gulv, vægge, glastag og møbler havde afgivet så meget varme til haven, at varmen fra soveværelset kunne drives ud. – Lidt som en dominoeffekt, hvis jeg tør bruge det udtryk.

II:
I går aftes var det endelig lidt mindre varmt. Til og med lidt mindre varmt end aftenen før, da jeg havde fyldt dynebetrækkene, som vi ellers havde sovet med, med vores tynde sommervattæpper. Under arbejdet længtes jeg, skam få mig! til vinterens dyner – og til sprækken i døren, som minusgraderne lister sig igennem. Tro det eller ej, jeg har regnet ud, at vi for tiden bruger mere strøm i soveværelset til at holde kulden, end vi om vinteren bruger til at holde varmen.

III:
I stuen arbejder klimaanlæggets varmepumpe stadig i døgndrift. I år har det 10-årsjubilæum, som angiver præcis en tredjedel af de år, vi har boet her i huset. De første 20 år gik fint uden varmepumpe. For temperaturen inden døre kom kun undtagelsesvis op på over 35 grader, og sommernattens korte svale (som salmisten Grundtvig synger) var den gang længere og kompenserede for dagens hede. Men at dagen svalnar mot kvällen, som en anden digter (Edith Södergran) skriver, nærmer sig i dag forbandet digt.

IV:
I Finland indtages aftensmaden typisk kl. 5. I Danmark cirka en time senere. Vore egne vaner i det finske – og mange bekendtes, er nu skubbet med 2-3 timer. Vi føler os lidt som sydlændinge, puster ud og lader os maden vel smage i et langsommere tempo end normalt. Vi drikker mere – i hvert fald vand, og synes stadig bedre om flere, men mindre retter. Det er om aftenen, vi liver op. Og om morgenen, før solen rigtig får fat, har vi det godt.

V:
Det er som ferier i Syden, der kan rigtignok solen brænde! som H.C. Andersen skriver i sit eventyr Skyggen. Han tænkte garanteret ikke på Finland, men i dag, lige uden for mit vindue, er det faktisk sandt, som han fortsætter sit eventyr med at fortælle, at folk bliver ganske mahognibrune. I det aktuelle tilfælde drejer det sig om vejarbejdere, der fra før frosten gik af jorden har sprængt kubikmetervis af klipper for at kunne lægge rør, som skal optage de masser af monsterregn, alle venter på, men som lader vente på sig.

***

Som de fleste andre har jeg i de senere år vænnet mig til en skarp skelnen mellem vejr, der iflg. Den danske ordbog står for

fremherskende forhold med hensyn til vind, temperatur, nedbør, skydække m.m., som regel på et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt

og klima, der i samme værk defineres som

et områdes fremherskende vejrforhold med hensyn til temperatur, nedbør, fugtighed, lufttryk m.m. målt over en lang periode.

Og alligevel vil jeg næsten garantere for, at 9 ud af 10 af mine læsere ikke har læst ovenstående som et udtryk for vejret, men som en konsekvens af klimaændringer, som ikke alene er på trapperne, men allerede halvt inde ad døren.
Idet de tror, at den varmebølge, vi alle er enige om, ikke bare er en bølge, men snarere som en stormflod af uendelig rækkevidde.


 SE MIN HJEMMESIDE: asgeralbjerg.fi


ANNONCE: